Fiasko for blød lov om flere kvinder i bestyrelser

I 2012 var der 11,6 pct. kvinder i de større danske virksomheders bestyrelser. I 2017 var det kommet op på 15,2 pct.

Det svarer til en stigning på i gennemsnit 0,7 procentpoint om året, siden vi i 2013 fik en lov, som skulle skaffe flere kvinder i bestyrelserne. På det allerseneste – fra 2016 til 2017 – er udviklingen faktisk kørt baglæns med et fald på 0,1 procentpoint.

Det fremgår af en evaluering af lovens effekt fra Erhvervsstyrelsen. Evalueringen omfatter 1.100 virksomheder.

Evalueringen konkluderer, at der "fortsat er lang vej til, at der er ligelig fordeling af kvinder og mænd i bestyrelserne i Danmark".

Loven (se boks under artiklen) pålægger større danske virksomheder at opstille måltal og handleplaner for kvindeandelen i deres bestyrelse.

Djøf: Blød lovgivning ikke nok

Loven bliver kaldt 'den danske model' for at få flere kvinder ind i erhvervslivets ledelser – i modsætning til den hårde metode med kønskvoter, som Frankrig, Norge og Tyskland har lovgivet om, og som dansk erhvervsliv er modstander af.

Djøfs formand, Lisa Herold Ferbing, kalder en vækst på 0,7 procentpoint om året for en fiasko.

Hun påpeger samtidig, at det er de allerstørste børsnoterede virksomheder, som har trukket hele væksten.

"Alligevel hylder både regering og erhvervsliv fortællingen om, at der er en positiv udvikling i gang, vi skal bare have tålmodighed, så kommer resultaterne af sig selv. Men den bløde lovgivning om indberetning har ikke båret tilstrækkelig frugt."

Der skal arbejdes med fødekæden

I DI påpeger underdirektør Charlotte Rønhof, at den samlede kvindeandel på de 15,2 pct. dækker over en meget bred kreds af mindre og større virksomheder, statslige selskaber og børsnoterede virksomheder.

"Ser man på de store – LargeCap – selskabers bestyrelser, udgør kvinder nu mere end en fjerdedel, nemlig 26 procent, af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer. Udviklingen er rigtig godt i gang, og den skal samtidig ses i lyset af, at kun 33 pct. af alle de heltidsansatte i den private sektor er kvinder."

Derfor er rekrutteringsgrundlaget til topleder-  og bestyrelsesposter meget smalt, og derfor er arbejdet med fødekæden altafgørende, siger hun.

Kommer kvoterne?

Men fra Djøf påpeger Lisa Herold Ferbing, at Erhvervsstyrelsens tal viser, at virksomhederne ikke har formået at løfte opgaven tilstrækkeligt.

"Loven giver frivillighed i forhold til måltal, og det var jo en indrømmelse til erhvervslivet under forudsætning af, at opgaven ville blive løst, hvis man selv kunne tilrettelægge indsatsen. Men den tillidsøvelse er slået fejl.”

I 2011 gik S, R og SF til valgkamp på en lov om kønskvoter i bestyrelserne. Men DI var kraftigt imod, og Thorning-regeringen droppede da også hurtigt tanken.

Kan I fra DI´s side ikke frygte, at kvoterne vil komme, hvis de her tal ikke stiger?

"Udviklingen er godt på vej, og løsningen er ikke at indføre kvoter, men at oparbejde et rekrutteringsgrundlag til bestyrelsesniveauet, hvilket vi er godt i gang med i Danmark," siger Charlotte Rønhof.

Hun henviser til Norge, som for snart ti år siden indførte kvoter.

"Det betød i sagens natur flere kvinder i bestyrelserne, men til gengæld står det i de norske virksomheder, der er omfattet af kvoterne, helt stille med at få flere kvinder frem på direktionsposterne."

Hun mener, at det fine ved den danske lov netop er, at den både har fokus på bestyrelsesniveauet og på fødekæden til bestyrelserne, hvor virksomhederne selv fastsætter måltal på bestyrelsesniveau og udarbejder en politik for at fremme kvinder på de øvrige ledelseslag."

Helt gået i stå i direktionerne

Men Lisa Herold Ferbing påpeger, at det heller ikke rykker sig nævneværdigt på direktionsgangene i virksomhederne. Tværtimod peger flere analyser på, at udviklingen går endog meget langsomt.

Den nuværende lov stiller krav om, at virksomhederne har en politik for at fremme det underrepræsenterede køn på øvrige ledelsesniveauer. 

"Det er et vigtigt krav. Men langt fra alle virksomheder prioriterer dette arbejde, og så sker der ingen udvikling," siger Lisa Herold Ferbing.

Hun peger på en stikprøveundersøgelse gennemført af Deloitte, som viser, at 34 pct. af virksomhederne aldrig har udarbejdet politikker.

Og på, at Erhvervsstyrelsen i 2017 gav 70 påbud til virksomheder med mangelfuld indsats.

"Langt om længe!," siger hun. 

Hellere mere tydelige krav end kvoter

Djøf har tidligere stillet krav om kønskvoter både i virksomhedernes bestyrelser og ledelser. Vil I blæse liv i det krav igen?

"Det kan jo blive nødvendigt, hvis billedet ikke ændrer sig mærkbart. Men jeg så hellere, at ambitionsniveauet med loven blev skærpet i mere forpligtende retning," siger Lisa Herold Ferbing.

Djøf har foreslået et rejsehold og mulighed for reel benchmarking virksomhederne imellem – blandt andet ved  at gøre det lovpligtigt at rapportere på fælles indikatorer i årsrapporterne.

"Så får virksomhederne større incitament til at prioritere indsatsen," siger hun.

Djøf mener også, at virksomhederne bør kunne trække på professionel hjælp til indsatsen.

"Mange virksomheder anerkender helt givet nødvendigheden og potentialet i at styrke diversiteten i organisationen, men oplever, at det er vanskeligt at komme fra ord til konkret forandringsskabende handling," siger Lisa Herold Ferbing.