Lynrapport

Svenske valgforskere trykker speederen i bund

12-09-2018
2 min.

Allerede 10 dage efter det svenske valg udkommer en rapport med resultater, analyser og refleksioner om Rigsdagsvalget. Bag rapporten står cirka 100 svenske og udenlandske forskere. Danske valgforskere følger projektet med spænding – og en vis skepsis.

Det svenske rigsdagsvalg blev afviklet søndag d. 9. september. Blot 10 dage senere udgiver 100 svenske og udenlandske forskere en rapport om valget.

Hver forsker bidrager med én side til projektet, der har fået navnet Snabbtänkt. Det betyder hurtig-tænkt, og det er lige præcis, hvad rapporten er. Der kan normalt gå flere år inden valgforskere er færdige med at analysere et valg. Det forklarer Rune Stubager, der selv er valgforsker og professor på Aarhus Universitet.

”Hvis vi virkelig presser citronen, kan vi måske få noget data om valget efter tre måneder, og så skal der analyseres på det.”

Sammen med valgforskerkollegaen Kasper Møller Hansen skrev han bogen ’Oprør fra udkanten’ om folketingsvalget i 2015. Bogen udkom i 2017 – næsten to år efter valget var overstået.

Rune Stubager gætter på, at de svenske forskere vil have begrænsede valgdata at forholde sig til. Derfor kan rapporten ende med at få karakterer af spekulation. Som udgangspunkt mener han dog, at den svenske idé lyder spændende og ambitiøs.

”Det gode er, at de har tingene i frisk erindring. Omvendt mister de muligheden for at få det hele lidt på afstand og måske få sat det i perspektiv i forhold til lidt længere udviklingstræk.”

Kan ende med et forkert billede af valget

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet forklarer, at man i Sverige modsat i Danmark har en fast dato, hvor valget afholdes. Derfor har de involverede forskere haft bedre mulighed for at planlægge projektet, end hvis man skulle lave noget lignende i Danmark.

Han mener, at rapporten har en fare for at gøre det samme, som politiske journalister og kommentatorer allerede gør efter et valg: fokusere på overvejelser om, hvordan forskerne selv synes, det gik.



”De fleste af de her analyser vil ikke bygge på data. De vil i stedet bygge på, at man står midt i vadestedet og forklarer, hvad der sker. De vil simpelthen ikke have data og tid til at sætte tingene i relief, inden de sætter et prædikat på. Man kan jo ende med at tegne et billede, der er decideret forkert,” siger Kasper Møller Hansen.

Én side ad gangen

Både Rune Stubager, Kasper Møller Hansen og deres valgforsker-kollega fra Københavns Universitet, lektor Karina Kosiara-Pedersen, følger dog projektet med spænding fra sidelinjen. Ingen af dem er afvisende over for at deltage i et lignende projekt efter et dansk valg, hvis rammerne er i orden.

”Jeg skal helt sikkert se på rapporten, når den udkommer,” siger Karina Kosiara-Pedersen og uddyber:

”Danmark og Sverige er ikke ens, men der er alligevel nogle fællestræk, så nogle af deres pointer er også relevante i forhold til os. Desuden kan man nøjes med at læse én side af gangen, så det er lige til at overskue.”

Når rapporten er klar, kan du downloade den på www.snabbtankt.se


Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.