Kvindelige dommere er i overtal – men ikke på de øverste poster

På 20 år er der sket en markant stigning i antallet af kvindelige dommere, så næsten hver anden dommer på landsplan i dag er kvinde.

Flest ved byretterne, hvor 59 pct. af dommerne er kvinder. Ved landsretterne er det 43 pct.

Men når man bevæger sig op i retshierarkiet, bliver fordelingen skæv. Mænd sidder samlet set på seks ud af ti af posterne som øverste leder af retterne. Og kvinderne er i klart undertal i Højesteret. Se boks med tal under artiklen.

"Det kan ikke bortforklares ved at henvise til, at der mangler kvinder i rekrutteringslaget," siger professor på Københavns Universitet, Michael Gøtze, der har fulgt udviklingen i en årrække.

For kvindelige jurister har i rigtig mange år udgjort flertallet blandt de nyudklækkede juridiske kandidater, kvinderne udgør flertallet af de udnævnte dommere i bunden af dommerpyramiden, og 73 pct. af medlemmerne af Dommerfuldmægtigforeningen er kvinder.

Råd: Ja, det er et problem

I dag er der fem kvinder blandt de 18 højesteretsdommere.

For at blive højesteretsdommer skal man først have prøvevoteret tilfredsstillende i mindst fire sager i Højesteret. Det er Dommerudnævnelsesrådet, som indstiller, hvilke ansøgerne der skal udpeges til at prøvevotere i Højesteret.

Langt de fleste går dommervejen først, men fx advokater og juraprofessorer kan også udnævnes til højesteretsdommere.

Den nyudnævnte formand for Dommerudnævnelsesrådet, højesteretsdommer Oliver Talevski, understreger, at det naturligvis skal være de bedst kvalificerede kandidater, der udpeges som højesteretsdommere.

"Men når det er sagt, er jeg enig i, at kønssammensætningen i Højesteret er en vigtig problemstilling. Hvis ikke det forhold, at vi i dag har flest kvindelige jurastuderende og flere kvindelige byretsdommere end mænd, efterhånden får udjævnet kønssammensætningen, må vi i rådet se nærmere på årsagerne til det, og hvad der kan gøres for at tiltrække flere kvindelige ansøgere," siger han.

Han understreger, at han selvfølgelig vil støtte initiativer fra Højesteret om at få flere kvinder til at søge.

Thomas Rørdam: Vi sidder ikke på hænderne

Tilbage i 2002, hvor der på det tidspunkt var fire kvindelige højesteretsdommere, sagde daværende højesteretspræsident Jacques Hermann, at problemet ville løse sig selv på sigt. Men det tror højesteretspræsident Thomas Rørdam ikke på, man kan regne med.

"Vi sidder heller ikke bare med hænderne i skødet i Højesteret. Vi er meget opmærksomme på, at vi – sideløbende med, at tiden nok arbejder lidt for det – skal gøre noget for at skabe interesse blandt kvalificerede kvinder for at søge ind ved Højesteret."

I får færre ansøgninger fra kvinder?

"Det er min klare vurdering, ja. Der er en hurdle her, som vi skal ud over."

Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, siger, at hvis problemet ikke er et usynligt glasloft, men for få ansøgere fra kvinder, så må Højesteret selv ud og have fat i kvinderne.

"Højesteret ved godt, hvem der er hvem i det juridiske miljø, og så må de altså ud og give de kvalificerede kvinder et hint om, at det kunne være godt, om de ville søge stillingen. Rekrutteringsgrundlaget er der jo i høj grad."

Kvindeandelen falder i de øverste lag

I 'bunden' af dommerpyramiden – blandt byretsdommerne – er flertallet som sagt kvinder. Ved nogle retter er de ligefrem i stort overtal. Ved Retten i Aarhus er alle 14 dommere p.t. kvinder. I Københavns Byret er knap 30 af de 43 dommere p.t. kvinder.

Men stiger vi op i pyramiden til landsretsdommerne, falder kvindeandelen. Og stiger vi atter op og ser på retternes øverste leder, falder kvindeandelen yderligere til 40 pct. Det vil sige, at seks ud af ti poster som øverste leder ved de tre retsinstanser – byret, landsret og Højesteret – er besat af en mand.

For 20 år siden sad der imidlertid mænd på 75 pct. af retsformandsposterne.

Mænd står for det juridiske eftertjek

Michael Gøtze summerer op:

"Vi ser en positiv udvikling i landsretterne relativt set, men kvinderne er stadig i undertal, og de bestrider i både absolutte og relative tal færre ledelseshverv i landsretterne end deres mandlige kolleger."

Mønsteret synes overordnet set at være, at det er de kvindelige dommere, der tygger en sag igennem første gang i domstolssystemet, siger han.

"Hvis sagen ankes og skubbes op i retssystemet, ændrer billedet sig, og det er fortsat som oftest en mandlig dommer, som står for det juridiske eftertjek."

Michael Gøtze påpeger samtidig, at det kan være et problem med de mange mandlige dommere, når ankeinstanser fx behandler sager om ligeløn.

"Omvendt er det er også et problem med visse byretter, at fx tiltalte i straffesager står over for udelukkende kvindelige dommere. Vi står faktisk med en dobbeltudfordring, hvis målet er en rimelig kønsmæssig fordeling blandt dommerne på de forskellige niveauer i dommerpyramiden."