Din kollegas snak forstyrrer mere, end du tror

Et nyt svensk forskningsprojekt viser, at forstyrrelsen fra baggrundssnak, når vi skriver, afhænger af, hvor meget vi kan forstå af dét, der bliver sagt.

Marijke Keus van de Poll, forsker i miljøpsykologi ved universitetet i Gävle, er en af forskerne bag studiet, og hun er overrasket over det, forskerne fandt frem til.

”Vi var ikke overrasket over, at baggrundsstøj forstyrrer os, når vi skal skrive, for det har tidligere forskning vist. Men vi er overrasket over, hvordan især baggrundsnak, hvor du kan forstå ord eller brudstykker af sætninger, går ud over din præstation.”

Der er individuelle forskelle på, hvor meget vi bliver forstyrret, og det afhænger også af, hvilken opgave vi sidder med. Er det skriveopgaver og læsning – altså opgaver, der kræver fordybelse – er vi særligt påvirkelige over for støj, fortæller Marijke Keus van de Poll.

”Der vil opstå en konkurrence i din hjerne, for den vil straks begynde at analysere baggrundssnak, og det foregår i de samme områder af hjernen, som du bruger, når du læser og skriver. Og det betyder altså, at du vil præstere dårligere.”

Selv lidt støj kan have betydning

Forskerne fra Gävle har undersøgt, hvilken påvirkning fx lyden af rislende vand og let pludren har på arbejdsindsatsen.

”Begge dele var bedre end baggrundsstøj, og faktisk var pludren den mest effektive," forklarer Marijke Keus van de Polls om sine resultater.

Forstyrrelser i form af støj påvirker ikke nødvendigvis præstationen. 

”Din præstation kan godt være den samme, men følelsen af arbejdspres stiger, og du synes selv, du har sværere ved at koncentrere dig. Du er også mindre tilfreds med det, du præsterer. Det er formentlig, fordi du bliver nødt til at koncentrere dig mere for at fokusere på det, du skriver, når der er baggrundssnak," siger Marijke Keas van de Poll. 

Og selv om noget baggrundsstøj ikke umiddelbart kan aflæses på det, vi får fra hånden, så mener forskeren, at det kan have konsekvenser på lang sigt, men det er ikke noget, som er undersøgt. 

”Men du kan måske føle dig mere træt, når du har fri, og på den lange bane kan du blive stresset og mentalt udmattet.” 

Hensyn kan være endnu mere forstyrrende

Eva Bjerrum er organisationsanalytiker og har fulgt og interviewet en lang række medarbejdere, som arbejder i storrum, og hun mener også, at baggrundsstøj, hvor du kan opfange enkelte ord eller sætninger, kan gå ud over vores arbejdsindsats, hvis vores opgaver kræver fordybelse.

”Det er mere forstyrrende, hvis folk farer gennem rummet mod udgangen med en telefon mod øret, fordi de forsøger at tage hensyn. Og det er også mere forstyrrende, når to kollegaer står og hvisker, end når en kollega taler i telefon ved siden af dig.”

Men baggrundsstøj kan ikke undgås, når vi sidder i storrum, påpeger Eva Bjerrum.

”Du vil altid tabe kampen om fordybelse i et åbent miljø.”

Så hendes råd lyder:

”Det er vigtigt, at du kan have en naturlig adfærd, der hvor du arbejder, og ikke skal hviske og gå på listefødder – at du faktisk kan tale med dine kollegaer og tage den telefon, der ringer, uden at styrte ud af lokalet. Så det, du skal gøre, er at trække stilheden ud af rummet, for du kan ikke trække støjen ud.”

Med det mener Eva Bjerrum, at når man har indrettet sig med storrumskontorer, skal der også være et bibliotek eller stillerum, hvor man kan trække sig tilbage, når man har brug for at fordybe sig.

Og så er der dem, der vælger at sidde med høretelefoner på og lytte til musik, når de skal fordybe sig for at undgå sniksnak fra kollegaer og telefoner, der bimler.

Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, siger Marijke Keus van de Poll.

”Nogle gange har folk brug for musik for at komme i gang med arbejdet eller blive stimuleret, men hvis du skal fordybe dig er musik – særligt, hvor nogle synger – lige så forstyrrende som baggrundsstøj.”

Så hendes konklusion er også: Stillezoner eller stillerum, når der er behov for fordybelse.