Tilsyn er nødt til at lave pendlerbus til medarbejdere

Flytningen blev meldt ud af Løkke-regeringen i januar 2018. Carsten Smidt blev hentet ind udefra som ny direktør fem måneder senere, så han kendte præmissen. Men flytningen talte stort set ikke med i hans overvejelser, da han søgte jobbet. Det var jobbet alt for interessant til. Politikerne havde netop givet tilsynet en række nye opgaver med reguleringen af denne samfundsvigtige sektor.

"For mig handler det om jobindhold, ikke om geografi. Min tilgang til flytningen er, at vi har så spændende opgaver, at vi er en attraktiv arbejdsplads, selvom vi ligger i Frederiksværk.”

Halvdelen sagde op

Det sidste har skullet stå sin prøve. Da Djøfbladet mødes med Carsten Smidt i sommeren 2019, har 30 akademikere – eller halvdelen – sagt op, siden de fik flyttebeskeden. De har skullet erstattes, og samtidig skulle der ansættes helt nye djøfere til de nye opgaver.

Facit var, at tilsynet ikke kunne få djøfere nok – og stadig har ledige stillinger. HR-folkene har ligget vandret, og djøferne i de hårdest ramte kontorer har lagt en massiv ekstra indsats, ud over hvad man kunne forvente, som Carsten Smidt udtrykker det.

"Vi er blevet stærkt udfordret af et arbejdsmarked med en høj efterspørgsel efter jurister og økonomer, og hvor der kan være potentielle ansøgere, som har holdt sig væk på grund af afstanden til Frederiksværk. Det har ikke været nogen lille opgave."

Men hans bundlinje er, at det vil falde på plads.

"Helt sikkert," understreger han.

Erfarne nordsjællændere

Når andre statslige styrelser er flyttet ud, har det typisk været sådan, at de har ansat mange nyuddannede. I Forsyningstilsynet er det nærmest omvendt. Det har været lettere at rekruttere erfarne end nyuddannede. Det handler formentlig om bosætningsmønstre: At der bor flere 'erfarne' end nyuddannede nord for København.

Carsten Smidt er glad for sine nye erfarne medarbejdere, men satser på fremover at få fat i flere nyuddannede.

"Vi opfatter os selv som et rigtig godt lærested for unge embedsmænd."

Er det også, fordi de er billigere end de erfarne?

”Nej – det handler om, at en god blanding af medarbejdere bidrager til en god kultur.”

Pendlerpakke det første år

Det første år efter flytningen er der en pendlerpakke: Man tilbydes en ugentlig hjemmearbejdsdag; man kan tælle op til en time af sin transporttid som arbejdstid – og der bliver en daglig pendlerbus fra København til Frederiksværk, som foreløbig 20 har tilmeldt sig.

Carsten Smidt er fast i mælet: Pendlerpakken skal – som helhed – kun leve det første år for at lette overgangen.

"Efter ni måneder evaluerer vi de forskellige tiltag for at finde ud af, hvordan den skal justeres."

Men dine ansatte vil vel godt have, at hele pakken fortsætter?

"Men det er der ikke tanker om, er jeg nødt til at sige. Igen: Man skal ikke være hos os på grund af en pendlerpakke. Man skal være her, fordi man synes, at den store omstilling, som ligger i energisektoren – herunder med klima- og miljø – og reguleringen af sektoren er så samfundsvigtig og interessant at arbejde med, at det opvejer en eventuel længere transporttid. Det er mit ansvar, at vi som tilsyn er dygtige til at få fortalt det. Og så er det jo heller ikke anderledes, end at man stadig kan tage en hjemmearbejdsdag, hvis det er relevant. Sådan er det jo også her i Valby."

Kommer Forsyningstilsynet i Frederiksværk til at hente arbejdskraft lokalt – eller bliver I en pendlerarbejdsplads?

"Jeg kan mest se for mig, at vi bliver en arbejdsplads med en hel del ansatte med transport frem og tilbage. Det er der ingen tvivl om. Størstedelen af de ansøgninger, vi får, får vi jo fra ansøgere bosat i omegnen af København."

Hvad hvis det viser sig, at I efter flytningen får problemer med at få nok djøfere?

"Skulle den situation opstå, hvor vi ikke er nok til at løfte alle opgaver, så skal vi prioritere, og så vil der være noget, som vi ikke kommer til at løse."

Cyklende direktør

Det bedste ved at stå for flytningen er for Carsten Smidt at flytte ind i et hus, tilsynet selv er med til at indrette, så det passer til de nye samarbejdsformer, de ønsker sig i fremtiden.

Hvad er det sværeste?

"Det er at håndtere de mange personlige følelser og holdninger til flytningen hos medarbejderne. Nogle er glade, for nu får de kortere til arbejde. Andre er rigtig kede af det. Begge holdninger er legitime, og det skal vi som hus favne."

For ham selv personligt betyder flytningen, at han ikke længere kan tage toget fra hjemmet i Roskilde til sit job og arbejde de 20 minutter i toget. Nu bliver han nødt til at køre i bil. Men han vil fortsat to gange om ugen kaste sig på sin racer og cykle til arbejde, som han gør i dag – også selvom turen nu forlænges fra 30 til 47 km hver vej.

Havde han mon også søgt jobbet, hvis Forsyningstilsynet var blevet flyttet meget længere væk fra Roskilde end nu? Ja, det havde han – i hvert fald så længe han kunne togpendle og arbejde i toget.

Men hans cykelture var røget.

"Og det ville helt klart være et stort tab."