Nyt forslag vækker vrede: Ingen fastansættelse til dommerfuldmægtige

Men Domstolsstyrelsen mener tilsyneladende, at trygheden er for høj.

En arbejdsgruppe nedsat af styrelsen overvejer nu, om dommerfuldmægtige i fremtiden skal ansættes på 'midlertidig kontrakt' og med mellemrum have deres ansættelse forlænget – eller ikke forlænget – afhængigt af kvalifikationer og præstationer.

Domstolsstyrelsen ønsker ikke at udtale sig om sagen til Djøfbladet. Men ifølge udvalgets kommissorium er begrundelsen, at hvervet som dommerfuldmægtig er så vigtigt, at varig ansættelse kun skal tilbydes dem, som med sikkerhed udviser de faglige og personlige kvalifikationer, som stillingen kræver.

Djøf: Tilliden til domstolene udfordres

Djøf er dog betænkelig og skrev i sidste uge til Domstolsstyrelsen. I brevet påpeger Djøf, at en model med midlertidigt ansatte dommerfuldmægtige risikerer at skabe usikkerhed i samfundet og hos borgerne om de fuldmægtiges uafhængighed.

"Dommerfuldmægtige afsiger domme på linje med udnævnte dommere, og domafsigelser skal udelukkende bæres af faglige hensyn. Vi må ikke risikere, at samfundet og borgerne kan få det indtryk, at mulige hensyn til, om man får sin ansættelse forlænget eller ej, spiller ind," siger formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

Hvis man har ansat uegnede dommerfuldmægtige, må man indbringe det for Den Særlige Klageret, understreger hun.

"I Djøf er vi ikke bekendt med, at der nogensinde er blevet anlagt en sådan sag. Men hvis man virkelig mener, at man alligevel har et problem med uegnede dommerfuldmægtige, må man løse det på andre måder og med de ledelsesværktøjer, man allerede har, end ved at gøre samtlige fremtidige dommerfuldmægtige til midlertidigt ansatte."

Djøf: Hidtil uset model

Djøf skriver i brevet, at AC-overenskomsten i staten og lov om tidsbegrænset ansættelse efter Djøfs vurdering ikke muliggør en generel model med dommerfuldmægtige som tidsbegrænset ansatte.

"Det er ikke en model, vi kender overhovedet i offentlige myndigheder. Det vil være noget helt nyt. Der er ingen fortilfælde, hvor en offentlig arbejdsgiver ønsker, at alle fremtidige ansættelser af jurister skal være tidsbegrænsede," siger Sara Vergo.

Giver jeg høje straffe nok?

I arbejdsgruppen sidder repræsentanter for byrets- og landsretspræsidenterne, Dommerforeningen og Dommerfuldmægtigforeningen. Sidstnævntes formand, Nina Palesa Bonde, mener, at midlertidigt ansatte dommerfuldmægtige rejser en skov af problemer.

"Vi træffer samme materielle afgørelser som dommere. Men hvad nu, hvis jeg efter min retspræsidents mening ikke giver høje nok straffe i voldtægtssager – har jeg så garanti for, at han ikke inddrager det i sin beslutning om at forlænge min ansættelse? Vil man turde lade være med at påtage sig for stor arbejdsbyrde? Vil man turde ytre et kritisk ord til ledelsen, fx hvis der er for lidt tid til grundighed, eller der sker strukturelle ændringer? Vil nogen stille op som Djøf-tillidsrepræsentant? Jeg tvivler," siger hun.

Fristende ved en sparerunde

Og hvad sker der, hvis domstolene bliver udsat for en sparerunde, spørger Nina Palesa Bonde.

"Jeg tror, at enhver retspræsident så vil lade sig friste til ikke at forlænge nogle dommerfuldmægtige. Og så næste år ansætte nogle nyuddannede, som koster mindre i løn."

Hun er sikker på, at det vil gøre det sværere at rekruttere dommerfuldmægtige.

"Hvad skal man sige til sin bank, når man vil låne til et hus? ’Nej, jeg er ikke fastansat, men jeg håber at få forlænget min ansættelse til næste år.’ Og hvad skal jeg selv sige til de unge jurister, der gerne vil søge ind hos os? ’I forvejen har jeg en lang liste til dig med prøve på prøve og udtalelse på udtalelse, og nu skal du også vide, at der måske går otte-ti år, før du opnår en fast ansættelse.’"

Giv en fratrædelsesordning

Det er jo et stort skridt at indklage en dommerfuldmægtig for Den Særlige Klageret – og det er jo heller ikke sket endnu – så er der ikke brug for, at ledelsen på en anden måde kan komme af en dommerfuldmægtig, som ikke 'leverer' godt nok?

"Men det har ledelsen allerede redskaber til. I mine 13 år ved de danske domstole har jeg ikke oplevet, at en dommerfuldmægtig, som har fået en dårlig karakter på vores grunduddannelse eller har fået en dårlig udtalelse ved seks-årssamtalen, ikke har forladt vores system og fundet en karriere uden for domstolene," siger Nina Palesa Bonde.

"Vi har MUS-samtaler, efteruddannelse, dialog, udstationeringer og så videre til at opkvalificere folk på dét, de ikke måtte kunne, eller bringe dem videre til en anden karriere. Alle de bløde instrumenter. Og i sidste ende må retspræsidenterne jo finde ud af at bede folk om at tage imod en fratrædelsesordning – som man gør det i alle andre offentlige myndigheder."

Domstolsstyrelsen: Ingen kommentarer

Domstolsstyrelsen vil ikke udtale sig til Djøfbladet om den interne arbejdsgruppe eller om Djøfs henvendelse, før arbejdsgruppen er nået længere i sine overvejelser.

I arbejdsgruppens kommissorium understreges det dog, at man skal undersøge, hvordan dommerfuldmægtiges uafhængighed sikres i en evt. ordning med tidsbegrænset ansættelse – og om der skal gives udtrykkelig hjemmel til det i retsplejeloven.