Partidisciplin vokser imod vælgernes ønske

Det viser ny dansk forskning, som sætter tal på begge tendenser. På den ene side vil knap 65 pct. af de 1.192 repræsentativt udvalgte danskere, som forskerne har spurgt, have MF’ere, som stemmer ud fra deres personlige holdninger og værdier – også selv om det skulle gå imod partiets linje. På den anden side vil 7 ud af 10 politikere i Folketinget følge partiets position på et givent politikområde – også selv om det strider imod deres personlige holdning og overbevisning.

Det er lektor Helene Helboe Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, som står i spidsen for begge undersøgelser. Hun leder med økonomisk støtte fra Danmarks Frie Forskningsfonds Sapere Aude-program et flerårigt forskningsprojekt, som undersøger, om danske politikeres personlige egenskaber er begyndt at betyde mere i politik. Det er tendensen i bl.a. USA, hvor vælgerne gjorde forretningsmanden og realitystjernen Donald Trump til præsident, og i Frankrig, hvor Emmanuel Macron med et helt nyt politisk parti i ryggen blev landets øverste politiske leder. 

27.000 opdateringer

I en af sine undersøgelser stiller Helene Helboe Pedersen skarpt på danske politikeres lyst og vilje til at bruge deres personlige egenskaber og privatliv i direkte kommunikation med vælgerne over et dominerende socialt medie som Facebook. Her er analysearbejdet af i alt 27.000 opdateringer fra politikerne og 7,5 mio. reaktioner fra danske vælgere i fuld gang, mens undersøgelserne af vælgerne og politikernes holdninger til, hvor partitro politikerne bør optræde, altså allerede er nået frem til en konklusion

I en spørgeskemaundersøgelse, som Helene Helboe Pedersen har sendt til samtlige 179 medlemmer af Folketinget, svarer knap 70 pct. af deltagerne, at de i en afstemning vil følge partiets position, selv om det strider imod deres personlige overbevisning. Det er en kraftig stigning i forhold til 1980, hvor kun godt 40 pct. af MF'erne svarede ja til selv samme spørgsmål, og det er en udvikling, der overrasker forskerne, fortæller Helene Helboe Pedersen.

Voksende partidisciplin

”I litteraturen er der en forventning om, at der foregår en øget personalisering i moderne politik, hvor kandidaterne fremhæver deres individualitet, private forhold og personlige egenskaber for at brænde igennem i medier og hos vælgerne, og at partierne som følge deraf svækkes. Så det var også vores tese, inden vi påbegyndte projektet. Men når vi spørger politikerne, afviser de den forventning. Tværtimod ser det ud, som om et stort flertal af MF'erne primært betragter sig selv som partiets repræsentanter, og at de hverken finder partidisciplinen snærende eller for hård,” siger hun.

Helene Helboe Pedersen henviser til, at andelen af MF'ere, som mener, det ”er meget væsentligt at fremføre partiets politik”, ifølge undersøgelsen er vokset fra 55 pct. til knap 80 pct. mellem 1995 og 2017. Så også på dette delspørgsmål er partidisciplinen i Folketinget steget kraftigt i de senere årtier.

Og det er tilsyneladende også den oplevelse, vælgerne har. Således tror kun knap 25 pct. af de 1.192 repræsentativt udvalgte deltagere i vælgerundersøgelsen, at politikerne ville stemme efter deres egen holdning, hvis den er i strid med partiets. Hvilket er langt mindre end de knap 65 pct. af vælgerne, som mener, at politikere burde stemme efter deres egen holdning, også når den strider imod partiets position.

Vælgerne mister tillid

Og ’regningen’ for denne afstand imellem, hvad MF'erne efter vælgernes mening gør, og hvad de burde gøre, kommer bl.a. til udtryk ved, at vælgerne har lavere tillid til partitro politikere.

Således viser en sammenligning mellem vælgernes tillid til den politiker, der følger partilinjen, selv om den strider imod hans egen holdning, og den politiker, der står fast på sin egen holdning, en forskel på 10 procentpoint til fordel for sidstnævnte.

Den forskel er markant, og samme mønster tegner sig, hvis man spørger vælgerne, hvem af de to politikere de ville foretrække at stemme på. Men hvis man som et tankeeksperiment forestiller sig, at alle politikerne blev sluppet løs af båndene til deres respektive partier og derefter udelukkende stemte efter deres egne præferencer, så er Helene Helboe Pedersen ikke sikker på, at vælgerne ville svare på samme måde.

Deltagerne i undersøgelsen forholder sig til et udgangspunkt, som er, at MF'ernes partidisciplin er voksende, og det har tilsyneladende bevirket, at mange vælgere mener, at partidisciplinen har taget overhånd, forklarer hun.

”Men man skal nok passe på med at overfortolke denne diskrepans mellem vælgere og politikere, for når vi undersøger vælgernes reaktion på MF'ere, som bryder radikalt med partilinjen ved at melde sig ud af deres parti og genopstille for et nyt parti, et andet parti eller bliver løsgængere, så viser tallene, at partiskifterne har sværere ved at blive genvalgt. Så der er åbenbart grænser for, hvor frit og uafhængigt politikerne skal optræde efter vælgernes mening,” siger Helene Helboe Pedersen – med reference til en tredje undersøgelse i forskningsprojektet.

Løsgængere straffes

Denne undersøgelse strækker sig over en periode på 62 år (1953-2015), og her viser tallene, at de MF'ere, der klarede sig bedst ved valgene, var dem, der genopstillede for deres gamle parti. Her blev 74 pct. genvalgt. 61 pct. af MF'erne, der brød ud af deres gamle parti for at stifte et nyt, blev ligeledes genvalgt, mens kun 20 pct. af de MF'ere, der skiftede til et andet eksisterende parti, blev genvalgt. Og helt galt gik det for de blot fem politikere, der forlod deres parti for at blive løsgængere. Ved det efterfølgende valg fik ingen af dem stemmer nok til at fortsætte på Christiansborg.

”Disse resultater viser, at selv om mange vælgere er kritiske over for stærk partidisciplin, så orienterer de sig stadig efter partierne, når de skal placere deres stemme. De er ikke trygge ved politikere, som udelukkende stemmer efter deres egen overbevisning, for hvis alle politikere gjorde det, ville det skabe andre problemer for vores repræsentative demokrati,” fastslår Helene Helboe Pedersen.

”Som vælgere ville vi så komme på et fuldstændigt uoverkommeligt arbejde med at finde ud af, hvad alle MF'erne stemte på de politikområder, vi interesserer os for, frem for at bruge partierne som pejlemærke for, hvor vi skal lægge vores stemme, ” siger forskeren.

Hun henviser desuden til, at omkring halvdelen af danske vælgere ifølge Danmarks Statistik stemmer på en partiliste frem for at sætte deres kryds ved en personlig kandidat. Derfor er førnævnte tankeeksperiment, hvor man forestiller sig, at de politiske partier blev opløst i 179 personlige kandidater, netop kun et tankeeksperiment, der aldrig ville fungere i virkeligheden.   

”Så selv om vælgernes dalende tillid til politikerne udgør et reelt problem, som medier og politikere jo også jævnligt adresserer i samfundsdebatten, så er der også en anden side af problemstillingen, som handler om, at vælgerne måske kunne øge deres forståelse af nødvendigheden af, at vi har disciplinerede partier,” siger Helene Helboe Pedersen.

Politikere mere professionelle

Som en af de vigtigste forklaringer på den voksende partidisciplin i dansk politik peger hun på en øget professionalisering.

”Dagens politikere er måske i stigende grad optaget af at følge partidisciplinen, fordi det er vejen til en stabil og langvarig politisk karriere. Samtidig er partierne ressourcestærke og råder over to meget afgørende faktorer i forhold til at blive indvalgt i Folketinget. Det ene er magten til at opstille kandidater, det andet er de økonomiske midler til at finansiere kandidaternes valgkampagner.”

Helene Helboe Pedersen ser Donald Trump og Emmanuel Macron som eksempler på, at meget karismatiske personligheder i dag kan flytte et lands politik og skabe helt nye dagsordener.

”Men min tese er, at tendensen til personalisering af meget karismatiske politiske ledere ikke er ensbetydende med en generel personalisering af politik. I Danmark er der i hvert fald ikke noget, der tyder på det. I vores igangværende undersøgelser af, hvordan danske politikere bruger Facebook til at kommunikere direkte med vælgerne, kan vi se, at det er deres politiske overvejelser og resultater, politikerne deler, frem for at fortælle om deres private liv med partner, børn og fritidsinteresser,” siger Helene Helboe Pedersen.

Læs mere:

Bøggild, Troels & Helene Helboe Pedersen (2017): ‘Campaigning on behalf of the party. Party constrains on candidate campaign personalisation’, European Journal of Political Research, accepted, DOI: 10.1111/1475-6765.12256.

Nielsen, Marie Kaldahl & Helene Helboe Pedersen (2017: ’Partiskift i Folketinget 1953-2015’ Økonomi og Politik, 90(3): 52-63.

Klein, E. (2016): ‘The personal vote and legislative party switching’, Party Politics, On-Line First DOI: 10.1177/1354068816678886.