Politisk mål om bedre psykisk arbejdsmiljø er langtfra indfriet

Målsætninger er lidt ligesom et bål. De brænder bedst i begyndelsen. Især hvis man lige har hældt lidt benzin på.

Det gælder også regeringens mål om, at 20 procent færre ansatte må være psykisk overbelastede i 2020. Det var en del af en ambitiøs aftale fra 2015, men regeringen er ikke i nærheden af at nå målet.

Faktisk er andelen af psykisk overbelastede steget siden 2012. I 2018 var andelen af psykisk overbelastede ifølge NFA’s tal 15,4 procent, og der er stadig et godt stykke ned til 11,6 procent, som var det oprindelige mål.  

Det har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen også erkendt.

”Jeg ved jo godt, at vi langt fra er i mål,” sagde Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af tallene fra 2018. 

Nødvendigt med en større indsats

I 2011 indgik den daværende regering bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre om at styrke arbejdsmiljøindsatsen.

Strategien blev til en politisk aftale i 2015, hvori de blandt andet satte et mål om at reducere antallet af psykisk overbelastede med 20 procent i forhold til niveauet i 2012. Dengang var 14,5 procent psykisk overbelastede, ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (se boks).   

I disse uger er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og resten af forligskredsen på vej ind i forhandlinger om en ny arbejdsmiljølovgivning.

Det sker efter, at ministeren i foråret 2018 bebudede, at det var nødvendigt med en stærkere indsats på arbejdsmiljøområdet. Siden nedsatte han et ekspertudvalg, der i efteråret 2018 kom med 18 anbefalinger til en forbedring af arbejdsmiljøområdet – herunder det psykiske arbejdsmiljø.

Den nye aftale vil tage udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger. Men det er uklart, hvor det efterlader 20 procents-målsætningen. 

Ikke gearede til det

Ifølge beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Lennart Damsbo-Andersen, som var med til at indgå aftalen i 2015, er målsætningen parkeret. Og målsætningen var nok for ambitiøs, erkender ordføreren.

”Da vi satte målet, ønskede vi, at det skulle nedad. Alt andet ville jo være forkert. Jeg tror bare ikke, at vi som politikere, samfund og virksomheder var gearede til det,” siger Lennart Damsbo-Andersen.

Han har ikke noget bud på, hvordan en ny målsætning skal se ud, men han mener dog, at det er nødvendigt at sætte et mere realistisk mål.

”Det er svært at arbejde med mål, som man overhovedet ikke kan omsætte til virkelighed. Vi er nødt til at lave lidt mere dynamiske og fleksible målsætninger, så målsætningen passer med virkeligheden og den viden, vi får undervejs,” siger Lennart Damsbo-Andersen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil ikke kommentere, om man stadig følger målsætningen, eller om man har gjort for lidt for at indfri målet. Ministeren kan heller ikke løfte sløret for, hvorfor man ikke har justeret på målet, eller om en ny målsætning vil tage højde for, hvor svært det har været at indfri 2020-målet. Han holder dog fast i, at målsætninger er vigtige.

”Jeg mener også helt grundlæggende, at det er vigtigt, at der er målsætninger, så vi fra politisk side kan følge op på det, vi aftaler,” skriver Troels Lund Poulsen i en e-mail til Djøfbladet. 

En ny politisk aftale om psykisk arbejdsmiljø skulle være på vej inden for de næste par måneder. Men hvorvidt en ny målsætning vil være en del af den aftale, er altså uvist.