De røde faner blafrer over Silicon Valley

Faglig organisering er ”et antikveret koncept”. Det var konklusionen, da Cheryl Fields-Tyler fra brancheorganisationen American Electronics Association talte ved en høring om medarbejdervilkår. Høringen var foranlediget af den amerikanske præsident, Bill Clinton. Året var 1993.

Siden da har både tech-industrien og de nationale, politiske strømninger i USA gjort faglig organisering nærmest utænkelig i Silicon Valley. Men nu blæser der nye vinde.

Det er ingen bagatel, hvis medarbejderne hos de store tech-virksomheder i USA begynder at organisere sig for alvor. Det kan få store, globale konsekvenser. Tech-branchen sætter trenden for konkurrencedygtige ansættelsesforhold på hele det amerikanske arbejdsmarked, og skulle faglig organisation blive normen i Silicon Valley, kan det hurtigt brede sig til de andre brancher i USA, hvor der allerede er en bølge i gang. Tech-branchen kan blæse en sådan bølge op til en tsunami. Skulle det på sigt føre til mere europæisk-lignende arbejdsmarkedsvilkår i USA, vil det uden tvivl få konsekvenser for hele verdensøkonomien.

Det er imidlertid hverken løn eller medarbejdervilkår, der har sat gang i de kollektive aktioner i tech-industrien. Det er derimod projekter, som medarbejderne ikke moralsk kan stå inde for. Men de demonstrationer og initiativer, denne bevægelse har medført, ser nu ud til at åbne op for, at kollektive forhandlinger kan begynde at finde sted på mere traditionelle områder.

Et eksempel er Google, hvor medarbejderne sidste år lykkedes med at få ledelsen til at droppe fornyelsen af en kontrakt med det amerikanske militær om levering af kunstig intelligens-teknologi til selvstyrende droner. Siden er der blevet fulgt op med flere kollektive aktioner, og i midten af august opfordrede næsten 1.500 Google-medarbejdere i et åbent brev ledelsen til ikke at levere et nyt cloud-system til det amerikanske grænsepoliti på grund af Trump-regeringens håndtering af flygtningesituationen ved den sydlige amerikanske grænse. ”Vi nægter at være medskyldige,” står der med fremhævede bogstaver i brevet, hvor medarbejderne sammenligner situationen med IBM’s samarbejde med nazisterne.

I juli skete noget lignende for Microsoft, og hos Amazon-konkurrenten Wayfair udvandrede medarbejderne, da det kom frem, at firmaet havde solgt møbler til de amerikanske grænse- og immigrationsmyndigheder.

Hos Amazon gennemfører medarbejderne nu jævnligt strejker på nogle af de travleste udsalgsdage. Men her handler det netop om forbedring af medarbejdernes vilkår. Strejkerne har kun ført til små forbedringer, men når man tager de ovenstående aktioner med i billedet, er tendensen klar. Tech-medarbejdere har nu mere mod på at kræve bedre vilkår gennem organisering – også ude i de mindre virksomheder.

Det pibler frem med nyheder om organiseringsinitiativer i Silicon Valley-virksomheder, hvoraf den største nok er crowdfunding-virksomheden Kickstarter. Organisationer som Tech Workers Coalition har lige nu en stærk medarbejdertilstrømning. Det er som om, det såkaldte ’Techlash’-bagslag og erkendelsen af, at tech ikke kun fører godt med sig, har en generel, mobiliserende effekt i den amerikanske fagbevægelse. Lignende tendenser i Danmark ses fx i Djøfs TechDK Kommission.

Selv hos giganter som Google er der initiativer i gang, ikke mindst blandt de medarbejdere, der iværksatte de ovennævnte aktioner. Der hentes inspiration hos teknikerne hos de store televirksomheder såsom Verizon og AT&T, der længe har været organiseret i stærke fagforeninger, baseret på de oprindelige, tekniske håndværksgrupperinger fra starten af sidste århundrede. Det var nok disse, Cheryl Fields-Tyler hentydede til, da hun kom med sin kontante udmelding i 1993. Men i 2019 synes det ikke længere at være en antikveret idé at organiserere medarbejderne i den amerikanske tech-industri.