Passive chefer er velmenende idioter

Vil du helst arbejde under en manipulerende psykopat eller en passiv og usynlig leder?

Ifølge tre svenske forskere skal du vælge psykopaten. I bogen ’Destruktivt ledarskap’ ser Maria Fors Brandebo, Sofia Nilsson og Gerry Larsson nærmere på, hvad destruktivt lederskab indebærer, og hvilke ledertyper der kan påvirke medarbejdere og arbejdsplads i en negativ retning.

De kommer frem til, at den uengagerede, passive leder, som ikke tager fat i problemerne, undviger konfrontationer og ikke tager ansvar, er den mest skadelige cheftype. Maria Fors Brandebo fortæller til chef.se, at passive chefer er ekstra gode til at slå sammenhængskraften i en gruppe i stykker. De tre forskere skelner i bogen mellem aktivt og passivt destruktivt lederskab. Psykopatchefen er aktiv, hvorimod den passive chef selvfølgelig er passiv.

Medarbejderne bliver uvenner

”Når vi taler om aktivt destruktivt lederskab, bliver lederen ofte til en ydre fjende. Der behøver chefens opførsel ikke at få så stor effekt, hvis der er et stærkt sammenhold i gruppen. Men hvis det destruktive lederskab er passivt, bliver lederen utydelig, og det bliver uklart, hvem der har ansvar for hvad. Medarbejderne kan blive uvenner, og småchefer kan poppe op. Det er sværere at forsvare sig imod,” siger Maria Fors Brandebo til chef.se.

Christian Ørsted er dansk ledelsesrådgiver, forfatter og foredragsholder. Han har bl.a. skrevet bogen 'Livsfarlig ledelse'. 

Han har mødt mange passive chefer i sit arbejde som rådgiver og bakker op om den svenske konklusion.

”Der er for meget fokus på de aktivt destruktive, narcissistiske og psykopatiske chefer. Det er jo åbenlyst, at de er et problem, og de er meget synlige. Det helt store problem er det modsatte: Nemlig de passive og usynlige chefer,” siger Christian Ørsted.

Ifølge ham er det ekstra hårdt at arbejde under en chef, der ikke tager konflikterne eller træder i karakter. De passive ledere er også farlige, fordi de er svære at få øje på, da deres ledelse nærmest kan være usynlig. Han mener, at passive chefer til dels er et produkt af en misforstået ledelsestrend om mere bløde chefværdier. Derudover kan passiviteten også være en del af chefens personlighed.

Velmenende idioter er tikkende bomber

”Passive chefer er velmenende idioter. De er fuldstændig destruktive for alle omkring dem, og det er så svært for dem selv at se det. De kan godt se, at deres organisation står i flammer, men de gør simpelthen ikke noget for at løse det. De håber på, at det går væk af sig selv.”

Ifølge Christian Ørsted er det svært at tage forholdsregler over for en velmenende, rar person, som bare ikke gør det, der skal til. Så er det langt nemmere at reagere over for én, der opfører sig som en bølle. Som medarbejder under en passiv chef sidder du reelt med ansvaret, men du har ikke fået den nødvendige indflydelse, der gør, at du lykkes på jobbet.

Hvis du vil gøre noget ved din passive chef, mener Christian Ørsted, at du enten skal bede chefen om at træde i karakter eller også bede om selv at få magten.

”Det fungerer ikke at lade det ligge og håbe på, at det løser sig selv, for det bliver kun værre over tid. Det er en tikkende bombe.”

Dit arbejde under en passiv chef kan ende som en gættekonkurrence om, hvad der egentlig kræves af dig, og hvornår du er i mål med dine opgaver. Du kan begynde at tro, at der er noget galt med dig selv, hvilket kan føre til stress og sygemeldinger.

”Ledelse handler om at fjerne forhindringer, så medarbejderne kan udføre deres arbejde. At gøre det muligt for dem at lykkes. Det er det stik modsatte af, hvad en passiv chef gør. Det helt store problem ved den passive ledelse er den uklarhed, den skaber, om, hvad dit arbejde egentlig går ud på,” siger Christian Ørsted.