Når tillid bliver til svindel

Hvordan kunne den ’betroede’ HK-superbruger Britta Nielsen lænse 111 mio. kr. fra Socialstyrelsens satspuljer til landets mest udsatte borgere? Det er Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Kammeradvokaten og revisionshuset PwC nu i fuld gang med at efterforske. De to sidstnævnte bestilt af Børne- og Socialministeriet – hvem svigtede, og hvordan kunne det lade sig gøre?

Men før vi kaster os over djøf-embedsværket for at have svigtet kontrollen med folkene længere nede, maner professor i forvaltningsret Michael Gøtze til eftertanke.

“Den type centrale, tilsyneladende autonome nøglemedarbejdere, som der er 100 procent tillid til, kan et kontrolsystem ikke altid stille noget op overfor,” siger han.

Det er ingen frikendelse af ministeriet for ikke at have opdaget svindlen. Men det er en påmindelse om, at tillid og svindel nogle gange ikke er hinandens modsætning.

Hold jordforbindelsen

”Det er klart, at Socialstyrelsen nu må give de interne kontrolmekanismer et seriøst servicetilsyn,” siger Michael Gøtze.

“Men det er samtidig vigtigt at holde jordforbindelsen. Hvis denne her alvorlige svindelsag bliver et argument for, at halvdelen af de offentligt ansatte fra nu af skal have det som deres hovedopgave at kontrollere den anden halvdel, er det et skråplan.”

Verdensbanken, OECD og Transparency International rangerer den danske offentlige forvaltning i top med hensyn til fravær af korruption og veldrevne offentlige institutioner, påpeger han. Det hører med til det store billede.

“Det er godt, at Bagmandspolitiet tager fat i og slår hårdt ned i store svindel- og bestikkelsessager inden for det offentlige, men der er samtidig grund til at holde fast i tilliden til, at det meste foregår, som det skal, langt de fleste steder.”

Debatten vender på en tallerken

Her til lands har vi det i disse år med at tale værdien af administration ned, ikke mindst kontrol. Kontrol bliver udskammet som New Public Management, bureaukrati og djøfisering. Tillid, derimod, er godt.

Beslutningstagerne står plantet lige midt i et dilemma mellem kontrol og tillid, siger professor Bent Greve, RUC, der understreger, at han taler generelt og ikke om sagen i Socialstyrelsen.

“Vi ved, at hvis der er lille risiko for at blive opdaget, er der større risiko for, at folk snyder i skat, at arbejdsmiljøkrav og miljøhensyn ikke bliver overholdt osv. Kontrol handler også om retssikkerhed og garanti for, at alle er lige for loven.”

Der vil altid være et svagt led, som -fristes til at udnytte en manglende kontrol. Problemet er balancen, siger han.

“Det er fx ikke økonomisk rationelt at bruge en masse ressourcer på kontrol på områder, hvor man ikke forventer, at nogen snyder.”

Men hvis der så alligevel sker et tillidsbrud, er tendensen, at alle kræver kontrol.

“Og når man så opdager, at kontrollen stiller krav om alle mulige indikatorer på, hvornår og hvordan de ansatte udfører deres arbejde, med meget tid på administration i stedet for ’varme’ hænder, vender man på en tallerken og siger: ’Vi må have mere tillid! Vi må stole på medarbejdernes dømmekraft!’ Og glemmer dilemmaet.”

Whistleblowere kunne ikke have afsløret Britta

I private virksomheder har man whistleblowerordninger i håb om at fange fusk, svindel og andre ulovligheder begået mod virksomheden.

Ingen kender reelt omfanget af svindel begået af ansatte i de private virksomheder. De går stille med dørene om det.

I det offentlige er der indtil videre whistleblowerordninger i København, Frederiksberg og Aarhus kommuner.

Men borgerrådgiver i Københavns Kommune Johan Busse, der administrerer kommunens whistleblowerordning, tvivler på, at den kunne have afsløret den slags skjult svindel. For det kræver, at nogen ved noget.

Tillid til myndighederne steget

I september kom PwC og Epinion med en måling af danskernes tillid til de offentlige myndigheder. Den er steget siden 2017. Dét, der især trækker op, er stigende tillid til skattevæsenet.

Svarene er hentet ind i august. Men var facit blevet anderledes, hvis folk var blevet spurgt, lige da Britta Nielsens storsvindel bragede ud i medierne?

“Det er svært at vide. Men ja, det ville det nok,” siger Senior Consultant i Epinion Nicolai Bjerring Ottosen.

“Til gengæld tyder alt på, at sådan en sag kun påvirker på den korte bane. Så glemmer folk sagen igen, og tilliden vender tilbage til normalt niveau. Det har vi fx set med vores undersøgelser af danskernes tillid til håndteringen af deres personlige data.”

’Skatte-Sven’ til trods

Sidste år fik ’Skatte-Sven’ – en tidligere HK-medarbejder i SKAT – seks års fængsel for korruption i sagen om de 12,7 mia. kr., som udenlandske svindlere har lænset SKAT for. Der var også Atea-dommene, hvor bortviste og fyrede offentligt ansatte it-folk fik alt fra halvandet års fængsel for Dubai-ture i 100.000 kroners klassen til tre måneder for at have taget imod en bærbar pc.

Alligevel kommer Danmark flot ind på 2018-listen fra Transparency International over, hvilke lande der opfattes som mindst korrupte – kun et enkelt point efter vinderen New Zealand.

Den dårlige nyhed er dog, at vi efter fem år på førstepladsen er røget ned på andenpladsen og har haft vigende pointhøst de sidste tre år.

Sker ikke hos os

Men hvorfor ligger vi stadig så højt, ihukommende ’Skatte-Sven’?

“Fordi det stadig er enkeltsager. Og fordi Danmark – på trods af svag lovgivning på en del områder som fx whistleblowersikring – har stærke kontrolinstanser og et historisk set ubestikkeligt embedsværk,” siger formanden for Transparency International Danmark, Natascha Linn Felix.

“Men vi har samtidig en blind vinkel. Jeg vil ikke smide den danske tillid ud til fordel for kontrol, men vi skal finde balancen mellem tillid og blind tillid. Vi tror ikke på, at den slags kan ske hos os, og derfor reagerer vi ikke på røde lamper, der blinker.”

Britta Nielsens milliontyveri gælder som korruption hos Verdensbanken, OECD og Transparency International. Her defineres al misbrug af betroet magt for egen vinding som korruption.