Universitet til ansatte: Drop flyet, hvis du kan nå frem med tog på 12 timer

Brug gerne op til 12 timer i et tog, så du undgår at flyve. Spørg altid om alternativer til fly, når du rejser inden for Europa. Og overvej, om dit møde i udlandet i stedet kan klares over computeren.

Det er tre af de anbefalinger, man finder i rejsepolitikken fra Lund Universitets Center for Bæredygtighedsstudier. Vi har talt med folkene bag politikken og spurgt to danske universiteter og et konsulentfirma, om de kunne finde på at indføre noget lignende. De synes, at Lund-tiltagene er "spændende" og "inspirerende", men ingen af dem er klar til at kopiere politikken. Som konsulentvirksomheden Rambølls ansvarlige for bæredygtighed svarer, er kunderne nok næppe parate til at betale for, at konsulenternes rejsetid vokser markant.

Den problemstilling vender vi tilbage til. Men først skal vi til Skåne. Rejsepolitikken fra Lund Universitet gælder for de cirka 40 medarbejdere på Center for Bæredygtighedsstudier. En af dem er Wim Carton, Associate Senior Lecturer og blandt initiativtagerne bag politikken.

”Det er vigtigt, at vi som forskere i bæredygtighed tager lederrollen på os. At vi bruger praktiske tiltag til at vise, at en anden tilgang til at arbejde som forskere er mulig. En tilgang, hvor vi ikke udleder så meget CO₂,” siger han.

Wim Carton fortæller, at flyvning i forbindelse med bl.a. konferencer og feltarbejde klart er der, forskere generelt har det største CO₂-aftryk. Den restriktive flypolitik blev indført i begyndelsen af 2019, og centret har endnu ikke tal på, om den har begrænset de ansattes tid i luften. Wim Carton har dog en fornemmelse af, at flere tager toget. Der er også flere, der overvejer, om møder langt fra Lund nu er vigtige nok til at retfærdiggøre en rejse.

”Folk fokuserer mere på digitale møder, og jeg har set folk, der har taget toget til Bruxelles, som før ville have taget flyet.”

Rejsepolitikken fra Lund tvinger ikke de ansatte ud af flyene, men kommer i stedet med anbefalinger og forslag til ændrede rejsevaner. Wim Carton forklarer, at straf og forbud nemt kan ende med at forurene arbejdsklimaet. I stedet prøver politikken at skabe bevidsthed om alternativer til flyrejser og rejser generelt.

Centret er også ved at se på løsninger, hvor forskere, der tager toget, får kompenseret deres merudgifter, da det oftest er billigere at tage et fly.

Men vil færre rejser ikke have en negativ effekt på jeres akademiske arbejde?

”Visse folk kommer med det argument, men der er faktisk forskning, der viser, at der er en meget begrænset virkning ved at stoppe med at flyve, når det gælder din succes som forsker – fx i forhold til, hvor mange der citerer fra din forskning.”

Wim Carton tager altid selv toget, hvis han skal rundt i Europa, men har dog et enkelt forskningsprojekt i Uganda, som han stadigvæk flyver til. I privatlivet er han helt stoppet med at flyve.

Hvert år vil Wim Carton og kollegerne kigge på centrets rejseaktivitet og justere rejsepolitikken, hvis det bliver nødvendigt.

Svensk politik inspirerer CBS

På Copenhagen Business School kender Louise Thomsen allerede den svenske flypolitik. Hun er Centre Manager for CBS Sustainability. CBS er ved at måle sig frem til, hvor meget de ansatte flyver i tjenesten, og til august kommer de første resultater. Så vil universitetet se nærmere på, hvad der skal ske med flyrejser. Louise Thomsen er dog allerede opmærksom på, at flyvninger er det største CO₂-aftryk for universiteter generelt, og at det også gælder for CBS.

”Vi er ved at formulere en bæredygtighedsstrategi med en målsætning om CO₂-neutralitet i 2050 og en halvering af vores udledninger i 2025. Det er et stærkt argument for, at vi kigger særligt på, hvor meget vi flyver.”

Louise Thomsen finder den svenske rejsepolitik inspirerende. Hun vil dog ikke gå i detaljer med, hvor meget CBS kan kopiere direkte fra den.

Kunne I finde på at sende en forsker 12 timer med tog til fx Bruxelles?

”Der er allerede flere forskere på CBS, som foretrækker at tage toget frem for flyet, når de rejser inden for rejseafstande af 10 timer eller mindre. Lund har jo allerede inspireret os. Det er deres politik, der ligger foran os, når vi kigger på vores flyvninger og på at udarbejde en rejsepolitik, der tager hensyn til klimaet.”

CBS er allerede så småt gået i gang med klimatiltag i forhold til flyvning. Når en ansat booker en flyrejse, popper en lille besked op, hvis destinationen kan nås på højst 10 timer med tog. Beskeden minder medarbejderen om, at det også er muligt at tage toget og opremser fordelene ved at blive på landjorden. Bl.a. at rejsetiden ikke nødvendigvis er længere end med fly, hvis man regner ventetid og transport til og fra lufthavnen med. Louise Thomsen ved endnu ikke, om togbeskeden har haft en effekt, da den først begyndte at poppe op for et par måneder siden.

Hun understreger, at CBS ikke kan have en international profil uden at samarbejde og rejse internationalt.

”Vi skal ikke ind og ændre på værdien i at være af sted og møde andre mennesker og kulturer. Vi skal bare være bedre til at stille os selv spørgsmålet, om det skaber værdi, at man tager en konkret rejse. Det handler om prioriteringer og om at vise, at der kan være alternativer til flyturen. Fx møder via digitale platforme som Skype og Zoom.”

Massiv efterspørgsel på KU

Tomas Refslund Poulsen er koordinator for bæredygtighedsindsatsen på Københavns Universitet. Han beskriver den svenske rejsepolitik som noget af det mest ambitiøse, han har set på området. I det seneste grønne regnskab fra KU udgør transport 28 procent af universitetets samlede CO₂-aftryk fra energiforbrug og transport. Over 90 procent af transportudledningen kommer fra fly.

”Det har nok været erkendt i længere tid, at vi har en stor udfordring med flyrejsernes udledning. KU har samlet reduceret CO₂-emissionerne med cirka 60 procent pr. ansat og studerende siden 2006. For at fortsætte reduktionen er der også behov for at adressere flyrejserne. Men der har ikke været den samme vilje til at snakke om det, som der er nu. Måske er det, fordi vi er begyndt at kunne se nogle af effekterne af klimaforandringerne,” siger Tomas Refslund Poulsen, der oplever en massiv efterspørgsel fra både studerende og forskere på større klimavenlighed på KU.

Han er overbevist om, at der snart kommer en politik og indsats på universitetet, så medarbejderne får hjælp til at tage mere klimavenlige valg i forhold til deres rejser. Ligesom Louise Thomsen fra CBS udelukker Tomas Refslund Poulsen også, at de ansatte helt stopper med at tage til udlandet.

”At rejse er en del af at være et universitet. Vi skaber international forskning, som måske også kan være med til at finde løsningerne på nogle af klimaudfordringerne.”

Tomas Refslund Poulsen peger på, at en bredere brug af virtuelle møder og flyrejser uden mellemlandinger vil kunne udlede mindre CO₂ på universitetets vegne. Mange forskere tager også til konferencer i udlandet, og disse kan måske med tiden klares hjemmefra via computeren. Der skal dog tænkes over, hvordan man får forskere fra hele verden til at mødes lige så godt i cyberspace som fysisk til en konference.

Tomas Refslund Poulsen tror ikke, at KU kommer til at anbefale, at de ansatte sætter sig 12 timer i et tog. Men han kan godt se, at flere af pointerne fra Lund kan komme med som dele i en kommende klimavenlig rejsepolitik på universitetet.

”En konkret mulighed, som skal overvejes, er at sætte en intern klimaafgift på flyrejserne, hvor pengene så kan bruges til at finansiere bæredygtighedstiltag – fx øget brug af virtuelle løsninger.”

Rambølls flytrafik vokser kraftigt

Ét er flyrejser i universitetsverdenen. Nogle medarbejdere i det private erhvervsliv flyver også meget. Det fortæller Neel Strøbæk, der er Senior Group Director for Sustainability & Corporate Responsibility hos konsulentvirksomheden Rambøll. Rambøll kigger også på, hvad virksomheden kan gøre ved sin CO₂-udledning fra flyvning.

”Vi har oplevet en stigning i vores flytrafik de sidste par år på 46 procent. Den er vi ved at finde ud af, hvad dælen vi skal gøre ved,” siger Neel Strøbæk.

Rambøll har et mål om at reducere sit CO₂-aftryk med 20 procent fra 2016 til 2020. Det når firmaet ikke, hvis medarbejerne bliver ved med at flyve, som de gør nu, erkender hun.

Hun synes, flypolitikken fra Lund ser spændende ud, men tvivler på, at Rambøll kommer til at sende sine konsulenter ud på 12-timers-togture.

”Vi afregner jo vores timer over for kunderne. Der ville det være problematisk, hvis vi skulle ud i 12 timers transport. Medmindre kunden selvfølgelig vil betale for det – det vil dog nok være sjældent.”

Rambøll ser i stedet på digitale løsninger, der skal gøre det lettere for konsulenter og kunder at mødes over computeren. Virksomheden er også ved at udvikle et CO₂-barometer til intranettet. Så kan alle medarbejdere holde øje med, hvor meget CO₂ Rambøll udleder. Derigennem håber Neel Strøbæk på, at medarbejderne kommer til at tænke mere klimavenligt, når de skal rejse på firmaets vegne. Noget, hun i hvert fald selv er begyndt at gøre.

”I næste uge skal jeg til Aarhus. Førhen havde jeg nok taget flyet, men nu tager jeg toget i stedet. Jeg kan arbejde der, og det er også meget mere behageligt.”