Politikerne lover mere i løn til djøfere i Finanstilsynet

I kølvandet på hvidvaskskandalerne lover politikerne nu lønforhøjelse til djøferne i Finanstilsynet. Tilsynet skal kunne give højere løn til folk, man gerne vil rekruttere, og til nøglemedarbejdere, så de eftertragtede ansatte ikke så let smutter over i den private finanssektor.

Derfor skal tilsynet have lov til at slippe uden om de sædvanlige lønrammer, som Finansministeriet lægger ned over statens institutioner. Det har erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) opbakning til fra et bredt politisk flertal.

Som Morten Bødskov (S) har sagt til Berlingske:

"Man kommer til kort over for den private sektor med de lønmuligheder, der er i de offentlige myndigheder. Vi skal sikre, at Finanstilsynet ikke bliver plukket for dygtige medarbejdere."

Ingen kommentarer om ny lønmodel

Men hvor meget mere skal nøgle-djøferne så have i løn, før det batter? Og hvordan skal sådan et friere lønsystem skrues sammen?

Det vil hverken Rasmus Jarlov, Finanstilsynets bestyrelsesformand, CBS-professor David Lando, eller Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, kommentere over for Djøfbladet. P.t. er der forhandlinger mellem tilsynet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet om hele Finanstilsynets fremtidige struktur, herunder lønsystemet.

Djøf-tillidsrepræsentanterne i tilsynet vil heller ikke kommentere forhandlingerne.

Stor lønforskel

Ifølge oplysninger i Berlingske fra Moderniseringsstyrelsen har Finanstilsynets ca. 250 jurister og økonomer – inklusive chefer og yngste fuldmægtige – en gennemsnitlig månedsløn på 56.672 kr. inkl. pension.

Tager vi Finanstilsynets 84 årsværk store gruppe af specialkonsulenter – det er djøfere, som har en vis anciennitet og specialisering, men ikke er chefer – har de ifølge Moderniseringsstyrelsens database Lønoverblik en gennemsnitlig månedsløn på 55.003 kr. inkl. pension, faste tillæg og engangsvederlag.

I finanssektoren har djøfere uden personaleansvar en gennemsnitlig månedsløn på hhv. 70.134 kr. for cand.polit./cand.oecon., 66.598 for cand.jur. og 63.523 kr. for cand.merc. Det er inkl. pension, personalegoder og 1/12 af årets engangsbeløb (bonus etc.).

Det viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening til Djøfbladet.

Den ene BMW efter den anden

Økonomiprofessor på CBS Niels Westergård-Nielsen, som bl.a. forsker i løn og motivation, er slet ikke i tvivl om, at en lønstigning rent faktisk gør en forskel.

"Alt andet lige vil tilsynet kunne holde lidt længere på lidt flere. Uanset hvad vi siger, betyder løn noget, og for djøferne i Finanstilsynet er lønforskellen til det private til at tage og føle på. De kommer jo ud på virksomhedsbesøg og mødes allerede på p-pladsen af synet af den ene BMW efter den anden."

Diskussionen om lønningerne i Finanstilsynet rammer ned i en central problemstilling i den offentlige sektor, hvor de faglige organisationer står fast på, at alle med samme uddannelse og titel skal have samme løn overalt – men hvor markedskræfterne så slår igennem på udsatte steder, siger han.

"Finanstilsynet er – ligesom fx Finansministeriet – et lærested, hvor man investerer i sin karriere ved til en start at arbejde meget til en relativt lille løn for at få nogle kompetencer, som er efterspurgte andre steder. Det er i Finanstilsynets tilfælde sat på spidsen lige nu. Hele samfundet har øjnene rettet mod bankerne efter hvidvaskskandalerne. Så man kan ikke fortænke dem i, at de gerne vil ansætte nogle af dem, der sidder med kontrolreglerne."

Privat efterspørgsel vil vokse

I Finanssektorens Arbejdsgiverforening bekræfter man tendensen.

Efterspørgslen efter kompetencer inden for compliance – altså alt, der har at gøre med overholdelse af lovgivning, officielle krav og regler, GDPR osv. – har været stor og stigende i de senere år.

"Lovreguleringen er vokset kolossalt. Det skærper selvklart de finansielle virksomheders behov for juridiske kompetencer. Jeg antager umiddelbart, at efterspørgslen vil fortsætte med at vokse fremadrettet," siger chefkonsulent i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lars Djernæs.