”Det bygger på en idé om, at der findes en begrænset mængde arbejde, som vi allokerer til de mennesker, der kan og vil have dem. Men sådan hænger det ikke sammen i en markedsøkonomi. Så længe en person er villig til at opgive et vist antal af dagens timer i bytte for en pose penge, mens en anden person tænker, at det arbejde, som personen kan lægge i det tidsrum, er den pose penge værd, så findes der job. I det lys er det forkert at tro, at der kommer et menneske tilovers, hver gang vi automatiserer en opgave. Behovet for at udnytte menneskers arbejdskraft er umætteligt,” siger han.