Anklagere bliver syge af at gå på arbejde

Al gang foregår i løb om morgenen før dagens retsmøder. De laver fejl eller frygter at gøre det. De frygter at blive udskammet af dommer og forsvarer som 'uprofessionelle' og 'inkompetente' foran hele retten. De har sager med hjem i tasken. De tager Treo og panodiler, har hjertebanken og koncentrationsbesvær. De vågner om natten med tankemylder om arbejdet. Gravide har været nødt til at gå fra før tid. I fritiden mangler de overskud til familie og venner.

'Vi når kun fristerne på vold- og våbensagerne og arrestant-sagerne ved at gå voldsomt på kompromis', siger en anklager. Det er 'brandslukning' og 'ren overlevelse', siger andre. 'Der er eksempler på frifindelser i sager, der burde føre til domfældelse', og der 'forekommer fejl i anklageskrifter', siger andre igen.

Det kan man alt sammen læse i en afgørelse fra Arbejdstilsynet, som 27. juni var på tilsynsbesøg hos de 75 jurister i Københavns Politis tre advokaturer på Station Bellahøj.

Jobbet kommer før alt

Martin Dahl Fuglsang er tillidsrepræsentant for juristerne, og påbuddet kommer ikke bag på ham.

"Vi offentlige anklagere elsker vores arbejde, og vi er klar til at gå utrolig meget på kompromis med os selv for at løse opgaven. Nu er vi desværre bare nået til et punkt, hvor arbejdet har sundhedsmæssige konsekvenser," siger han.

Han fremhæver en episode, som gjorde et særligt stort indtryk på ham. En kollega, som han så meget op til, gik ned med stress.

"Hun, som var så robust og med et stort arbejdsmæssigt og fagligt overskud, gik ned i en grad, så hun ikke engang kunne klare en kaffeaftale."

Problemet er hverken ledelsen eller samarbejdet, men at de er for få til arbejdet, fastslår han.

"Vi har en god dialog med ledelsen, og min opfattelse er, at vi alle prøver at få enderne til at mødes. Problemet er bare, at vi er pålagt flere opgaver, end vi kan løse med den nuværende normering."

Påbud: I risikerer at blive syge af det her

Nu er der så faldet et klokkeklart påbud fra Arbejdstilsynet til advokaturerne på Bellahøj: Juristerne løber så stærkt, at der er risiko for, at de bliver syge af det. De arbejder under tidspres en betydelig del af arbejdstiden, og selve arbejdets karakter gør det værre, fordi de beslutninger og afgørelser, som træffes, har stor betydning for andre mennesker, fastslår Arbejdstilsynet.

Kan ikke nå det på 37 timer

Anklagerne har mange frister, de skal nå, og deres arbejde er Lean-styret: Managementkonsulenter har sat tid på hver eneste af deres opgaver.

Der er ikke plads til én eneste uforudset begivenhed i deres arbejdsskema. Men det er der hele tiden. En syg kollega eller et ekstra retsmøde, og så er hele læsset væltet for dén dag, siger Martin Dahl Fuglsang.

"Den eneste grund til, at anklagemyndigheden i Københavns Politi ikke er gået ned med flaget, er, at mine kolleger løber alt for hurtigt i deres arbejdstid og arbejder i deres fritid. Vi kan ikke nå vores opgaver på 37 timer."

Tidligere i år viste tal fra Foreningen af Offentlige Anklagere, at anklagerne i landets samlede politikredse i 2018 havde registreret 45.332 overarbejdstimer. Kun ca, 10.000 af timerne var blevet afspadseret. Tilbage stod 35.353 ikke-afspadserede timer og blinkede – svarende til 18,1 årsværk.

Og så er der det skjulte merarbejde, som ikke skrives op nogle steder.

Arbejdstilsynets rapport konstaterer, at 'juristerne – især de nye – ikke altid registrerer deres merarbejde ud over rådighedsforpligtelsen'. De synes, det er pinligt at vise, at de skal bruge mere tid på sagerne.

"Vi er nødt til at prioritere dét, der dukker op og haster mest i løbet af dagen. Og så må man sidde og forberede næste morgens retsmøde derhjemme om aftenen," siger Martin Dahl Fuglsang.

På Arbejdstilsynets 'sorte liste'

Det var ikke nogen fra Station Bellahøj, som ringede til Arbejdstilsynet. Tilsynet kom derimod af egen drift. Tilsynet gav tidligere i år et mindre advokatur i Københavns Politi med ni jurister, som arbejder med bandekriminalitet, et påbud.

Men hvordan er det så kommet så vidt, at man får to påbud på et halvt år?

Undernormering, fastslår Martin Dahl Fuglsang.

"Vi er de pæne drenge og piger i klassen, som aldrig råber op. Politiet har – med rigtig god grund – fået tilført flere ressourcer i takt med terror, ny grænseoverskridende kriminalitet og bandekrige. Vi er næste led i strafferetskæden, men vi er blevet en flaskehals, fordi vi simpelthen ikke kan nå at behandle det øgede antal sager, som politiet genererer."

Ledelsen bekræfter mangel på hænder

Chefanklager Ida Sørensen, der er chef for advokaturerne på Station Bellahøj, bekræfter, at de tre advokaturer på Station Bellahøj hen over de seneste år har fået flere sager, men ikke tilsvarende flere hænder.

"Det betyder, at vores dygtige anklagere har rigtig travlt, det anerkender jeg. Anklagerne udfører en vigtig samfundsopgave, og deres trivsel er meget vigtig for os. Derfor har vi gennem længere tid forsøgt at afbøde arbejdspresset og har gennemført forskellige tiltag for at mindske presset på den enkelte medarbejder."

Nogle siger i rapporten, at der sker frifindelser, som ikke burde være sket, og at der laves fejl på grund af travlheden?

"Det har jeg det selvfølgelig ikke godt med, men graverende fejl i sagsbehandlingen er heldigvis meget sjældne. Det er meget sjældent, at der sker fejl, som har betydning for udfaldet af sagerne," siger hun og understreger, at anklagemyndigheden ikke har registreret bemærkelsesværdige udsving i domfældelsesprocenten – altså hvor mange af sagerne, der faktisk falder dom i.

Retsordfører: Der skal handles på det her

Arbejdstilsynet retter entydigt pilen mod arbejdspresset og ikke mod ledelsen, som de ansatte ifølge rapporten har tillid til. Det bekræfter Martin Dahl Fuglsang:

"Problemet ligger ikke ved ledelsen. Det ligger ved normeringen og dermed politikerne."

Ifølge Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, efterlader påbuddet fra Arbejdstilsynet ingen tvivl om, at den er gal med arbejdspresset i de tre advokaturer. Men han mener, at ledelsen tager ansvar for at få rettet op på problemerne sammen med de ansatte.

"I Arbejdstilsynets rapport kan man læse, at ledelsen i samarbejde med medarbejderne har iværksat en række fornuftige tiltag," pointerer han.

"Men det er samtidig helt på sin plads, at Arbejdstilsynet giver et påbud og på den måde sikrer sig en tilbagemelding om, at der følges op og rettes op. Selvfølgelig skal de ansatte have rimelige arbejdsvilkår. Og naturligvis kan det ikke nytte noget, at en kvalificeret strafforfølgelse lider nød."

Næstformanden i Folketingets Retsudvalg, Kristian Heegaard (RV), der selv er uddannet jurist, vil tage sagen op med justitsministeren.

"Vi kan ikke have et retssystem, hvor de ansatte siger, der er eksempler på frifindelse på grund af arbejdspresset, eller anklagere, der får skæld ud af dommere og forsvarere på grund af manglende forberedelse. Der skal handles, og vi skal til bunds i det her. Politikerne må have øje for hele straffesagskæden.”

70 mails fra kolleger i hele landet

Men hvad nu? Senest 20. juli 2020 skal ledelsen rapportere tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan de har fulgt op. Chefanklager Ida Sørensen understreger, at arbejdet er i gang.

"Vi har taget en række forskellige initiativer, bl.a. en større reorganisering, en udvidet mentorordning og et supplerende uddannelsesforløb til nye anklagere. Det er fortsat vores vurdering, at de tiltag, vi har sat i gang, vil bidrage til at nedbringe arbejdspresset for den enkelte medarbejder. Men vi ved også, at nye sagsgange tager tid at etablere, og vi anerkender, at vi ikke er i mål endnu."

Martin Dahl Fuglsang siger, at han og kollegerne er 100 pct. klar til at samarbejde med ledelsen om det.

"Ledelsen gør meget, men den kan bare ikke ændre på vores normering."

Kort før påbuddet kom, skrev han en kommentar, som blev bragt i Berlingske. Overskriften var 'Presset er nu så stort, at folk sygemelder sig af stress og forlader Københavns Politi'.

"Jeg fik over 70 mails fra offentlige anklagere fra hele landet. De skrev til mig, at de var så glade for, at en af os tog bladet fra munden. Det var overvældende at få så mange mails."