Økonomer skal skrive færrest ansøgninger for at få et job

Nye tal fra Djøf viser, at universitetsøkonomer skal skrive væsentligt færre ansøgninger end andre djøf-dimittender for at få deres første job. Og det er helt logisk: Der er ganske simpelt rift om dem.

Det oplever man både i Akademikernes A-kasse og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her siger karrierevejleder Maibritt Jensen:

 ”Der er flere arbejdsgivere, der spørger, om vi ikke kan producere nogle flere polit.er, fordi de ikke får ansøgere nok.”

Men som hun tilføjer: ”Det er dog lidt uden for mit område at beslutte det.”

Flere job på hånden 

Ifølge Djøf-undersøgelsen ’Sådan fik de jobbet’ – en undersøgelse foretaget blandt nyuddannede – skal en universitetsøkonom skrive næsten halvt så mange ansøgninger som en handelshøjskoleøkonom for at få et job og også markant færre end de øvrige djøf-uddannede.

Det går fremad med ledigheden blandt stort set alle dimittender. Men især universitetsøkonomer ligger lavt i ledighedstallene, siger Thore Dankert, forretningsudviklingschef hos Akademikernes A-kasse.

”Og hvis de er ledige, er de det i kortere tid end de andre. De har også lidt lettere ved at komme til samtale – vi har en fornemmelse af, at en del af dem kan vælge og vrage.”

Thore Dankert fortæller, at han selv har oplevet det i sin egen afdeling.

”Jeg har næsten lige stået i en situation, hvor vi havde to universitetsøkonomer til 2. samtale, og begge sagde, at de også havde et andet job på hånden. Det kan selvfølgelig være forhandlingstaktik, men jeg tror faktisk, at det var reelt nok.”

Særlige kompetencer 

Riften om de nyuddannede økonomer hænger nok sammen med, at de har nogle helt særlige kort på hånden – også i forhold til økonomer med længere anciennitet, mener Thore Dankert.

”De har nogle kompetencer, som er meget efterspurgte, men som ikke rigtig er til stede på det eksisterende jobmarked. De kommer med en ny viden om fx statistik og software – eller RPA (Robotics Process Automation), altså det at kunne digitalisere og automatisere manuelle opgaver.”

Maibritt Jensen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet peger også på økonomernes høje faglighed som en forklaring på, hvorfor lige netop de kommer så relativt hurtigt i job.

”De er gode til matematik, som er ret svært at komme igennem – og der er i det hele taget en høj kvalitet i deres uddannelse.”

Men det er ikke kun polit.erne, der er eftertragtede, siger Maibritt Jensen.

”Det, vi hører gennem vores jobbank, er, at jurister og også statskundskabere er ret populære ude på arbejdsmarkedet.”

Det samme oplever Thore Dankert.

”Så længe man er fleksibel og måske er villig til at arbejde med noget andet, end man lige havde regnet med, så går det rigtig fint med at komme i job for dimittenderne. Men polit.erne er bare begunstiget med lidt flere valgmuligheder, fordi der er stor efterspørgsel af deres kompetencer.”