Jobfest forude: Djøfere får nøglerolle i grøn omstilling

Den grønne omstilling fylder stadig mere på den globale dagsorden, og det stigende fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi giver i de kommende år store muligheder for vækst og jobs i Danmarks grønne sektor.

En del af disse jobs vil være til djøfere, der skal hjælpe med at indrette et samfund, der ikke bidrager til den globale opvarmning og som genbruger og genanvender ressourcer i et hidtil uset omfang.

”En del af den grønne omstilling vil selvfølgelig kræve specialister som eksempelvis arkitekter og ingeniører, der har teknologi som hovedomdrejningspunkt. Men der vil også være et kæmpe behov for generalister, der kan tænke på tværs af siloer, som har brede kompetencer, og som kan forstå og formidle komplicerede processer. Og det kan djøfere,” siger Poul Erik Lauridsen.

Han er direktør i Gate 21, som er et netværk af kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, der arbejder for at fremme den grønne omstilling. Truslen fra klimaændringer og naturødelæggelse er overhængende, og omstillingsopgaven gigantisk, men den rummer samtidig et kæmpe potentiale for vækst og jobskabelse i den grønne sektor.

Vækstmulighederne understreges i rapporten 'The Nordic Future of Work’ fra november 2018, som er udgivet af Nordisk Råd. Rapporten konkluderer, at klimaændringer er en af fire megatrends, der fremover vil ændre det nordiske arbejdsmarked, og at “jobvækst er forventet i de brancher, der har med grøn energi og CO2-fri transport at gøre, ligesom miljøvenligt salg, service, lav-emissionsproduktion og andre grønne stillinger, der bidrager til at bevare eller genoprette miljøet, forventes at vokse i takt med, at forbrugernes efterspørgsel ændrer sig.” 

Herhjemme udkom i 2018 regeringens ’Strategi for cirkulær økonomi’, der fastslår, at en omstilling til cirkulær økonomi ud over de miljømæssige fordele også rummer store muligheder for danske virksomheders konkurrenceevne. Også ’Danmark som grøn vindernation’, som er et initiativ under tænketanken CONCITO, argumenterer i en rapport for, at der er et kæmpe potentiale for flere danske jobs, hvis altså beslutningstagere i politik og erhvervsliv holder snuden i sporet.

Men gør de det, kan den grønne jobfest blive så stor, at Danmark i 2035 vil kunne have op til 95.000 ekstra jobs inden for sektorerne vind, energieffektivitet, bioenergi og biofuels, vand og fjernvarme. Det konkluderer en rapport udgivet af Gate 21. Ifølge Poul Erik Lauridsen vil de mange jobs blive skabt i vidt forskellige faggrupper. Her vil en djøfer typisk kunne spille rollen som facilitator.

”Der er behov for folk, der kan forstå samspillet mellem den administrative, økonomiske og menneskelige del for at nå et resultat. Og så gør det mindre, at man ikke er ekspert i varmepumper,” siger Poul Erik Lauridsen, der selv er antropolog med baggrund i samfundsfag.

Grøn omstilling kræver samarbejde

Hos Nordens største entreprenørfirma, NCC, begyndte man efter finanskrisen at sætte fokus på grøn omstilling, fordi man vurderede, at det blev en kommende megatrend. I en byggebranche, der producerer 30 procent af Danmarks affald, er der et kæmpe potentiale for at genbruge og genanvende materiale samt i at energi-renovere den danske bygningsmasse. Sidenhen er bæredygtighed gået fra at være noget, som befandt sig i udkanten af virksomhedens horisont til at blive et selvstændigt konkurrenceparameter. Det forklarer direktør for Strategi, Forretningsudvikling og Public Affairs, Martin Manthorpe.

”Jeg er 100 procent sikker på, at dagsordenen har sat sig fast, og at der kun vil blive et større pres for, at vi kan levere på den,” siger han.

Han vurderer, at der i den grønne dagsorden vil skabes større behov for ansatte med djøf-kompetencer inden for virksomheder som NCC. 

”Lige nu ser jeg en indre dialog i markedet om, hvor disse faggrupper passer ind i værdistrukturen. De har jo skarpe kompetencer, men vi skal have konkretiseret, hvordan de bidrager bedst.” 

Samtidig understreger Martin Manthorpe, at den grønne omstillings succes afhænger af, at afdelinger i de enkelte virksomheder formår at arbejde bedre sammen, men også at virksomheder, stat, regioner og kommuner formår at arbejde sammen på tværs. Han fremhæver særligt det kommunale system som helt essentielt for den grønne omstilling.

”Fordelen er, at vi kan bruge den kommunale sektor som omstillingsmuskel, og der har Danmark en stærk administrativ samfundsmodel med nogle kommuner, der er tæt på borgerne, som er gode til at sætte grønne initiativer i gang, og som har mulighed for at præge udviklingen, fordi de har så stor en indkøbskapacitet,” siger Martin Manthorpe.

Også Poul Erik Lauridsen fra Gate 21 fremhæver, at den grønne omstilling især drives af offentlige og private samarbejder, hvilket giver behov for jurister, når samarbejderne rammesættes.

”Når der eksempelvis samarbejdes mellem virksomheder og kommuner om klimatilpasningsløsninger på Frederiksberg, så kræver det eksempelvis juridisk viden at få et konsortium op at stå,” siger Poul Erik Lauridsen. 

“Skal vi omstille vores samfund, så kræver det, at vi gentænker alt fra den måde, vi laver offentlige indkøb og administration på, til hvordan vi får integreret Verdensmålene i vores kommunale strategier. Det handler om alt fra strategi, udbud, genanvendelse af affald og ressourcer, hvis vi skal indfri de politiske målsætninger.”

Og her er det altså ikke nok at have fagteknisk knowhow om grønne løsninger. 

”Både i staten, kommuner og regioner bliver medarbejdere med generalistkompetencer helt centrale i den grønne omstilling. De kan samarbejde på tværs og formidle mellem interessenter, så vi opnår bedre og mere omkostningseffektive løsninger. Det kræver en dyb forståelse af både virksomheder og den offentlige forvaltning, og hvordan dens institutioner samarbejder med det private. Og her har djøferne en vigtig rolle at spille,” siger Poul Erik Lauridsen.

Førerposition i fare

Spørgsmålet er selvfølgelig, om de forventede jobs rent faktisk vil blive skabt. Få stillinger har i de seneste år fået mere omtale end den grønne omstilling, og nogle gange virker det til, at debatten om, hvordan vi får mindre varm luft, i sig selv indeholder en stor del af slagsen.

Samtidig er danskernes selvbillede som grøn førernation i disse år under pres. Ifølge den nye rapport fra Nordisk Råd ligger de nordiske lande ganske lunt i svinget i forhold til at tilpasse sig fremtidens grønne økonomi. Det er dog ikke nødvendigvis en selvfølge og vil i høj grad afhænge af de politiske beslutninger, der træffes i disse år. De forventede jobs i Gate 21’s analyse baserer sig på, at Danmark fremover bevarer sin globale markedsandel. Men mange andre lande skruer også op for de grønne ambitioner. Klimarådet var for nylig ude og kritisere regeringen for at sænke farten på omstillingen, hvilket i øvrigt skete bemærkelsesvist kort tid inden, at rådsformand Peter Birch Sørensen blev fyret.

Samtidig lyder der advarsler om, at vi ikke kan hvile på de grønne laurbær.

Den seneste rapport fra ’Danmark som grøn vindernation’ fastslår fx – på baggrund af tal fra Dansk Industri – at Danmarks eksport af grøn energi-teknologi faldt med 8,4 pct. fra 2016 til 2017 – et fald svarende til 3,6 mia. kr.

Analysen konkluderer, at ” Danmark gennem de seneste årtier har været et af de lande, som har sat de højeste grønne ambitioner, men fremadrettet står det klart, at Danmarks mål og ambitioner ikke længere rækker til en førerposition – snarere til en plads i midt i feltet blandt de lande, som vi sammenligner os med.”

Spørger man Martin Manthorpe, hvordan man i NCC oplever udviklingen, så tilslutter han sig kritikerkoret. Danmark er ikke i samme grad det grønne foregangsland, som vi plejede at være.

”Til gengæld mener jeg, at Danmark har et sindssygt stort potentiale til at tilbageerobre den førerposition, vi havde. Men vi har travlt, for andre byer og lande rykker på nogle dagsordener, hvor vi ikke længere er i top, som eksempelvis elbiler eller grønne krav til materialer i byggeriet,” siger han.

Om djøferne for alvor bliver inviteret til jobfest i den grønne sektor, afhænger altså også af, hvorvidt der hos befolkning, erhvervsliv og i det politiske system fortsat er vilje til at sætte handling bag de fine grønne ord.