FV19

Hvem vinder valget? Se de nyeste tal fra Djøf-indekset

4.6.2019

af

Kilde: Djøf-indekset

Kilde: Djøf-indekset

Én dag tilbage, som Nik & Jay sang: I morgen åbner stemmeurnerne, og de sidste meningsmålinger er ved at være tikket ind. Status er, at rød blok fortsat ligger næsten 20 mandater foran. Det viser Djøfs valgbarometer, Djøf-indekset. <em>(Opdateret 4. juni)</em>

Valget af Trump og Brexit har givet meningsmålinger et dårligt ry. I de tilfælde skød de nemlig ofte langt ved siden af. Og herhjemme oplevede vi noget lignende i 2015, da både Dansk Folkepartis succesvalg og Alternativets ni mandater kom bag på meningsmålingsinstitutterne.

Men meningsmålinger er stadig et stærkt værktøj, mener Djøf, der i anledning af det snarlige folketingsvalg har lanceret Djøf-indekset. I samarbejde med forskerne Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet og Jens Olav Dahlgaard fra CBS præsenterer man her et vægtet gennemsnit af forskellige meningsmålinger for at komme så tæt på vælgernes opbakning som muligt. 

Du kan i det følgende gå på opdagelse i Djøf-indeksets resultater, der viser et stabilt forspring til rød blok.

(Artiklen fortsætter efter de tre diagrammer).

Grafen bygger på data fra 67 meningsmålinger fra Epinion, Gallup, Norstat, YouGov, Greens og Voxmeter. Prikkerne er vægtede gennemsnit med mere vægt på nyere og større målinger. Intervallet viser, hvor den faktiske opbakning ligger med 95 pct. sandsynlighed. I figuren øverst medregnes Stram Kurs og Alternativet i hhv. blå og rød blok, selv om de ikke entydigt er med i blokkene. I figuren nederst er de ikke medregnet.
Kilde: Djøf-indekset
Kilde: Djøf-indekset
Grafen bygger på data fra 67 meningsmålinger fra Epinion, Gallup, Norstat, YouGov, Greens og Voxmeter. Fordelingerne illustrerer partiernes opbakning. Jo højere kurven er, desto større er sandsynligheden for en given opbakning.
Kilde: Djøf-indekset
Grafen bygger på data fra 67 meningsmålinger fra Epinion, Gallup, Norstat, YouGov, Greens og Voxmeter. Prikkerne er vægtede gennemsnit med mere vægt på nyere og større målinger. Intervallet viser, hvor den faktiske opbakning ligger med 95 pct. sandsynlighed. I figuren øverst medregnes Stram Kurs og Alternativet i hhv. blå og rød blok, selv om de ikke entydigt er med i blokkene. I figuren nederst er de ikke medregnet.
Kilde: Djøf-indekset
Brug for meningsmålinger

Ifølge chef for Public Affairs i Djøf, Sigge Winther Nielsen, er der brug for troværdige meningsmålinger. 

"I Djøf vil vi gerne være med til at genskabe tilliden til meningsmålinger – og samtidig kommunikere de statistiske usikkerheder, der altid knytter sig til dens slags målinger. De er et stærkt værktøj, hvis de udføres rigtigt og med transparens omkring de metodiske valg og den statistiske usikkerhed," siger han i en pressemeddelelse. 

Som Djøfbladet tidligere har beskrevet, er det nye ved Djøf-indekset, at det bruger de sidste mange års valgresultater til at vurdere de nye målinger. Andre valgbarometre måler statistisk usikkerhed ud fra, hvordan de enkelte målinger metodisk er lavet. Og det giver noget ekstra usikkerhed.

"Problemet med de andre indekser er, at de antager, at de, som er blevet udspurgt, er blevet trukket tilfældigt ud fra vælgerbefolkningen, og så siger de, at ud fra den antagelse kan man beregne en statistisk usikkerhed. Men problemet er, at dem, der er med i de her meningsmålinger, ikke er tilfældigt udvalgte. Der er en skævhed i det, som giver en betydelig statistisk usikkerhed," siger Martin Vinæs Larsen.

Men det problem løser Djøf-indekset, mener han.

"Den ekstra usikkerhed tager vi højde for ved ikke at bygge vores usikkerhedsangivelse på en antagelse om, hvordan data er indsamlet, men ud fra, hvordan meningsmålingerne har ramt tidligere," siger han.

Denne artikel bliver opdateret alle hverdage frem mod valget. Den er senest opdateret d. 4. juni.

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet