Studerende ændrer værdier i løbet af studietiden

Ekstreme forskelle

Undersøgelsens resultater peger ifølge Jesper Dansholm, Universums danske direktør, på en klar tendens.

”Vi kan se, at der er nogle ekstreme forskelle mellem kandidater og bachelorer. Det, der er meget tydeligt, er, at jo tættere de studerende kommer på kandidatgraden, jo vigtigere bliver de bløde værdier ved jobbet og arbejdsgiveren,” siger han.

Det, Jesper Dansholm kalder bløde værdier, handler om kulturen og menneskerne på arbejdspladsen: En god chef, et rart arbejdsmiljø og plads til en god arbejdslivsbalance. De hårde værdier refererer til de økonomiske og prestigerelaterede præferencer: høj løn, markedssucces og virksomheder med attraktive produkter.

Og det overrasker Jesper Dansholm, at forskellene mellem årgangene er så stor.

”Det harmonerer ikke helt med opfattelsen af, at de generationer, der starter uddannelse nu, er helt i toppen af Maslows behovspyramide og tænker meget på frihed og velvære. Undersøgelsen viser, at de nystartede studerende har meget fokus på hårde værdier,” siger han.

Større kendskab til arbejdsmarkedet

Kim Bæksgaard Hansen, fagkoordinator for karrierevejledningen på Syddansk Universitet, kan godt genkende tendensen fra undersøgelsen blandt de studerende. Og han har et bud på, hvorfor de studerendes jobpræferencer ændrer sig i løbet af studietiden.

”Det bliver mere specifikt, hvad det er, der er vigtigt for kandidatstuderende, fordi de skal til at være jobsøgende. For bachelorstuderende er det andre ting, der er vigtige. Det er ikke nu, at de behøver at tage stilling til arbejdsmarkedet,” siger han.

Jesper Dansholm fra Universum mener også, at studerendes kendskab til arbejdsmarkedet kan være en af årsagerne til, at tendensen ser ud, som den gør.

”Det kan være svært at forholde sig til bløde værdier, hvis man aldrig har været på en arbejdsplads. Når studerende får studiejobs ved advokatkontorer eller i virksomheder, finder mange ud af, at det faktisk er vigtigt for dem, hvordan miljøet, kulturen og stemningen på arbejdspladsen er. De hårde værdier falder lidt i baggrunden, når man får mere erfaring med arbejdsmarkedet,” siger han.

Størstedelen har studiejob

Det er også de fleste djøf-studerende, der har studiejobs. Djøfs studielivsundersøgelse fra 2018 viser, at 66 % af de bachelorstuderende har fagligt relevante studiejobs, mens andelen for kandidatstuderende er 85 %. Der er altså en del flere kandidatstuderende, der har relevante jobs ved siden af studiet.

En af dem er jurastuderende Caroline Egestad Wegener. Hun er i gang med kandidaten på Københavns Universitet. Sideløbende med studiet har hun været stud.jur. i bl.a. Udlændinge- og Integrationsministeriet og fagforeningen 3F. Og studiejobbene har haft betydning for, hvor højt hun vægter miljøet på arbejdspladsen.

”Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet mere bevidst om, hvad et godt arbejdsmiljø er for mig. Om stemningen er god, om miljøet er for hårdt, og i hvilket slags kontor jeg arbejder bedst. Det kommer jeg til at tænke over, når jeg skal søge job,” siger hun.

Arbejdsmiljøet er dog ikke det vigtigste jobkriterie for hende.

”Jeg har altid tænkt, at de mere bløde værdier var vigtige. Men jeg synes også, at de hårdere værdier som løn og et spændende fagområde fylder mere nu, end det gjorde, da jeg startede. I takt med at jeg er blevet bevidst om, hvad jeg vil med min uddannelse, er jeg blevet mere bevidst om, hvilke værdier jeg synes er vigtige.”

Caroline Egestad Wegener fremhæver især et spændende fagområde og en fleksibel arbejdstid som vigtige præferencer, når hun skal til at søge job.