Sommerserie

Frelle: Nu skal jeg mene noget højt

11-07-2018
5 min.
Lars Frelle-Petersen gik fra en lang karriere i den offentlige digitaliserings tjeneste til en stillling i DI. En af udfordringerne ved skiftet er, at den tidligere embedsmand skal mene noget.  Foto: Pr-foto/DI

Otte måneder efter at Lars Frelle-Petersen blev hentet til ønskejobbet som Sophie Løhdes højre hånd i en Sammenhængsreform for hele den offentlige sektor, stjal DI-direktør Karsten Dybvad ham til sin direktion. Bad timing? Ja. Men selvom loyaliteten sled i ham, kom det til punktet, hvor han ikke kunne sige nej.

Sommerinterview

Sommertid er jobskiftetid. Ferieugerne giver tid til at overveje, om det er på tide at søge nye græsgange – og når ferien er slut, kommer der for alvor gang i jobopslagene.

Djøfbladet bringer i denne serie interviews med fire djøfere, der har skiftet job for nylig og fortæller om, hvad den nye stilling har betydet for dem og deres karrierer.

Lars Frelle-Petersen, 48, skiftede 1. marts fra jobbet som afdelingschef i Finansministeriet med innovationsministerens kommende Sammenhængsreform som særlig opgave til digital direktør i DI og medlem af Dansk Industris direktion. Han skal lede digitaliseringsdagsordenen i DI og samarbejde med organisationens medlemmer om de digitale muligheder og udfordringer.

Lars Frelle-Petersen har været i 16 år i Finansministeriets koncern, bl.a. som direktør og vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen. Han var medlem af DI's Digitaliseringspanel 2015-17 og har en baggrund som cand.scient.adm. fra RUC.

Hvordan fik du jobbet – du kender DI´s direktør, Karsten Dybvad, fra din tid i DI´s Digitaliseringspanel?

"Ja, og Karsten var jo også departementschef i Finansministeriet, dengang jeg startede i Finansministeriets koncern. Vi kender hinanden godt. Så ja, det var Karsten, som ringede til mig. Og så var det dén dialog, vi havde hen over et par måneder, som formede dét job, jeg endte med at sige ja til. På et tidspunkt kom vi så langt med det, at det blev rigtig svært at sige nej. Jo mere vi talte, desto mere mærkede jeg også, at jeg havde brug for at løfte hovedet fra min plovfure."

Var det udslagsgivende, at DI skabte en ny stilling til dig som digital direktør med plads i direktionen?

"Altså jo, det var det da. Jeg var vant til at være med til at tegne en dagsorden. Så det var vigtigt for mig også i DI at få en værktøjskasse, hvor jeg – ligesom med digitaliseringsopgaven i det offentlige – går på tværs. I DI går jeg på tværs af brancherne og DI's knap 11.000 medlemsvirksomheder."

Skulle du lige synke en gang, før du gik ind og sagde det til Sophie Løhde?

"Ja, det skulle jeg helt sikkert. Jeg var rigtig glad for Finansministeriet og for mit samarbejde med Sophie Løhde. Der opstår også et bånd mellem sådan et par mennesker, som bruger meget tid sammen."

Det var ikke den bedste timing – men tilbuddet var nu eller aldrig?

"Ja, sådan var det jo. I mit job – og i mange andres – er der aldrig et godt tidspunkt. Jeg havde en lang udredning med mig selv om min grundlæggende loyalitetsfølelse over for den opgave, de medarbejdere og den minister, jeg stod med. Alt andet ville være unaturligt. Men for mig var den nok ret kraftig, fordi jeg skulle vælge at forlade en arbejdsplads, som har givet mig så meget. Jeg måtte tage mig selv i at tænke: 'Behøver det virkelig være nu?'"

Kan du beskrive dit nye job i en sætning?

"Jeg skal – ved at udvikle relevante og vedkommende virksomhedsrettede initiativer på tværs af brancher – hjælpe virksomhederne med at forstå og tackle den digitale transformation, der foregår overalt i samfundet, og som får værdikæder til at bryde sammen og ændre måden, man driver virksomhed på."

Det er dét med, at i dag er en tøjbutik med vokseværk også en it-virksomhed?

"Ja. Jeg har fx lært Dansand A/S at kende. De sælger sand, men tilbyder nogle ekstremt spændende digitale løsninger, som skaber merværdi omkring deres produkt. Eller tag Berendsen, som sætter chips i de kitler, de vasker, så de udvikler sig fra et vaskeri til en hygiejnevirksomhed. De ændrer deres virksomheder. Det er voldsomme transformationer, der foregår i virksomhederne og i alle vores brancher."

Hvilken milepæl skal du nå hurtigst muligt?

"Ingen. Min stilling er ny. Jeg skal sætte den digitale dagsorden hen ad vejen og blive relevant for DI's medlemmer. Jeg har ikke fået en KPI-liste eller en resultatkontrakt, men en stor frihed – og i virkeligheden også en periode til at tænke og blive klogere. Det er et privilegium, når man har løbet så længe i det hamsterhjul af sagsakter og beslutningsgange, som et ministerium også er."

Hvad er anderledes i dit nye job?

"At jeg – i hvert fald til en start – har god tid til at tænke mig om på min egen måde. At jeg skal mene noget, at jeg skal sige noget. Og det var fra dag 1. At dialogen med omverdenen er meget mere fri og ligetil. Det er ikke sådan, at der ikke er en fri og åben dialog i centraladministrationen, men som embedsmand er du bundet ind i en rolle, du er enormt bevidst om. Og så har jeg færre mennesker under mig og skal selv gøre nogle flere ting. Det synes jeg er sjovt."

Hvad slog dig mest den første dag i DI?

"At jeg ikke havde nogle gule sagsmapper med hjem i tasken."

Savner du ikke at være tæt på toppolitik som i Finansministeriet?

"Jeg savner mine kolleger og det hold, vi var. Jeg arbejder også med politik i DI, bare ad andre kanaler. Jeg bærer ikke rundt på vemod. Det er sundt at slippe sin gamle stafet og opdage, hvor man var blevet fartblind."


Du ærgrer dig ikke af og til, når du følger med i politik og dit gamle område?

"Ork, jo. Jeg har fået min ytringsfrihed tilbage, hvis man må sige det på den måde. Der er da også nogle her, som ikke holder sig for fine til at drille mig med, at det skulle jeg have ment som embedsmand. Men jeg udvikler også nye holdninger, fordi jeg lærer nyt hver dag her."

Hvad kan de private virksomheder lære det offentlige om digitalisering?

"I det offentlige har den digitale dagsorden i høj grad handlet om effektivisering. De private virksomheder, som er længst fremme digitalt, transformerer hele mødet med deres kunder. Det bliver det offentlige også nødt til. Der skal tænkes i transformation og i digitalisering på tværs af det offentlige, hvis man for alvor vil sætte borgeren i centrum."

På Folkemødet sidste år sagde du, at it-leverandørerne slap for billigt i de offentlige it-skandaler – at det offentlige altid får skylden, mens leverandørerne kan slippe af sted med at have malet et skønmaleri, som ikke holdt. Mener du det samme i dag?



"Ja. Nu var det i en debat, hvor tingene skulle siges uden for mange nuancer. Men vi har en nulfejlskultur, hvor Rigsrevisionen og andre forfølger fejl ned til mindste detalje begået af en offentlig myndighed, selvom der også var en ekstern partner med i dét, der gik skævt, og der jo skal to til en tango. Men så vil jeg også godt sige, at mange private partnere – selvom de ikke taler højt om det – brænder fingrene på offentlige it-projekter, og at der i branchen er en bekymring for at byde ind på offentlige projekter."

Det er også et problem?

"Ja. Det er en barriere for, at innovative løsninger skabt i det private kommer den offentlige sektor til gode. Det handler meget om udbudsmodeller og den måde, som offentlige myndigheder stadig udbyder og specificerer deres krav til løsningerne på. Man må blive bedre på begge sider af bordet, så man bedre sammen kan udvikle løsninger." 

1 kommentar
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

27.07.2018 kl. 14.24

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.