Se hvad de nye spindoktorer får i løn

Spindoktorerne – eller særlige rådgivere, som de retteligt hedder her i landet – er altid godt stof i medierne, og i sommerferien har statsministerens særlige rådgiver Martin Rossen trukket de helt store overskrifter. 

Senest torsdag, hvor det handlede om Rossens løn, som nu skal drøftes i Folketingets Præsidium, fordi den er blevet undtaget de regler, der gælder for spindoktorers løn.

Martin Rossen skal som bekendt lede et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet – hvilket ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er efter bogen i de fastsatte spilleregler for særlige rådgivere. Her står der da også (i betænkning 1537 fra maj 2013), at en særlig rådgiver, der fx fungerer som pressechef, godt kan have et fagligt ledelsesansvar over for andre ansatte i ministeriet – efter aftale med departementschefen og under departementschefens ledelse. Senest i går, hvor det handlede om Rossens løn, som nu skal drøftes i Folketingets Præsidium, fordi den er blevet undtaget de regler, der gælder for spindoktorers løn.

Rossen skal også som ikke-folkevalgt sidde med i regeringens to vigtige udvalg, Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget. Denne aldrig før sete konstruktion bliver noget, som politikerne i oppositionen og støttepartierne kommer til at holde nøje øje med.

Hvad Djøf siger til balladen om Rossen, vender vi tilbage til.

Sådan fastsættes spindoktorers løn

Fastsættelsen af den enkelte særlige rådgivers løn skal ske på baggrund af en konkret vurdering af rådgiverens uddannelse, erfaring og øvrige kvalifikationer sammenholdt med kravene i stillingen og vilkårene i øvrigt. Det står i en vejledning fra Statsministeriet.

Lønniveauet skal ligge inden for 60-84 pct. af ministerens vederlag. Dog sådan, at hvis lønnen ligger over 75 pct. af ministerens vederlag, er det en forudsætning, at den særlige rådgivers minister er medlem af regeringens Økonomi- eller Koordinationsudvalg.

Vejledningen er dog blevet udstyret med en note om, at 'der gælder særlige vilkår for statsministerens stabschef', altså Martin Rossen.

Dermed er han undtaget for lønloftet, og DR skrev i går, at hans 1,23 mio. kr. – 1,44 mio. inkl. pension – er en rekordløn, som ingen særlige rådgivere for en statsministeren har fået før. Det har fået bl.a. Venstres og Radikales medlemmer af Folketingets Præsidium på banen.

Statsministerens løn inkl. pensionsbidrag er 1,33 mio. kr.

Finansministeriet skal sige god for lønningerne

Hver enkelt spindoktors løn skal en tur over Moderniseringsstyrelsen/Finansministeriet, som sikrer, at der er en sammenhæng mellem løn og kvalifikationer på tværs af ministerierne.

Spindoktorernes lønninger er offentligt tilgængelige. Man finder det på den liste over særlige rådgivere, der skal ligge på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, og som løbende ajourføres.

Særlige rådgivere kan få tildelt engangsvederlag. Det har ingen af de nye spindoktorer endnu fået, men det kan de få efterfølgende. Så skal det bogføres på Moderniseringsstyrelsens liste.

(Artiklen er opdateret 16. august med en tilføjelse om den seneste diskussion om Martin Rossens lønniveau).

Henter dem i partiapparatet

15 af de særlige rådgivere har en afsluttet Djøf-uddannelse.

Karakteristisk for regeringen Mette Frederiksens 22 spindoktorer er også, at 12 af dem er hentet direkte fra det socialdemokratiske partiapparat – også to af journalisterne. Og resten har stort set alle før været spindoktorer i Thorning-regeringen eller på anden vis arbejdet for partiet.

Det er en løbende udvikling, vi har set over tid med de skiftende regeringer, siden Anders Fogh Rasmussens VK-regering i 2001 som den første ansatte særlige rådgivere.

Det skete i kølvandet på, at Folketinget efter et grundigt betænkningsarbejde havde fået lavet et sæt spilleregler, som blåstemplede, at danske ministre kan ansætte op til tre særlige rådgivere hver.

Fogh og hans ministre hentede i større omfang end nu spindoktorerne ind fra medieverdenen. Det gjaldt fx Foghs egen spindoktor – han havde kun én, hvor Mette Frederiksen har fået sig tre – den senere så kendte journalist og tv-vært, Michael Kristiansen, som pressen dengang udråbte til Mørkets Fyrste nr. et.

Djøf: Mette F. gør ikke noget forkert, men vi holder øje

I dag hviler alles øjne så på cand.scient.pol.'eren Martin Rossen, der har fulgt Mette Frederiksen som rådgiver på hendes to ministerposter i Thorning-regeringen og i oppositionstiden fra 2015 frem til denne sommer.

Da mediehypen om Rossen brød ud i sommervarmen, slog Djøf dog lidt koldt vand i blodet og fastslog i en pressemeddelelse:

”Statsminister Mette Frederiksen har i flere år sagt, at hun ønsker et stærkere statsministerium. En regering har naturligvis ret til at organisere sig, som den finder passende, således også med et politisk sekretariat i Statsministeriet."

Djøf forudsatte dog, at regeringen – ligesom Djøf – bakker op om de principper, der er udstukket i betænkning 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere. Herunder, at særlige rådgivere på samme måde som alle øvrige embedsmænd i ministeriet er undergivet departementschefens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets embedsmænd.

"Og det er naturligvis helt centralt, at vi i Danmark også fremadrettet har et politisk neutralt embedsværk. Den offentlige sektor i Danmark er blandt de mest veldrevne i verden og Transparency International måler Danmark til at ligge helt i top over listen over de mindst korrupte lande i verden. Derfor forventer vi, at det nye politiske sekretariat selvfølgelig arbejder inden for principperne for god embedsmandsskik – det vil blandt andet sige sandhed, faglighed, lovlighed og partipolitisk neutralitet," skrev Djøf i pressemeddelelsen.

Det sidste står stort på hvidt i de betænkninger og vejledninger, der er skrevet om spindoktorerne. Der står også, at alle nye særlige rådgivere bør på et kursus i det, når de starter i jobbet.