Mød generation CVR

De kalder det en professionel legeplads. En lyserød pony-enhjørning med regnbuefarvet hale byder velkommen ved indgangen til den bleggule murstensbygning. Gavlen er malet i skarp blå og dekoreret med en tegning af et træ, rigtige fuglehuse hamret på grenene. Indenfor sidder en gruppe iværksættere i det fællesskab, der er kendt som DARE2mansion.

”Det er mennesker, som har identificeret nogle problemer i samfundet, og som har en passion for at løse dem. Og som ikke har en kæmpestor tillid til, at de kan gøre det gennem et 8 til 4-job,” siger Laila Pawlak, stifter af DARE2, der ud over kontorfællesskabet omfatter SingularityU Nordic og acceleratorprogrammet Thinkubator.

”De tror på, at de kan knokle sig til forandring gennem deres virksomhed. Og de ved, at de har brug for et community for at lykkes. Ikke bare for at få hjælp til at komme videre, men også for følelsen af at høre til,” siger Laila Pawlak.

De unge mennesker, der knokler hos DARE2mansion, er et eksempel på det, der bliver kaldt Generation CVR. Dem, der er født i 1990’erne og har iværksætteri som en indgroet del af deres tankegang.

Og selv om ungdomsgenerationer altid har været kendetegnet ved deres drømme om at forandre verden, så har noget ændret sig med Generation CVR. Det mener antropolog Tanja Hall, der som generationsforsker har grundlagt konsulentbureauet Fremtidsfabrik. Her har hun lavet flere analyser og observationsstudier af generation CVR – eller generation Z, som generationsforskerne kalder det.

”De unge øjner muligheden for at gøre forskel gennem iværksætteri. Måske stifter du en virksomhed, der vil sænke udledningen af CO2, eller som får mennesker til at tale sammen på nye måder. Det er måske ikke religiøst, men det er enormt idealistisk,” siger Tanja Hall.

”Drømmen om at forandre verden har tidligere været forbundet med at melde sig ind i en organisation, hvad enten det er Greenpeace eller Enhedslisten. I dag ser vi flere unge, der starter en virksomhed for at forandre noget. Rockstjernen er ikke Bob Dylan, men Elon Musk.”

Hver 10. vil være sin egen chef

Begrebet Generation CVR er ikke taget ud af den blå luft. Fra 2012 til 2015 blev antallet af unge iværksættere fordoblet. Og blandt Djøfs medlemmer ønsker hver 10. kandidatstuderende at blive selvstændig eller freelancer, viser en medlemsundersøgelse fra 2017.

Generation CVR har ét særligt kendetegn, mener antropolog Tanja Hall.

”Der er én åbenlys ting, der kendetegner denne generation: De er digitalt indfødte. Og det spiller uden tvivl sammen med den iværksættergejst, vi ser hos de unge. Rigtig mange nystartede virksomheder er digitale. Det er nemt, kræver ingen særlig startkapital, og du kan være i gang fra den ene dag til den anden,” siger hun.

Samtidig er det blevet nemmere end nogensinde at finde de kompetencer, du mangler.

”En designer, programmør eller tekstforfatter kan ofte findes på en dag. Længere tid skal du ikke bruge for at finde den person, der kan hjælpe dig med at gøre din idé til virkelighed. Det er historisk set en fuldstændig unik mulighed skabt af den digitale verden,” siger Tanja Hall.

En anden generøsitet

Generation CVR har langt større fokus på netværkskraft end tidligere generationer, mener Tanja Hall. De unge iværksættere kontakter ofte mentorer for selv at blive dygtige – lige fra professionelle youtubere til ledere for etablerede virksomheder – og er ikke blege for at tilbyde at arbejde gratis for dem i en rum tid.

”Jeg talte forleden med stifteren af techvirksomheden Ideanote, Jesper Juel Jensen. Han ville gerne i kontakt med Legos direktør, men kunne ikke trænge igennem de almindelige kanaler. Så fandt han datteren på Instagram og fik skabt kontakt den vej. Det der hustler-gen er også ofte forbundet med de unge iværksættere,” siger hun.

Iværksættermiljøerne i dag er kendetegnet ved en enorm generøsitet, mener Tanja Hall.

”For 15 år siden var man bange for, at éns idéer ville blive stjålet af andre og fortalte derfor ikke andre om den. I dag deler man gladeligt ud af viden og idéer. Frygten for at blive snydt er mindre end ønsket om at lære fra andre,” siger hun.

”Det er det ultimative oprør mod silotænkning og chefer, som har magten til at bestemme, hvad der er rigtigt. Der er en enorm frihedstanke i iværksætteriet hos Generation CVR.”

Rastløshed og udvikling

Som så meget andet er der også en bagside af medaljen. Der er nemlig en oplagt grund til, at iværksætterlivet med sin uforudsigelige og konstant skiftende hverdag passer godt til unge i dag.

”Vi har at gøre med en generation af unge, hvis evne til at holde opmærksomheden og fokusere på én opgave bliver kortere og kortere. Det er en generation, der er gennemsyret af rastløshed,” siger Tanja Hall.

Og selv om størstedelen af de unge naturligvis stadig vil ende som lønmodtagere, vil den mentalitet blive bragt med videre på arbejdspladsen. Tanja Hall har observeret og efterfølgende interviewet en række unge på deres arbejde, og der viser sig for hende et klart billede.

”De oplever mildt sagt store udfordringer, fordi deres behov for feedback og faglig udvikling er så ekstremt, at der relativt ofte opstår konflikter med chefen. De er virkelig gode til at arbejde med projekter og innovation, men det daglige rugbrødsarbejde er de mere kritiske og lidt sarte over for. Og den der årlige MUS er slet, slet ikke nok,” siger Tanja Hall.

”Det er den opvækst, de har haft med forældre, der har været deres helt egen HR-manager. Sat på spidsen har de helt fra små været centrum i familien, og deres personlige udvikling har været hele familiens projekt. Hvis mor og far ikke syntes, Hugo var kreativ nok, har de skyndt sig at sende ham til klaver eller billedmaling,” siger Tanja Hall.

”Det forventer de også af deres arbejdsgiver. De kan ikke slippe følelsen af personlig udvikling, så hvis de ikke bliver stimuleret på arbejdspladsen, gider de ikke lege med,” siger hun.

Tilbage i DARE2mansion arbejder iværksætterne videre. Noget, der ikke handler så meget om det at have sin egen virksomhed, men om en grundlæggende ny mentalitet, mener stifter Laila Pawlak.

”Det handler om meget mere end bare at få et CVR-nummer. Det er også et mindset. Uanset om de unge starter deres eget, hopper med i en anden startup eller laver frivilligt arbejde, så handler det om at skabe impact på verden. Det er Generation Mening.”

Djøf arbejder på at udvikle nye tilbud for unge med iværksætterdrømme. Djøfs chef for karriere & erhverv, Gert Nielsen, forklarer hvorfor.

Gert Nielsen, hvorfor er det vigtigt at tilbyde noget særligt for Generation CVR?

De helt unge medlemmer siger i stigende grad, at de vil være selvstændige og freelancere. Det har en klassisk lønmodtagerorganisation som os ikke før været gearet til at håndtere. Og når de unge aspirerer efter noget, hvor vi ikke har de rette tilbud, skal vi gøre noget for at blive attraktive.

Hvad kan Djøf tilbyde iværksættere?

Dem, vi har talt med, har et helt klart et ønske om at udvikle deres forretning og sig selv, såvel som et behov for sikkerhed og gode vilkår. Vi skal altså både tilbyde tryghed og udvikling.

Hvad betyder det konkret?

Vi har fået vores pensionsselskab til at udvikle et billigt tilbud, der både indeholder pension og forsikring, og vi får rabataftaler om fx juridisk rådgivning og inkasso.

Lige nu er vi ved at udvikle et business community, hvor man kan udvikle forretningen og sig selv, netværke og få adgang til ny viden og best practice. Vi bringer de unge sammen med andre iværksættere og fagfolk, både medlemmer og ikke-medlemmer, med andre erfaringer, kompetencer og netværk end dem selv. Det gør vi sammen med startup hubs og aktører, der arbejder med iværksættere.

Djøf har indgået en aftale med freelanceplatformen Worksome. Hvad indeholder den aftale mere konkret?

Vi interesserer sig os for de vilkår, der gælder på de digitale arbejdsplatforme, der myldrer op. I dialog med Worksome vil vi søge at påvirke freelancernes vilkår. Det er ikke møntet ud i noget konkret endnu. Vi vil lave workshops sammen, så man kan lykkes bedst muligt som freelancer.

Hvordan forener man en fagforening, hvis den både samler lønmodtagere og virksomhedsejere?

Jeg ser ikke nogen modsætning der. Vi er en medlemsorganisation og skal være der, hvor medlemmerne er.  Vi har længe haft både chefer og ikke-chefer i Djøf, og det foregår helt uproblematisk.