Studieliv
Uddannelsesaftale: Det kommer retskrav, master og nyt optag til at betyde for dig
20.12.2018
af
Stefan Nygaard
PR-foto: Adam Lehn/Aalborg Universitet
Et enigt Folketing vil løsne op for en række regler og skabe mere fleksible uddannelser. Men hvad betyder aftalen for dig som studerende? Det har Djøfbladet undersøgt.
Studieliv
20.12.2018
af
Stefan Nygaard
PR-foto: Adam Lehn/Aalborg Universitet
Der har været bred, positiv opbakning til den nye uddannelsesaftale, som regeringen med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i spidsen har fremlagt. Alle partier i Folketinget er medunderskrivere på aftalen.
Dele af aftalen, som regeringen har døbt ’Mere fleksible universitetsuddannelser’, er netop blevet til et lovforslag og sendt i høring. Med samtlige partiers opbakning må lovforslaget forventes at blive til lov inden længe.
Derfor har Djøfbladet undersøgt, hvad aftalen kan komme til at betyde for de studerende, som allerede er i gang med deres studier på landets universiteter, og for unge, der skal til at søge ind på en videregående uddannelse. Til slut giver vi en oversigt over aftalens indhold.
Studerende, der læser på 7. semester, står med den ene fod ude på arbejdsmarkedet. Med halvandet år tilbage af studierne vil den nye aftale ikke få stor indflydelse på dem.
Disse studerende har ikke mulighed for at læse den nye etårige masteruddannelse, som er et af de nye tiltag i aftalen. Mere om den senere.
De studerende har haft mulighed for at gange deres karakterer fra gymnasiet for at komme ind på universitetet, og de har været nødt til at søge ind på deres kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloren for ikke at miste deres såkaldte retskrav på at kunne blive optaget på kandidatuddannelsen.
Desuden kan de studerende ikke søge ind på en ny uddannelse i op til 6 år, efter de har afsluttet deres kandidatuddannelse. Men det er på grund af uddannelsesloftet. Så går du på 7. semester, kan du vende blikket mod pensum – for politikernes fleksible løsninger omfatter ikke dig.
Hvis du læser på 5. semester, er du måske ængsteligt begyndt at forberede dig på at skrive din bacheloropgave og få gjort den første del af uddannelsen færdig. Eller også glæder du dig. Uagtet kan den nye uddannelsesaftale have stor betydning for dit videre studieforløb.
Først det forlængede retskrav: Det vil gælde for alle studerende, der dimitterer i 2019 og frem. Det betyder, at hvis du allerede bliver bachelor i januar, kan du med ro i maven vente tre år med at søge ind på din kandidatuddannelse. Det skal give de studerende mulighed for at få en pause fra studierne.
Forventningen er, at loven først træder i kraft 1. juli 2019, men retskravet vil gælde med tilbagevirkende kraft, så det omfatter alle studerende, der bliver bachelorer i 2019.
Der vil også være større mulighed for at læse en såkaldt erhvervskandidat. Uddannelsen varer fire år og læses på deltid ved siden af et job, hvor man skal arbejde mindst 25 timer om ugen. I dag kan de danske universiteter til sammen maksimalt oprette 20 erhvervskandidater. Det antal øges i 2019 til 50.
Som et helt nyt tiltag kan man fra juni 2019 også læse en etårig masteruddannelse. Uddannelsen indeholder 60 ECTS-point og er særligt relevant for de bachelorer, der har været et stykke tid på arbejdsmarkedet, som der står i aftaleteksten. Det er op til de enkelte universiteter, om de vil oprette disse uddannelser, og det vil være muligt fra 1. juli 2019, hvis loven vedtages.
Endelig vil de studerende også kunne støde ind i en studiestartsprøve, når de begynder på en kandidatuddannelse. Den skal give universiteterne mulighed for at ”udskrive inaktive studerende med henblik på at kunne tilbyde studiepladser til andre kvalificerede ansøgere, som drømmer om at blive optaget på en videregående uddannelse,” som der står i aftaleteksten.
24 år. Læser erhvervsøkonomi på 5. semester på Roskilde Universitet.
Aftalens store motto er, at der er behov for fleksibilitet. Synes du, at du mangler fleksibilitet i din uddannelse?
"Ja, men ikke den her slags. Den her aftale giver ikke fleksibilitet i min uddannelse, men den giver mig flere muligheder for at gøre ting uden for uddannelsen."
Men hvad med det forlængede retskrav? Er det ikke rart, at man ikke er lige så presset efter sin bachelor til at søge direkte videre?
"Absolut. Jeg har også før tænkt, at jeg godt kunne tage et mellemår og komme ud og arbejde. Så det er en fed mulighed, som vi studerende også har efterspurgt længe."
Hvad med erhvervskandidaten eller den etårige master? Kunne den være noget for dig?
"Erhvervskandidaten er et fedt tiltag og er helt sikkert relevant for nogle. Den etårige masteruddannelse tror jeg virkelig ikke, at jeg har lyst til. Det giver ingen mening. Man laver bare en dårligere arbejdsstyrke, der kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet."
Som ny på universitet er du sikkert travlt optaget af eksamensopgaver, forelæsninger og fredagsbarer. Ikke desto mindre kan det være nyttigt at bide mærke i en række af de ændringer, som den nye uddannelsesaftale medfører. Som ny studerende får du nemlig fuldt ud gavn af den nye aftale, hvis den bliver vedtaget.
For det første vil du have tre år, fra du er færdig som bachelor, til du mister dit retskrav til din kandidatuddannelse.
Du får også bedre mulighed for at søge ind på en erhvervskandidatuddannelse. Og endelig vil der i løbet af din studietid også være flere studieretninger, som kan læses som en erhvervskandidat. Lige nu kan man bl.a. læse jura på KU, revisorkandidat på AU og forvaltning på RUC som en erhvervskandidat. Desuden er statskundskab på KU og Digital Innovation og Management på ITU nye erhvervskandidater fra 2019 og 2020.
Hvis du ikke har det store mod på at bruge to år på kandidatuddannelsen, efter at du har taget din bachelor, kan du også vælge en etårig masteruddannelse.
Desuden kan du altså være nødt til at skulle bestå en studiestartsprøve, når du begynder på din kandidat.
20 år. Læser statskundskab på 1. semester på Københavns Universitet.
Hvad kan du bruge fra den nye aftale?
"Retskravet. Før aftalen ville jeg helt sikkert søge direkte videre til kandidaten for at være sikker på min plads. Nu tror jeg sagtens, jeg kunne finde på at vente. Især hvis jeg får mulighed for at arbejde fuld tid i et spændende arbejde."
Hvad kan du ikke bruge?
"Den etårige masteruddannelse. Jeg tror, at jeg er lidt gammeldags. Jeg ville frygte, at arbejdsmarkedet ikke ville værdisætte den lige så højt."
I den nye uddannelsesaftale står der meget om øget fleksibilitet. Bliver din uddannelse mere fleksibel af den her aftale, tror du?
"Nej, ikke på bacheloren. På bacheloren har man ikke mulighed for erhvervserfaring, hvis man ikke har et studiejob, som er fagligt relevant. Undervisningen kan være meget abstrakt, og derfor tror jeg, at praktik på bacheloren ville kunne give den konkrete erfaring, jeg savner på studiet."
De unge, der går og overvejer at søge ind på en videregående uddannelse, har med den nye aftale fået skruet ned for det politiske pres for høje karakterer og hurtig studiestart. I dag kan man gange sit gennemsnit med 1,08, hvis man søger ind på en videregående uddannelse inden for to år efter sin afsluttede ungdomsuddannelse. Den bonus vil være fortid med den nye aftale. Det vil først være aktuelt for dem, der skal søge ind på en uddannelse i sommeren 2020.
Desuden kan karaktererne fra ungdomsuddannelsen komme til at betyde endnu mindre. Den nye aftale lægger nemlig op til, at universiteter kan bruge adgangsprøver i stedet for karaktergennemsnit, når de skal optage studerende på kvote 2.
Afskaffelse af karakterbonus. Bonussen har betydet, at studerende, der begynder på et studie inden for to år efter sin ungdomsuddannelse, kan gange sit gennemsnit med 1,08. Den bonus sløjfes. Dog kan man fortsat gange sit gennemsnit med 1,03, hvis man har et ekstra A-fag, og med 1,06, hvis man har to ekstra A-fag.
Ny masteruddannelse. Der vil blive oprettet en ny etårig master-uddannelse. Uddannelsen vil bidrage til at ”skabe hurtigere veje til arbejdsmarkedet på områder, hvor der er stor efterspørgsel,” som der står i aftaleteksten. Det er frivilligt for universiteterne, om de vil oprette uddannelsen. De skal dog godkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Flere erhvervskandidater. Danske universiteter har fra i år haft mulighed for til sammen at oprette 20 erhvervskandidatuddannelser, som studerende kan læse på deltid. I dag er der 16 erhvervskandidater rundt om i landet. Fremover vil loftet være på 50.
Forlænget retskrav. Retskravet er retten til at blive optaget på den kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af éns bachelor. Det kræver, at man læser uddannelsen på samme universitet. I dag skal man begynde sin kandidatuddannelse, umiddelbart efter man har færdiggjort sin bachelor, hvis man vil beholde sit retskrav. Uddannelsesaftalen udvider retskravet til at gælde i tre år.
Studiestartsprøver på kandidatuddannelser. Førhen har der kun været studiestartsprøver på bacheloruddannelsen. Det vil nu også være muligt at indføre for universiteterne på kandidaten. Prøven skal afdække, om studerende er studieaktive. Hvis man dumper prøven, vil man blive smidt ud af uddannelsen. Dog har man på flere universiteter to forsøg.
Flere valgmuligheder i optagelsessystemet. Aftalen vil også gøre det muligt for universiteter at bruge adgangsprøver i stedet for karaktergennemsnit på kvote 2-optag.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER