Jobsøgning

Her får nyuddannede hurtigst job

28.8.2018

af

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Studiestedets placering har betydning for, hvor hurtigt en nyuddannet kommer i job, viser ny Djøf-undersøgelse. Muligheden for studierelevante job kan være en del af forklaringen.

En dimittend fra Aalborg Universitet er i gennemsnit 4,8 måneder om at komme i job. En nyuddannet fra Roskilde Universitet har job efter 2,8 måneder. Og har studiestedet været Københavns Universitet, tager det kun 2,4 måneder i gennemsnit, før underskriften er sat på den første ansættelseskontrakt.

Det viser en ny Djøf-undersøgelse om samfundvidenskabelige kandidater.

At de nyuddannede djøfere i Nordjylland er længst tid om at komme i job, matcher meget godt med de undersøgelser, som Aalborg Universitet (AAU) selv gennemfører. Det fortæller prorektor for uddannelser Inger Askehave. Der er flere naturlige forklaringer på, at det er sådan, siger hun.

”Rigtig mange af vores dimittender skal ud af regionen, når de skal have deres første job, fordi vi ikke har ret mange djøf-arbejdspladser. Og vores undersøgelser viser da også, at der er en langt større mobilitet blandt vores dimittender, end der er i københavnsområdet eller i Aarhus. Men det er også vores erfaring, at det tager lidt tid at forberede sig på det mentalt, og derfor starter en del måske med at søge de få job, der er i regionen, inden de begynder at vende blikket længere ud.”

Mangel på nordjyske studiejob

Der er alt andet lige flere job at søge i nærområdet for de nyuddannede fra Roskilde Universitet (RUC), medgiver Adam Monrad-Madsen, der er karrierevejleder på RUC.

”Det er klart, at vi har en fordel, fordi vi ligger tæt ved centraladministrationen og mange af de store virksomheder,” siger han.

Det betyder, at der er mange flere studerende fra københavnsområdet, der kan skrive studierelevante job på CV’et, når det skal ud og søge deres første job. Det er ifølge Inger Askehave en anden forklaring på, at det tager længere tid for dimittenderne fra Nordjylland at komme i job. For ligesom der er færre djøf-job i regionen, som de nyuddannede kan søge, er der også længere mellem de fagligt relevante studiejob.

Djøfs undersøgelse viser da også, at mens mindre end hver femte nyuddannet fra AAU har fået et job samme sted, som de havde studiejob gælder det omkring fire ud af ti dimittender fra RUC og Københavns Universitet.

Det ville selvfølgelig være rart, hvis der var flere studierelevante job at søge og vælge imellem i det nordjyske også, siger Inger Askehave.

”Vores undersøgelser viser, at succesraten i forhold til at komme hurtigt i job er væsentligt højere for dem, der er lykkedes med at få et studierelevant job.” 

Studiejob gør karakterer mindre vigtige

Adam Monrad-Madsen peger også på, at flere undersøgelser viser, at studiejob er en rigtig god indgang til det første job.

”Undersøgelserne viser også, at arbejdsgiverne ikke kigger så meget på karakterer, når de allerede kender kandidatens kompetencer. Formentlig fordi den studerende har fået lov til at demonstrere sin faglighed og oversætte den til noget, som giver mening for den virksomhed, de arbejder for eller samarbejder med. Og når 40 procent af vores dimittender får job på den arbejdsplads, de har været tilknyttet, så håber jeg, det afspejler vores arbejde med at få dem ud i virksomheder – både i forbindelse med studiejob, praktik og projektsamarbejde.” 

Udflytning kan hjælpe Aalborg-studerende

På AAU forventer Inger Askehave, at udsigterne til både studierelevante job, praktikophold og djøf-job til dimittenderne er lysere i fremtiden – også på den korte bane.

”Udflytningen af de statslige arbejdspladser er en kærkommen gave for os. Og vi har allerede nu succes med at få afsat vores dimittender, så det betyder rigtig meget for regionen,” siger Inger Askehave. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Jakob
5 år siden
Dimmitendledighed belyses ikke ret godt af en survey med 1.666 personer. Der må naturligvis benyttes registerdata, og der bør som minimum anlægges en (regional) konjunkturbetragtning, før det giver mening at fortolke på noget.