EU-lande taber stigende milliardbeløb til skattely

Ikke mange danske ph.d.-studerende bliver inviteret til Bruxelles for at præsentere deres forskning for den øverste embedsmand inden for økonomi- og finanspolitik i EU, kommissær Pierre Moscovici. Eller får deres resultater præsenteret med store overskrifter i Wall Street Journal, Le Monde, Guardian og Süddeutsche Zeitung for den sags skyld.

Men det gjorde økonom Thomas Tørsløv og hans medforskningsstuderende ved Københavns Universitet, Ludvig Wier, i slutningen af 2017. Sammen med den franske topøkonom Gabriel Zucman – som Tørsløv og Wier på et tidligt tidspunkt inviterede ind i deres forskningsprojekt – kunne de ikke blot vise omfanget af de enorme milliardbeløb, som multinationale selskaber hvert år sender i skattely for at undgå at betale skat i EU-lande med høj skat som Tyskland og Frankrig.

Trioen kunne også afsløre, at 75 pct. af de skatteindtægter på anslået 370 mia. kr. (i Danmark alene: 5 mia. kr.), som de europæiske statskasser hvert år går glip af, ikke havner på eksotiske ferieøer som Bermuda og Bahamas, men derimod i andre EU-lande som Holland, Irland og Luxembourg, der tilbyder markant lavere skattesatser til de multinationale selskaber end andre EU-lande.

Afsløringen gav genlyd over hele Europa, hvor debatten i kølvandet på Panama Papers (2015) og Paradise Papers (2017) var præget af, om man kunne stoppe multinationale selskabers brug af skattely ved at sortliste de førnævnte ferieøer. Nu blev det klart, at selskabernes praksis med at flytte deres profit mellem afdelinger i forskellige lande via såkaldt transfer pricing foregår i kæmpestor skala internt i EU.

Eksempelvis har Holland over en årrække tiltrukket flere udenlandske investeringer end USA. Og Irland forøgede i 2015 sit BNP med astronomiske 26 pct., da Apple og en håndfuld andre store amerikanske selskaber flyttede deres immaterielle kapital (fx deres brand og deres algoritmer) til landet.

Skatteundvigelse fortsætter

Men hvis man tror, at forskernes afsløring har ændret de multinationale selskaber og skattelylandenes adfærd, kan man efter Thomas Tørsløvs vurdering godt tro om igen.   

”Jeg tror ikke på, at selskaber og lande vil ændre adfærd, så længe lovgivningen på området ser ud, som den gør,” siger han.

”Incitamenterne er simpelthen ikke til det. Tværtimod kan man sagtens forestille sig, at omfanget af skatteundvigelse via transfer pricing er større i dag end i 2015, som er det seneste år, vores data stammer fra. Vi kan se i vores data, at der på trods af diverse lovændringer gennem EU og OECD stadig foregår rigtig meget skatteundvigelse. Det skyldes, at ændringerne ikke adresserer lovgivningens grundlæggende problem. Det er princippet om armslængde, der medfører, at forskellige afdelinger i et multinationalt selskab betragtes som selvstændige virksomheder, der kan handle med hinanden.”

Myndigheder i håbløst undertal

Ganske vist er det ifølge EU’s konkurrenceregler ulovligt for selskaberne at sælge produkter eller ydelser mellem deres forskellige afdelinger til urealistisk lave priser. Men for at kunne påvise, at det sker, skal skattemyndighederne i et givent EU-land både have kapacitet til at vurdere alle handler og være i stand til at prissætte de handlede værdier, forklarer Thomas Tørsløv.

”I praksis er det en noget nær umulig opgave, for i dag sælger multinationale selskaber ikke skruer og andre håndgribelige produkter, som dengang reglerne blev lavet. Hvad er Googles seneste optimering af selskabets algoritme fx værd? Det er der ikke nogen skattejurist i det offentlige, der ved, og samtidig er de i håbløst undertal. Hver gang myndighederne har én jurist med ekspertise inden for transfer pricing, har det private erhvervsliv 100. Hertil kommer, at samarbejdsviljen i de multinationale selskaber og hos myndighederne i skattelylandene ikke er særligt stor.”

Thomas Tørsløv taler her af personlig erfaring. For det var ham, der i kraft af sin ansættelse i Skatteministeriet fandt åbningen til det, der senere skulle blive til hans, Zucman og Wiers opsigtsvækkende påvisning af, at ’High-Tax Countries Let Tax Havens Flourish’, som undertitlen lød på den første publicering af deres resultater.

Opdagelsen i Skatteministeriet

Som nybagt ph.d.-studerende med delt ansættelse mellem økonomistudiet ved Københavns Universitet og Skatteministeriet fik Tørsløv tilbage i 2016 hjælp af kolleger i SKAT til at studere multinationale selskabers skattebetaling i Danmark.

Her overraskede det ham, at i 80 pct. af de sager, hvor skattevæsenet mener at have en sag og kontakter myndighederne i et andet land for at få et multinationalt selskab til at flytte sin skattebetaling til Danmark, er der ikke tale om et skattelyland, men derimod om andre højskattelande som fx Tyskland og Sverige.

Og da Tørsløv i samarbejde med sin kollega Ludvig Wier udvidede undersøgelsen til andre EU-lande, fandt de, at tallet var helt oppe på 90 pct. Kun fordi Danmark har en erklæret politik om at gå efter en vis andel af de tabte skatteindtægter i skattelylande, trækker vi en relativt større andel af vores tab hjem, end andre højskattelande i EU gør.

”Myndighederne i skattelylande er typisk meget sparsomt bemandet og langsomme til at svare, når myndighederne i et højskatteland kontakter dem. Og samtidig vil selskaberne gøre alt for at undgå, at deres skattebetaling flyttes fra et skattely til et højskatteland, da det vil øge deres omkostninger meget betragteligt. Derfor kan man som højskatteland se frem til en langsommelig og omkostningsfuld proces for at få pengene hjem, hvis man indleder sag mod et skattelyland,” forklarer Thomas Tørsløv.

I andre højskattelande derimod er myndighederne typisk mere samarbejdsvillige, ligesom der for selskaberne er relativt mindre at tabe på at få flyttet deres skattepligt fra ét højskatteland til et andet. Derfor er det i praksis meget lettere og billigere at hente skattebetalinger hjem fra et andet højskatteland end et skattelyland. Og derfor er det, hvad Danmark og andre lande med høj skat fortrinsvis gør, forklarer Thomas Tørsløv.

Samarbejde med topforsker

Han og Ludvig Wier vidste, at de havde fat i et væsentligt emne til deres fælles ph.d.-projekt, da de opdagede denne sammenhæng. De vidste dog også, at de manglede noget meget vigtigt – nemlig omfanget af de formuer, som multinationale selskaber flytter mellem deres afdelinger i EU.

Her kom Gabriel Zucman ind i billedet. Han underviste i et kursus om virksomheder og beskatning på University of California, Berkeley, hvor Ludvig Wier tog det internationale modul i sin ph.d.-uddannelse, mens Thomas Tørsløv på samme tidspunkt befandt sig på Oxford University i England.

”Ludvig og jeg diskuterede jævnligt vores projekt over telefonen, og da Ludvig foreslog at præsentere det for Zucman for at høre hans kommentarer, var jeg straks med på idéen.”

Zucman syntes ikke bare, at projektet lød spændende, men svarede også ja og tak, da Wier og Tørsløv havde taget mod til sig og spurgte, om han havde lyst til at være medforfatter på den artikel, de planlagde at skrive.

”Selv om Gabriel Zucman kun er 32 år, er han allerede et stort navn og super godt udgivet, så det var lidt et sats. Men fra det øjeblik han kom ind, tog tingene virkelig fart. Gabriel var ph.d.-studerende hos Thomas Piketty i sin tid, og han har et overblik over litteraturen og et netværk blandt verdens bedste forskere inden for det her felt, som han kunne bruge til at få feedback på vores projekt. Det var også ham, der vidste, at landenes nationalregnskaber var det sted, vi kunne finde data på omfanget af den profit, der ligger i skattely,” fortæller Thomas Tørsløv.

Trioen offentliggjorde sine første resultater i november 2017, og godt en måned senere blev de inviteret til Bruxelles for at møde Pierre Moscovici. Den franske EU-kommissær kendte udmærket til skattely-problematikken, selv om han ifølge Tørsløv ”vist var lidt overrasket over, at en så stor del af EU-landenes tab er til andre EU-lande.” Men Moscovici fortalte, at hans hænder er låst i forhold til at reformere EU’s regler for selskabsskat – som bl.a. den franske præsident Macron har foreslået – fordi det kræver enstemmighed blandt de 28 medlemslande.

Møde med Vestager

I begyndelsen af 2018 blev Wier og Tørslev inviteret til Europahuset i Gothersgade i København for at møde den danske EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

”Margrethe Vestager kunne virkelig det her stof og spurgte ind til selv de mest komplicerede detaljer i vores artikel. Hun har på vegne af EU lagt sag mod Apple og en håndfuld andre kæmpestore amerikanske selskaber for at finde ud af, om skattelylande ulovligt subsidierer selskaberne ved at opkræve for lav skat af deres aktivitet. Det er muligt, fordi vi på konkurrenceområdet har skarpe regler i EU, der klart definerer, at lande ikke må give bestemte selskaber unfair konkurrencefordele,” siger Thomas Tørsløv.

Hvis Vestager og EU vinder den kamp, skal selskaberne betale meget store beløb tilbage til de lande, hvor de i dag slipper ekstremt billigt i skat.

”Et land som Irland ville i så fald indkassere milliarder og atter milliarder af euro, men det paradoksale er, at landet gør alt for at bekæmpe Vestagers bestræbelser. Det siger noget om, hvad Irland forventer at kunne vinde på den her trafik i fremtiden,” siger Thomas Tørsløv.