Det er ikke arbejdets skyld, at danskernes stress stiger

Helt enig med forfatteren, at stres stort set kommer fra de (un)sociale medier, der får mange unge mennesker til at virke som robotter. Altid online, altid på, altid sammenlignet fra nogle sjove og fine mennesker fra Facebook eller Instagram. Derudover, er der kæmpe stor pres, der kommer fra skolemiljøet: bliv det eller dut, du skal kunne alt, blive bedre til IT, omstillingsparat - det bliver bare for meget. Vi bliver bare digitaliserde for meget, og det har negative konsekvenser for vores pyskiske velvære.

Hvis den største stigning i stress er unge udenfor arbejdsmarkedet, så forstår jeg ikke hvorfor DJØF bladet beder en arbejdsmarkedsforsker om at kommentere på det, som ikke har forstand på den befolkningsgruppe. Det ville være mere interessant, at høre hvad han mener er årsagen til at stress niveau'et blandt beskæftigede stadig er så højt som 14%. Jeg synes at 14% er bekymrende højt, også selvom det er relativt lavere end for andre grupper.

Simon - Hvor langt skal stressen realistisk ned blandt beskæftigede? Stress findes jo i alle befolkningsgrupper, også hos børn og pensionister. Han siger at 14 pct. faktisk ikke er højt for beskæftigede, og der bliver i øvrigt ikke spurgt til arbejdsmæssig stress i denne undersøgelse. Stress er jo heller ikke som en overfrakke vi hænger på knagen, når vi går ind på arbejde. Skal vi ned på et stressniveau som pensionister? Gider vi overhovedet være på en arbejdsplads, hvor der ikke en gang i mellem er lidt stress på? For meget ro på i lang tid giver også stress i form af for få krav til ens ressourcer som giver rastløshed, meningsløshed, og gør energien bliver kanaliseret over i personkonflikter. At hver 10. fx. i en survey svarer de føler sig stresset, er slet ikke noget sygdomstegn på arbejdet, hvis ikke det er de samme 10% altid, som altid er stressede.

Æbler, pærer og bananer sammenblandet beviser ikke noget. Mage til snik snak og dårlig argumentation skal man lede meget langt efter.

Hvordan kan I tro at der kun er tale om en lineær kausalitet?
Stress betyder overbelastning og den opstår i relationen. Derfor er der ikke tale om et individuelt ansvar og dermed at en person der bliver syg af stress har skylden.

Det er det dummeste jeg længe har læst og vidner om, at forfatteren ikke selv har haft alvorlig stress inde på livet. Men det harmonerer fint med forfatterens egen kommentar: "Og når man spørger eksperterne, har de hver deres yndlingsforklaring, der svarer til, hvad de i øvrigt mener".

Hvorfor er det dumt? Han skriver jo ikke, at arbejde ikke kan føre til stress. Det, han sætter spørgsmålstegn ved, er, om det stigende stressniveau i befolkningen bør tilskrives arbejdet. Og det tyder tallene jo unægtelig på, at det ikke bør.

Så 'jeg' beviser, at der ikke er stigende stess på arbejdspladserne, da studerende og arbejdsløse er mere stressede. Lad os blot sige, at den rablende fremstilling mangler fokus!!!

Det er en djøf-blads artikel. Selvfølgelig mangler den fokus! Det er jo ikke ligefrem en videnskabelig afhandling. Men at kalde det rablende, siger vist mest om din egen opfattelse. Det er indiskutabelt, at to anerkendte undersøgelser viser forskellige trends i hhv. stress og psykisk arbejdsmiljø. Hvor man kunne forvente at se en korrelation, finder man ingen. Og det er der så skrevet en artikel om. Det er der ingen grund til at blive så sur over, med mindre du selv har noget i klemme.

Hvorfor er det dumt, Martin? Dér er jeg enig med Andreas. Jeg forstår på din kommentar, at du selv har oplevet alvorlig stress - enten selv eller hos en nær pårørende. Og det var udløst af arbejdsforhold. Det er der ikke nogen, der vil tage fra dig.
Men hvis den mest "stressede" gruppe i samfundet er unge kvinder mellem 16 og 24 år, så snakker vi altså ikke om "arbejdsrelateret, alvorlig stress". For den gruppe arbejder ikke (fuldtids), overordnet set.

Arbejdsmarkedet kan sagtens stresse mennesker uden for arbejdsmarkedet. De unge i dag skal være ekstremt opmærksomme på at de målretter deres kompetencer de krav som arbejdsmarkedet stiller, og meget tidligt træffe valg om deres fremtid.
Dem der står udenfor arbejdsmarkedet er måske netop dem der har svært ved at leve op til kravene. Jeg finder det mere en blot en kende naivt at tro, at de sociale medier bærer skylden, og finder da slet ikke belæg for påstanden i denne artikel. Alle jeg har kendt der har været stressramt har været det pga. enten arbejdet eller studiet.

Der kan helt sikkert være flere årsager til stress. Men hvor man traditionelt har koblet det til forhold alene på arbejdspladsen, så ved man i dag, at et travlt privatliv også kan være åsagsforklaring. Enten alene eller i samspil med jobbet.
Stress er derfor også et forhold, hvor man som individ har et eget ansvar.

Det er nok især de unges egne forventninger og deres forestillinger om hvad arbejdsmarkedet kræver. Ingen studerende i dag accepterer at være gennemsnitlig, men alle kan jo ikke være bedre end gennemsnittet. Man kan se, at de unge under uddannelse er langt mere stressede end unge i samme aldersgrupper, som allerede er kommet ind på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne forventer ikke at nuuddannede er altvidende genier.