Kommentar

Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger

"De stadige krav, der udspringer af moderne it og de (a)sociale medier, udgør en giftig cocktail," påpeger mag.scient.soc. og dr.med. Tage Søndergård Kristensen.

Foto: Privat

Debat: Hvorfor oplever stadig flere, at de er stressede? Dykker man ned i de seneste tal, er der ikke noget, der tyder på, at årsagen er arbejde, skriver arbejdsmiljøforsker Tage Søndergård Kristensen.

Vi lever i et af verdens absolut bedste lande, og danskerne bliver gang på gang kåret som et af verdens lykkeligste folk. Det er jo herligt, men mange af os har alligevel en nagende tvivl, som kun bliver større, når vi ser på, hvordan der tilsyneladende bliver flere og flere stressede danskere. Flere går ned med stress, psykologerne har lange ventelister, og der anmeldes stadig flere psykiske lidelser til forsikringsselskaber og myndigheder. Og nu har vi så fået en ny rapport, som understreger alvoren i al denne snak om stress, nemlig Den Nationale Sundhedsprofil for 2017.

Undersøgelsen er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og hviler på mere end 180.000 besvarelser fra danskere over 16 år. Et enormt og imponerende datamateriale, selv om danskerne ikke er så flinke til at deltage i den slags, som de var for 30-40 år siden. Svarprocenten er 58% og meget lav blandt unge og indvandrere.

Hvad stress angår, har man stillet det samme spørgsmål tre gange siden 2010: ”Hvor ofte har du følt dig nervøs eller stresset inden for den seneste måned?” Andelen, der svarer ”ofte” eller ”meget ofte”, er steget fra 12,6% i 2010 til 16,8% i 2017. For 20 år siden lå andelen af ”ofte stressede” omkring 10%, så der er ingen tvivl om, at der er tale om en markant stigning på få år.

Undersøgelsen er beskrivende og prøver ikke at finde årsagerne til de mange fænomener, der kortlægges. Og når man spørger eksperterne, har de hver deres yndlingsforklaring, der svarer til, hvad de i øvrigt mener. Som arbejdsmiljøforsker, der har arbejdet med stress i mange år, har jeg naturligvis spurgt mig selv, om årsagen til den stigende stress kunne ligge i arbejdsmiljøet. Jeg er nået frem til, at svaret er nej, og det er der følgende grunde til:

For det første har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en række undersøgelser af danskernes arbejdsmiljø i perioden 2012-2016, altså næsten den samme periode, som Sundhedsprofilen dækker. Denne systematiske afdækning viser, at der ikke er sket ændringer i det psykiske arbejdsmiljø. Faktisk viser resultaterne en helt forbavsende stabilitet, som mærkeligt nok ikke har vakt nogen særlig opmærksomhed. Det er således ikke sandsynligt, at det stigende stressniveau kan forklares med et forværret psykisk arbejdsmiljø.

For det andet viser tallene fra Sundhedsprofilen, at stressniveauet blandt de beskæftigede danskere er relativt lavt. I 2017 var der således 14% stressede blandt de beskæftigede, mens der fx var 28% blandt de uddannelsessøgende og 33% blandt de arbejdsløse. Fra 2013 til 2017 steg andelen med stress fra 18,9% til 28,4% blandt uddannelsessøgende, hvilket langt overgår den beskedne stigning på 3% blandt de beskæftigede. Heller ikke disse tal harmonerer særlig godt med, at arbejdsmiljøet skulle være en årsag til stigningen.

Og for det tredje viser de nye tal en udvikling, som man uden overdrivelse kan kalde alarmerende. De seneste tal viser nemlig, at langt den mest stressede gruppe i Danmark er yngre kvinder (16-24 år). I denne gruppe er der 36,3% stressede mod 18,2% blandt de unge mænd! Her har vi den nye og helt overskyggende udfordring, når det gælder danskernes stress. Og igen er der nok ikke så mange, der vil mene, at den voldsomme stigning i denne gruppe, som i vidt omfang består af studerende, skyldes arbejdsmiljøet. 

Blandt stressforskere opererer man ofte med tre hovedårsager til stress:

  1. Arbejdsforhold.
  2. Forhold i privatlivet – inklusiv helbred og levekår.
  3. Personlighed – herunder evnen til at tackle livets udfordringer.



Personligt tror jeg, at årsagen til stress-epidemien blandt unge kvinder skal findes i kombinationen af punkt 2 og 3. Specielt de stadige krav, der udspringer af kombinationen af moderne it og de (a)sociale medier udgør en giftig cocktail, der fra et stress-synspunkt ser ud til at udgøre den værst tænkelige blanding: Altid at være ”på” og aldrig at være god nok. Dertil kommer så, at mange curlingforældre har givet deres børn en rigtig dårlig bagage i netop det samfund, de unge skal ud i, nemlig en meget lille selvtillid og robusthed.

Der er stadig alt for mange arbejdspladser med et dårligt arbejdsmiljø, og vi kunne undgå meget stress, hvis man gjorde noget alvorligt ved det. Men min konklusion er altså, at det største stressproblem i et af verdens lykkeligste lande ikke skyldes arbejdsforholdene. 

13 kommentarer
10
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mario

15.05.2018 kl. 15.24

Helt enig med forfatteren, at stres stort set kommer fra de (un)sociale medier, der får mange unge mennesker til at virke som robotter. Altid online, altid på, altid sammenlignet fra nogle sjove og fine mennesker fra Facebook eller Instagram. Derudover, er der kæmpe stor pres, der kommer fra skolemiljøet: bliv det eller dut, du skal kunne alt, blive bedre til IT, omstillingsparat - det bliver bare for meget. Vi bliver bare digitaliserde for meget, og det har negative konsekvenser for vores pyskiske velvære.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Simon

11.05.2018 kl. 12.46

Hvis den største stigning i stress er unge udenfor arbejdsmarkedet, så forstår jeg ikke hvorfor DJØF bladet beder en arbejdsmarkedsforsker om at kommentere på det, som ikke har forstand på den befolkningsgruppe. Det ville være mere interessant, at høre hvad han mener er årsagen til at stress niveau'et blandt beskæftigede stadig er så højt som 14%. Jeg synes at 14% er bekymrende højt, også selvom det er relativt lavere end for andre grupper.

1 Kommentar
9

Jens

06.09.2018 kl. 10.47

Simon - Hvor langt skal stressen realistisk ned blandt beskæftigede? Stress findes jo i alle befolkningsgrupper, også hos børn og pensionister. Han siger at 14 pct. faktisk ikke er højt for beskæftigede, og der bliver i øvrigt ikke spurgt til arbejdsmæssig stress i denne undersøgelse. Stress er jo heller ikke som en overfrakke vi hænger på knagen, når vi går ind på arbejde. Skal vi ned på et stressniveau som pensionister? Gider vi overhovedet være på en arbejdsplads, hvor der ikke en gang i mellem er lidt stress på? For meget ro på i lang tid giver også stress i form af for få krav til ens ressourcer som giver rastløshed, meningsløshed, og gør energien bliver kanaliseret over i personkonflikter. At hver 10. fx. i en survey svarer de føler sig stresset, er slet ikke noget sygdomstegn på arbejdet, hvis ikke det er de samme 10% altid, som altid er stressede.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Else Jean Jensen

11.05.2018 kl. 09.32

Æbler, pærer og bananer sammenblandet beviser ikke noget. Mage til snik snak og dårlig argumentation skal man lede meget langt efter.

0 Kommentar
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Isa Keller-Andreasen

11.05.2018 kl. 09.06

Hvordan kan I tro at der kun er tale om en lineær kausalitet?
Stress betyder overbelastning og den opstår i relationen. Derfor er der ikke tale om et individuelt ansvar og dermed at en person der bliver syg af stress har skylden.

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Martin Munch

11.05.2018 kl. 09.01

Det er det dummeste jeg længe har læst og vidner om, at forfatteren ikke selv har haft alvorlig stress inde på livet. Men det harmonerer fint med forfatterens egen kommentar: "Og når man spørger eksperterne, har de hver deres yndlingsforklaring, der svarer til, hvad de i øvrigt mener".

7 Kommentarer
10

Andreas

11.05.2018 kl. 09.06

Hvorfor er det dumt? Han skriver jo ikke, at arbejde ikke kan føre til stress. Det, han sætter spørgsmålstegn ved, er, om det stigende stressniveau i befolkningen bør tilskrives arbejdet. Og det tyder tallene jo unægtelig på, at det ikke bør.

2 Kommentarer
9

Else Jean Jensen

11.05.2018 kl. 09.35

Så 'jeg' beviser, at der ikke er stigende stess på arbejdspladserne, da studerende og arbejdsløse er mere stressede. Lad os blot sige, at den rablende fremstilling mangler fokus!!!

1 Kommentar
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen

11.05.2018 kl. 11.30

Det er en djøf-blads artikel. Selvfølgelig mangler den fokus! Det er jo ikke ligefrem en videnskabelig afhandling. Men at kalde det rablende, siger vist mest om din egen opfattelse. Det er indiskutabelt, at to anerkendte undersøgelser viser forskellige trends i hhv. stress og psykisk arbejdsmiljø. Hvor man kunne forvente at se en korrelation, finder man ingen. Og det er der så skrevet en artikel om. Det er der ingen grund til at blive så sur over, med mindre du selv har noget i klemme.

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans Jørgen

11.05.2018 kl. 11.41

Hvorfor er det dumt, Martin? Dér er jeg enig med Andreas. Jeg forstår på din kommentar, at du selv har oplevet alvorlig stress - enten selv eller hos en nær pårørende. Og det var udløst af arbejdsforhold. Det er der ikke nogen, der vil tage fra dig.
Men hvis den mest "stressede" gruppe i samfundet er unge kvinder mellem 16 og 24 år, så snakker vi altså ikke om "arbejdsrelateret, alvorlig stress". For den gruppe arbejder ikke (fuldtids), overordnet set.

3 Kommentarer
4

Rasmus

11.05.2018 kl. 15.54

Arbejdsmarkedet kan sagtens stresse mennesker uden for arbejdsmarkedet. De unge i dag skal være ekstremt opmærksomme på at de målretter deres kompetencer de krav som arbejdsmarkedet stiller, og meget tidligt træffe valg om deres fremtid.
Dem der står udenfor arbejdsmarkedet er måske netop dem der har svært ved at leve op til kravene. Jeg finder det mere en blot en kende naivt at tro, at de sociale medier bærer skylden, og finder da slet ikke belæg for påstanden i denne artikel. Alle jeg har kendt der har været stressramt har været det pga. enten arbejdet eller studiet.

2 Kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Steen

12.05.2018 kl. 10.05

Der kan helt sikkert være flere årsager til stress. Men hvor man traditionelt har koblet det til forhold alene på arbejdspladsen, så ved man i dag, at et travlt privatliv også kan være åsagsforklaring. Enten alene eller i samspil med jobbet.
Stress er derfor også et forhold, hvor man som individ har et eget ansvar.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jens Lauritsen

03.06.2018 kl. 10.34

Det er nok især de unges egne forventninger og deres forestillinger om hvad arbejdsmarkedet kræver. Ingen studerende i dag accepterer at være gennemsnitlig, men alle kan jo ikke være bedre end gennemsnittet. Man kan se, at de unge under uddannelse er langt mere stressede end unge i samme aldersgrupper, som allerede er kommet ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne forventer ikke at nuuddannede er altvidende genier.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.