2019 kan blive året, hvor vi endelig får et fornuftigt forhold til teknologi

Det spørgsmål har vi stillet til to mennesker, der fra hver sin vinkel arbejder med teknologien.

Christiane Vejlø er digital trendanalytiker i sin egen virksomhed, Elektronista Media, vært på Radio 24-7-programmet Elektronista og var medlem af regeringens hedengangne Disruptionråd.

Mikkel Flyverbom er professor i Communication and Digital Tranformations ved CBS og studieleder på CBS’ spritnye og meget populære uddannelse Business Administration and Digital Management.

I de seneste år er der blevet talt meget om termer som platformsøkonomi, blockchain og automatiseret kundeservice, og da jeg kontakter de to eksperter, spørger jeg, hvilke digitale trends de forudser i 2019. Men Mikkel Flyverbom svarer, at hans svar nok ikke vil passe så godt til min artikel, da de handler mere om ”større teknologiskepsis, mere nuancerede diskussioner og den slags,” som han skriver. Og Christiane Vejlø har samme budskab: 2019 bliver året, hvor vi endelig får et fornuftigt forhold til teknologi.

Jeg dropper derfor mine oprindelige spørgsmål og indvilliger i at tage de større samfundsbriller på.

Flere etiske diskussioner

Christiane Vejlø vender først blikket mod forbrugerne. Ifølge hende har vi tidligere været i en ”umoden honeymoon-fase” og er på vej til at have et mere modent forhold til teknologi.

”Det er en trend, at etik optager os mere, fordi vi har en masse sager – som Danske Bank-sagen – der gør os bevidste om, at vi skal finde noget ret grundlæggende menneskeligt frem, nemlig at man skal opføre sig ordentligt undervejs. Det skal man, når man er bankmand eller socialt medie. Men bestemt også som individ,” siger Christiane Vejlø.

”Vi er ved at finde en balance, hvor vi som mennesker har nærhed og menneskelighed, samtidig med at vi lever i harmoni med teknologi. Et eksempel er, at for 10-15 år siden havde alle mobiltelefoner på lyd. Men i dag er det folk over 65, der har deres telefon på lyd. Vi har nogle sociale koder om, at det faktisk ikke er cool, at telefonen ringer. Det er blot et eksempel på, at vi er kommet et stykke vej i forhold til vores modenhedsproces,” siger Christiane Vejlø.

Mere nuancerede diskussioner

Mikkel Flyverbom fra CBS er enig. Han tror, at vi i år får flere nuancerede diskussioner om teknologiens rolle i samfundet.

”Det er sådan noget som Cambridge Analytica og usikkerheden om omstændighederne ved valget af Trump og Brexit, der gør, at spørgsmål, som det mest var forskere, der interesserede sig for før i tiden, faktisk er begyndt at få en nyhedsværdi og et bredt offentligt fokus. Og det tror jeg bliver afsættet til, at der kommer nogle mere nuancerede diskussioner om teknologi og digitalisering,” siger han.

Kunstig intelligens giver os mulighed for større menneskelighed

Christiane Vejlø ser 2019 som året, hvor truslen ’robotterne kommer’ endelig får et realistisk modsvar.

”Det er klart, at hvis du er revisor, konsulent eller advokat osv. og følger en ret formel proces, så vil en kunstig intelligens komme ind og kunne overtage en del opgaver. Men konsekvensen af maskinernes indtog er, at mennesker kommer til at arbejde endnu mere med mennesker. Og det er jo også enormt positivt, at vi kommer i spil med det, vi kan som mennesker, og ikke nødvendigvis skal sidde og lave en masse regnestykker,” siger Christiane Vejlø.

Kunstig intelligens bliver en ledelsesopgave

Mikkel Flyverbom mener, at vi i den kommende tid vil få et mere realistisk blik for kunstig intelligens’ muligheder og begrænsninger. Særligt ledere kommer til at tage et større ansvar for udviklingen, mener han.

”Teknologi rykker længere og længere ind i organisationer og bliver en ledelsesopgave. Man kan ikke længere bare lade it-afdelingen eller en ekstern konsulent stå for de spørgsmål. Der har også været en række fejlslagne it-projekter, som har vist sig ikke at tilføre værdi i sidste ende. Det er min erfaring med at undervise bl.a. ledere, at der er en stigende skepsis og interesse i at modstå impulsen til at automatisere alt,” siger Mikkel Flyverbom.

Du er produktet

Ifølge Christiane Vejlø ændrede 2018 forbrugernes forståelse af den teknologiske verden. Og det vil i endnu højere grad fortsætte i 2019, mener hun.

”Der skete virkelig et ryk i 2018, fordi der var nogle konkrete sager med indflydelse på almindelige menneskers hverdag. Folk er begyndt at forstå, at der ikke er noget gratis produkt, men at de selv er produktet. Det er netop en del af den erkendelsesproces at forstå, at det er mere komplekst end som så.”

Alle får bredere digitale kompetencer

I første afsnit af denne serie talte Sigge Winther om, at samfundsvidenskabeligt uddannede i højere grad kommer til at overtage ’nørdernes’ område og få en større forståelse for det tekniske. Det er Mikkel Flyverbom til dels enig i. Han tilføjer, at det er bredere digitale kompetencer, som vil blive væsentlige for djøferne. 

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at samfundsfolk skal blive bedre til at kode eller programmere. Jeg tror mere, det er de brede digitale kompetencer, som også handler om at forstå, hvilke forretningsmodeller de store techvirksomheder baserer sig på. Så jeg tror helt sikkert, at bredere digitale kompetencer kommer til at snige sig ind i alle mulige dele af samfundet,” siger Mikkel Flyverbom.

Bivirkningerne er begyndt at vise sig

Christiane Vejlø mener, at der er en større diskussion på vej om teknologiens rolle i vores liv. Det er allerede kommet til syne ved genkomsten af det analoge, mener hun.

”Teknologien hjælper på mange måder ikke til at indfri de mål, som de fleste mennesker har med deres liv.