Du bruger mere tid på dine børn – og mindre på husarbejde

Mindre husarbejde giver mere tid til børn

Som hardcore økonom og tidligere overvismand er Jan Rose Skaksen dog ikke meget for at blive spurgt om, hvorfor det er sådan.

"Det kan vores undersøgelse ikke forklare. Den er alene en kortlægning af, hvordan tidsforbruget ser ud inde i maskinrummet hos familien i velfærdssamfundet."

Et hint giver den dog: Vi bruger mindre tid på husarbejde end for 10 år siden – og det, vi sparer i tid her, kommer tilsyneladende vores børn til gode.

Vi køber os til ’sjov tid’

Jan Rose Skaksen lever selv i en rigtig djøf-familie. Hans hustru, Mette Rose Skaksen, er cand.oecon. fra Aarhus Universitet ligesom ham selv og vicedirektør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og de har to børn på 15 og 11.

Kan du genkende mønstret med mere tid til børn og mindre til husarbejde hos dig selv?

"Ja, det kan jeg godt. Vi har nogle til at gøre rent, og vi handler ind på nemlig.com, så vi kan bruge den tid, vi har fri, på vores børn. Hvis du ser på vores egne forældre, så brugte de jo slet ikke tid med børnene på samme måde, som vi engagerer os i dem."

Jeres generation bruger gerne noget af jeres løn på at købe jer tid til jeres børn?

"Sådan er det i vores familie. Vi er ikke nødvendigvis en typisk familie, men jeg tror faktisk, det er blevet en tendens. I de danske familier, hvor velstanden er blevet større, vil man gerne bruge noget af det, man er blevet rigere, på at købe sig til 'sjov tid', og det vil for rigtig mange danskere i dag sige tid med deres børn. Det er ikke længere bare noget med at få en større bil."

Jeres tal viser, at kvinder stadig bruger noget mere tid på børneomsorg og husarbejde end mænd. Kan du også genkende det i din familie?

"Altså, nej. I vores lille familie er det meget lige. Jeg tror ikke, du kan finde nogen forskel hjemme hos os overhovedet. Men det kan du ikke bruge til at sige noget om resten af danskerne."

Paradoks: Tilfredse med vores arbejdstid, men mere stressede

Tre fjerdedele af deltagerne i undersøgelsen er tilfredse med den arbejdstid, de har.

Arbejdstiden er faldet set som gennemsnit for alle 18-74 årige, men for de, der er i beskæftigelse, er den reelt uændret. Den ligger på 38 timer i gennemsnit for beskæftigede mænd og 30,5 timer for beskæftigede kvinder.

"Selvom arbejdstiden reelt er uændret, er vi blevet lidt mere stressede. Det er faktisk et paradoks," pointerer Jan Rose Skaksen.

"Eftersom hovedparten af danskerne er tilfredse med deres arbejdstid, kan det ikke være dén, der giver dem stress. Det kan så være selve arbejdet. Eller det kan skyldes nogle andre faktorer, som denne undersøgelse ikke kan give os svaret på," siger han.

Vi har fået mere fleksibilitet i arbejdstiden

Den øgede stress kan heller ikke forklares med, at danskerne er fastlåst i ufleksible arbejdstider. For det omvendte er tilfældet.

I 2008 havde næsten 53 pct. af danskerne en fast arbejdstid. I 2018 er det kun 38,2 pct. Resten har flekstid, varieret arbejdstid efter aftale eller kan selv tilrettelægge arbejdstiden.