Jurastuderende vender offentlige arbejdsgivere ryggen

For bare to år siden lå Justitsministeriet på førstepladsen over jurastuderendes drømmearbejdspladser. Nu er det ikke engang på top fem. Fem store advokatkontorer som Kromann Reumert, Kammeradvokaten og Bech-Bruun har lagt sig i toppen af ønskelisten.

Det viser den seneste opgørelse over, hvor danske studerende håber at få job efter endt uddannelse, som employer branding-virksomheden Universum har udarbejdet. Universum har lavet et særudtræk til Djøfbladet på de enkelte uddannelsessteder. Se hele listen i bunden af artiklen.

På de klassiske jurauddannelser plejer de offentlige arbejdsgivere ellers at være i høj kurs, mens store private virksomheder som fx Carlsberg, Novo Nordisk og Lego har ligget helt i top hos de kommende cand.merc.jur.er.

En høj løn trækker

De store advokathuses tiltrækningskræft kan hænge sammen med, at de studerende er vokset op under finanskrisen. Deres præferencer i forhold til, hvad en kommende arbejdsgiver skal kunne tilbyde, har nemlig også ændret sig, siger Universums danske direktør, Jesper Dansholm. ’Høj fremtidig indkomst’ og ’mulighed for at bliver leder’ er de vigtigste i år, hvor ’et rart arbejdsmiljø’ tidligere var højt prioriteret – de senere år dog hånd i hånd med muligheden for en god løn.

”Dem, vi kalder generation Z, er vokset op med en finans- og klimakrise og måske en manglende tiltro til autoriteter. Økonomisk sikkerhed betyder meget for dem, og de vil gerne ledelse, fordi det typisk er lig med money, power og indflydelse på egen hverdag. Og det private arbejdsmarked og måske særligt advokatkontorerne er associeret med høj indtjening,” siger Jesper Dansholm.

Han peger også på, at mange af de store advokathuse har skruet op for kommunikation og branding over for de unge.

”De har kommunikeret massivt på de sociale medier og lavet mange arrangementer for de studerende de senere år. Og der har de selvfølgelig nogle større muskler end det offentlige. Så hvis man er lige foran næsen på de studerende hele vejen igennem studietiden, er det også noget af det, der kan påvirke dem,” siger Jesper Dansholm.

På Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, der både uddanner jurister og erhvervsjurister, kan institutleder Tine Sommer dog ikke genkende, at advokathusene skulle være massivt til stede.

”Vi bruger byens advokater i vores undervisning, men ikke mere end vi plejer at gøre. Og hver gang vi holder arrangementer, inviterer vi folk fra både offentlige og private arbejdspladser.”

Louise Seest er erhvervsdirektør på CBS, og hun synes heller ikke, at de store advokathuse er blevet mere synlige på CBS.

”På vores næste karrieremesse er der ikke tilmeldt et eneste advokatkontor,” siger hun.

Men det giver måske også ganske god mening, mener hun.

”Der er jo stadig relativt få med en CBS-uddannelse, der arbejder i de store advokathuse. Og på vores karrieremesser møder virksomhederne typisk et bredt udsnit af vores studerende. Derfor kan det være en fordel for advokathusene at bruge andre kanaler – fx direkte kontakt til det enkelte studie eller rekruttering via studenterjobs.”

Nyt fokus på erhvervsjuristerne

Men Louise Seest kan godt finde en forklaring på, at netop cand.merc.jur.-studerende i stigende grad fokuserer på advokatbranchen som en fremtidig karrieremulighed.

”Der sker en bevægelse i branchen, hvor advokathusene ikke længere kun rekrutterer de traditionelle cand.jur.er. De har i højere grad fået øjnene op for den værdi, cand.merc.jur.erne kan tilføre i form af bl.a. forretningsforståelse.”

Jesper Dansholm peger også på, at de store advokatvirksomheder i stigende grad skræddersyer stillinger til erhvervsjuristerne.

”Tidligere betragtede de os – jeg er selv cand.merc.jur – som nogle halvstuderede røvere, fordi vi ikke kan procedere. Men i dag har mange af de store advokatvirksomheder skræddersyede job til netop sådan nogle som os.”

Drøm og virkelighed

Men selv om der er et stigende antal kandidater – særligt erhvervsjuristerne – der lander deres første job i advokatbranchen, er det stadig langtfra alle.

For ét er, hvad de studerende drømmer om – noget andet er realiteterne.

Tine Sommer fortæller, at 55 procent af jura-kandidaterne fra Aarhus Universitet får job i den private sektor, mens 45 procent ender i den offentlige. Og det er jo ikke alle de private ansættelser, der sker i advokatbranchen. Organisationer og andre private virksomheder tager også deres del.

”Så deres ønsker afspejler ikke virkeligheden,” siger Tine Sommer.

Københavns Universitet har ikke helt dugfriske tal på, hvor deres juridiske kandidater får det første job. Men 2017-tal fra Danmarks Statistik viser, at 31 procent af de KU-uddannede jurister faktisk får et job i en advokatvirksomhed, mens 49 procent får en eller anden form for offentlig ansættelse.

CBS har ikke eksakte tal over, hvor deres studerende havner. Men det kan godt være, at advokatbranchen i højere grad trækker i dem. Den store udfordring er så, om advokatfirmaerne også kan fastholde dem, siger Louise Seest.

”Det kræver i hvert fald, at de skaber nogle karriereveje og muligheder for forfremmelse, som giver mening for cand.merc.jur.erne. De matcher måske ikke helt de traditionelle karriereveje i advokathusene, der jo er partnerdrevne. Derfor bliver de fx nok nødt til at åbne op for, at en erhvervsjurist også kan være en del af partnerkredsen.”