Konstant høje krav øger risiko for udbrændthed

Det bedste, man kan gøre for en medarbejder, der føler sig udbrændt i jobbet, er at sænke kravene. Det konkluderer forskere fra Linköpings Universitet og University of Toronto i en ny undersøgelse, skriver Tidningen Karriär, der er medlemsmagasin for Djøfs svenske søsterorganisation, Jusek.

Forskernes resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 1.700 deltagere fra forskellige typer jobs og med forskellig løn- og uddannelsesniveau.

Undersøgelsen viser, at god social støtte og råderum i jobbet vitterligt er vigtigt. Men det rækker ikke til at kompensere for høje krav.

"Det er noget af en bekvem myte," siger ph.d., cand.psych. Anna-Carin Fagerlind Ståhl til Linköpings Universitets hjemmeside.

Dagens arbejdsliv er krævende nok 

Gennem samtaler og spørgeskemaer kan arbejdsgiveren undersøge, hvordan medarbejderne oplever arbejdssituationen og de krav, der stilles, siger hun.

"De, der signalerer, at de har for meget, må arbejdsgiveren støtte ved at sænke kravene og antallet af opgaver," siger hun.

Anna-Carin Fagerlind Ståhl siger, at man på visse arbejdspladser tager for givet, at et højt arbejdstempo motiverer medarbejderne. Det tror hun ikke på.

"Tidens arbejdsliv er krævende. Hvis man øger kravene, er der en stor risiko for udbrændthed. Høje krav er heller ikke nødvendige for, at medarbejderne er motiverede."

Hold øje med ekstra belastede djøfere

Arbejdslivspolitisk chef i Djøf, Edith Jakobsen, mener godt, man kan overføre de svenske og canadiske forskeres resultat til danske lønmodtagergrupper.

"Dansk forskning peger også på, at stor arbejdsmængde og tidspres risikerer at blive en stor belastning, særligt hvis medarbejderne har begrænset indflydelse og mangler social støtte i arbejdet," siger hun.

Men de fleste djøfere arbejder vel selvstændigt og selvledende med opgaver, som arbejdsgiverne ikke bare kan flytte over til andre eller sætte tempoet ned på?

"En høj grad af selvledelse i sin opgaveløsning er ikke ensbetydende med, at man så ikke kan drøfte tid i forhold til ressourcer eller mulighed for aflastning i en periode med chefen eller kolleger," siger Edith Jakobsen.

Selv om ledelsen måske ikke i situationen kan ændre på opgavemængden og tempoet, er det vigtigt, at den har forebyggelse af problemer med stor arbejdsmængde og tidspres for øje, understreger hun.

Spørg ind til drænet overskud

Hvordan gør ledelsen det bedst?

"Hvis en medarbejder – eller chef – i en længere periode har arbejdet under stort tidspres, må ledelsen spørge ind til, hvordan vedkommende har det. Hvis der er tegn på manglende overskud eller stress hos medarbejderen, må ledelsen finde ud af, hvordan der kan tages hensyn til vedkommendes ressourcer. Ingen kan holde til konstant at gå fra den ene spidsbelastning til den næste," siger Edith Jakobsen.

Det andet er, at ledelsen helt generelt skal være opmærksom på at prioritere arbejdsopgaverne og undgå, at bestemte medarbejdere konstant bliver overbelastet.

Ledelsen kan med fordel få sparring på sin ledelsesstil, understreger hun.

Den bør også have særligt fokus på eventuelle uklare og modstridende krav, siger hun.

"Det sidste er i høj grad noget, som kan få djøfere til at brænde ud."

Djøf gennemfører inden årets udgang en ny undersøgelse af djøfernes arbejdslivsbalance. Blandt temaerne er netop forholdet mellem tempokrav og arbejdsmængde.