Så lang tid tager det at komme sig efter et stressnedbrud

Al energi har forladt dig. Du husker dårligt og har vanskeligt ved at koncentrere dig. Og du kan heller ikke sove.

Har du det sådan, kan du godt være én af dem, der i Sverige ville få diagnosen ’utmatningssyndrom’. I Danmark har vi ingen diagnose for det, men den ville formentlig passe på mange af de hårdt stressramte.

Professor Ingibjörg Jonsdottir fra Institutet för Stressmedicin står sammen med nogle kollegaer bag et studie, hvor de har fulgt svenskere med ’udmattelsessyndrom’ gennem 10 år. Og som hun siger:

”Bare fordi I ingen diagnose har, gør jo ikke, at de her folk ikke findes i Danmark.”

Det svenske forskerhold har fundet frem til, at omkring hver fjerde af dem, der har fået diagnosen udmattelsessyndrom for 7-10 år siden, stadig har de kliniske symptomer, der knytter sig til diagnosen (læs mere om symptomerne i bunden af artiklen). 

Samtidig viser Jonsdottirs studier, at 60 procent stadig er sygemeldt efter et år. Næsten tre ud af fire er dog tilbage på arbejdet efter 18 måneder – men mange døjer stadig med eftervirkninger. Efter 7-10 år er langt de fleste i arbejde igen – men ofte har de skiftet job eller er gået ned i tid.

Dansk forsker ser lignende mønster

Ligaya Dalgaard, psykolog og forsker i stress og psykisk arbejdsmiljø ved Arbejdsmedicin Herning, har sammen med psykolog og forsker Anita Eskildsen fulgt en række stress-sygemeldte danskere, og hun er ikke overrasket over, at det for nogle kan tage så lang tid at komme sig efter en voldsom stressbelastning.

”Vi kan se nogle lignende tendenser i vores materiale. Vi har dog ikke fulgt vores patienter så længe, som de har i det svenske studie, men nogle af vores patienter svarer, at de ikke er kommet sig efter et år og efter fire år – også nogle af dem, der er tilbage på arbejdet.”

Men de stresspatienter, som Ligaya Dalgaard følger, er typisk ikke helt så hårdt ramt.

”Vores patienter udgør formentlig en gruppe med mindre alvorlige stresstilstande, hvis man sammenligner med det svenske studie. De fleste af vores patienter får det bedre over tid og ofte inden for et halvt år eller mindre. Men vi har som sagt også nogle, der efter flere år bliver ved med at svare, at de ikke er kommet sig.” 

Den eneste rigtige behandling

Stresscoach og stifter af konsulentvirksomheden Forebyg Stress Bjarne Toftegård oplever, at danske forskere så småt er begyndt at anvende betegnelsen ’udmattelsessyndrom’ om de særligt hårdt stressramte.

”Det ligner det, mange oplever ved alvorlig og langvarig stress. Det kognitive bliver ved med at halte – de har svært ved at overskue flere ting på én gang, og de har en træthed, som bliver hængende, når alt andet ellers skulle være i orden.”

Udfordringen er bare, at ’udmattelsessyndrom’ ikke er en officiel diagnose i Danmark, siger Bjarne Toftegård.

”Her får de typisk diagnosen depression, fordi der er nogle symptomsammenfald. Problemet er bare, at det ikke har noget med depression at gøre, og derfor har det ikke nogen effekt at behandle det som en depression. For det er ikke terapi eller medicin, der skal til.”

Ligesom Ingibjörg Jonsdottir peger han på, at den eneste kendte behandlingsform, der indtil videre findes, er tid.

”Og så skal man forhindre, at det bliver værre – altså forhindre yderligere belastninger. Hvis de ikke får lov at restituere – og det kan tage meget lang tid –  sker der ingen positive ændringer eller i værste fald bliver situationen forværret. Det kan være arbejdspladsen, der presser, eller ’systemet’, der sender én ud i jobprøvning. Men det vil bare fastholde dem i sygdommen.”

Ingibjörg Jonsdottir sammenligner det med et brækket ben.

”Det, der er sket i kroppen, er noget, der tager tid at hele. Havde det været et brækket ben, ville du jo også vente på, at det var helet, inden du belastede det igen. Sådan tænker jeg, men vi har brug for mere forskning på området.”

Det regner Ingibjörg Jonsdottir med, at hun og hendes kollegaer snart vil gå i gang med.