Ledelseskommission

Dårlige ledere skal fyres

20-06-2018
4 min.
Lunten er for lang i den offentlige sektor, mener formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen. Her ses han ved fremlæggelsen af kommissionens endelige rapport d. 12. juni. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den offentlige sektor er for langsom til at skaffe sig af med ledere, der ikke præsterer, mener ledelseskommissionen. Djøf-laget oppe i toppen skal tage bedre fat i det ubehagelige.

”Dårlig offentlig ledelse er lige så slemt som skattesnyd.” Det var det første, den tidligere Falck Group-topchef Allan Søgaard Larsen sagde, da innovationsminister Sophie Løhde (V) sidste år præsenterede ham som formand for regeringens ledelseskommission.

I sidste uge afleverede den 10 personer store kommissionsine anbefalinger til regeringen. En af dem er, at det offentlige hurtigere skal afskedige ledere, som ”ikke kan bringes til at præstere tilfredsstillende”. 

Kulturen fejler

Anbefalingen udspringer af en stor spørgeskemaundersøgelse, som kommissionen har fået gennemført blandt et udvalg af landets 46.000 offentlige ledere.

Den viste, at kun 21 pct. af lederne var helt eller delvist enige i, at deres organisation har tradition for at afskedige ledere, som ikke præsterer. 20 pct. svarede decideret nej.

"Alt for mange ledere oplever ikke, at der er en kultur om at gribe ind over for ledere, der ikke fungerer. Det resultat kom bag på os," siger Allan Søgaard Larsen.

Hans bud på, hvor det går galt i kulturen, er oppe i systemet: Hos lederne af lederne – typisk dem, vi kalder forvaltningschefer og forvaltningsdirektører.

"De kigger ikke nok nedad mod driften. Det er noget, vi i kommissionen ser som en overordnet konklusion i hele vores arbejde."

Djøfere, I skal øve jer noget mere på at tage fat om det ubehagelige.

Allan Søgaard Larsen, formand for ledelseskommissionen
Djøf-laget skal tage fat i dårlige ledere

Hvis man har 15-20 skoler eller plejehjem i en kommune, skal forvaltningschefen systematisk spotte, om nogle af dem performer dårligt – når man i øvrigt har taget højde for alle socioøkonomiske og andre forskelle, siger han.

"Det er der simpelthen ikke i tilstrækkelig grad en kultur for i den offentlige sektor i dag."

Så de, der skal tage bedre fat her, er faktisk Djøf-laget i den offentlige sektor?

"Ja, i dén grad. Selvom vi hele tiden hører det modsatte, skal djøferne blande sig. Man kan ikke bare forvente, at den bedste skoleleder hjælper den dårligste. Det skal sættes i ramme og system. Så djøfere: I skal øve jer noget mere på at tage fat om det ubehagelige."

Djøf: Se på rammerne – også de økonomiske

Formanden for Offentlige Chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, er helt enig med Ledelseskommissionen i, at god ledelse er afgørende for høj trivsel på de offentlige arbejdspladser.

“Min oplevelse er, netop god ledelse står meget højt på de offentlige chefers dagsorden. I hverdagen arbejder vi seriøst med at levere både god ledelse og gode resultater,” understreger hun.

Er du også enig i, at Djøf-laget – her forstået som lederne af ledere – i højere grad skal gribe ind i dårlig ledelse 'nede' i driften?

"Dårlig ledelse er jo ikke et entydigt begreb, og 'dårlig ledelse' betyder ikke nødvendigvis, at fx dårlige resultater i en afdeling eller en institution skyldes en dårlig leder. Vi er nødt til at se på rammerne – også de økonomiske – og på alle de andre omstændigheder, der sætter offentlige chefer under pres," fastslår hun.

"For os i Djøf er det centralt, at man sætter ind på at udvikle de gode rammer for ledelse og den enkelte leder, så de kan løfte deres opgaver."

Hvad med dårlig ledelse i toppen?

Henrik Hjortdal er tidligere kontorchef i Finansministeriet og nu projektleder for netværket 'Forum for Offentlig Styring og Ledelse' tilknyttet Institut for Statskundskab, KU. Han er enig med Hanne Fugl Eskjær, men savner samtidig, at kommissionen går mere konkret til biddet i forhold til den ledelse, der udøves oppefra.

"At ledere, som ikke præsterer, ikke skal være ledere, kan man ikke være uenig i. Men ofte skyldes dårlige lederpræstationer ude på institutionerne, at topchefer og forvaltningschefer sender dårlig styring nedad. Eller selv er dårlige til at give støtte og feedback," siger han.

Kommissionen giver ingen anvisninger på, hvordan dårlig topchef- og forvaltningschefstyring håndteres, pointerer han.

"Hvordan håndteres den overordnedes ansvar for den underordnedes dårlige præstation? Hvordan håndteres dårlig politisk styring og ledelse? Det skal der arbejdes med, hvis anbefalingerne skal være troværdige." 

Ofte skyldes dårlige lederpræstationer ude på institutionerne, at topchefer og forvaltningschefer sender dårlig styring nedad.

Henrik Hjortdal, projektleder for netværket Forum for Offentlig Styring og Ledelse
Flere hundrede Djøf-chefer fyres årligt

Henrik Hjortdal roser kommissionen for et solidt analysemateriale og for rent faktisk at lægge op til et paradigmeskifte i styring og ledelse.

Men når man nu anbefaler at 'kigge nedad' og afskedige mere, så burde man også have undersøgt det ordentligt og kortlagt den faktiske håndtering af dårlig ledelse og afskedigelsespraksis i forskellige dele af den offentlige sektor, mener han.



I Djøf håndterer afdelingen for Løn og Vilkår årligt mellem 200 og 300 fratrædelser for chefer og direktører i den offentlige sektor.

"Vi kan ikke få øje på, at der skulle være en håndsky kultur i den offentlige sektor mod at afskedige ledere, der ikke præsterer. Vi har mange sager, hvor offentlige arbejdsgivere afskediger Djøf-ledere," siger Hanne Fugl Eskjær.

"Afskedigelse må altid være den sidste udvej, når alle andre løsningsmuligheder er udtømt. Og hvis man når dertil, skal de aftaler og vilkår, den enkelte chef er ansat under, naturligvis respekteres," understreger hun. 

1 kommentar
9
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Michael Pedersen

22.06.2018 kl. 14.50

I lyset af årtiers løbende debat om ledelse og styring i den offentlige sektor rejser kommissionen ikke meget nyt. "Nissen flytter med" og den ledelseskrise vi er vidne til rummer langt mere end at vi hurtigere end hidtil skal fyre dårlige ledere og medarbejdere. Det spørgsmål bør ses i samspillet mellem rammebetingelser, incitamentsstrukturer i forskellige ledelseslag, detailstyring, kontraproduktiv resultatmåling o.m.a. Ellers bliver det (endnu) et slag i luften.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.