Digitalisering

Ingen undersøger, om digital post gav milliardbesparelse

05-11-2018
6 min.
I 2014 fejrede man, at al kommunikation mellem borgere og det offentlige skulle foregå digitalt og spare samfundet en mia. kr. om året. Siden har ingen undersøgt, om pengene kom i kassen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Da den offentlige kommunikation blev digital, var et af argumenterne, at det ville spare os en milliard om året. Men ingen har undersøgt, om det holdt stik. Og ingen vil. Det er meget typisk for it-projekter, fortæller professor.

I begyndelsen af årtiet bebudede politikerne, at al kontakt mellem det offentlige og borgere skulle ske elektronisk. Derfor lavede man bl.a. Digital Post. Det ville spare det offentlige en mia. kr. årligt, lød ét af argumenterne.

Nu har Rigsrevisionen offentliggjort et notat, der gennemgår sagen om overgangen til Digital Post og forventningen om at spare en mia. kroner. Rigsrevisionens konklusion: Vi ved stadig ikke, hvad Digital Post har givet af besparelse.

Det er dog ikke usædvanligt, siger professor ved CBS, Kim Normann Andersen, som har forsket i implementering af it-løsninger i det offentlige.

”Det er en fælles problematik for mange it-projekter. Når man fremlægger en strategi, skal man sandsynliggøre, hvad man vil spare på det. Så laver man ofte en cost-benefit-analyse. Men der bliver generelt ikke stillet spørgsmålstegn ved, om man har opnået det, man forventede i cost-benefit-analysen,” siger Kim Normann Andersen og fortæller, at cost-benefit-analyser kun bliver evalueret ved skandalesager.

”Det er noget, man kun er interesseret i ved skandalesager. Når tingene går galt, kigger man på det. Men det skal gå rigtig galt,” siger han og nævner som eksempel Skats elektroniske inddrivelsessystem, EFI.

Stadig et væsentligt spørgsmål

I notatet kan man læse, at Digitaliseringsstyrelsen i 2016 tog initiativ til at undersøge, om det faktisk var lykkedes at lande milliardbesparelsen. Styrelsen droppede dog undersøgelsen, da Kommunernes Landsforening (KL) afviste at deltage. Mere om det senere.

Selvom undersøgelsen ikke blev til noget, mener notatets forfatter, rigsrevisor Lone Strøm, at det stadig er et vigtigt spørgsmål.

”Rigsrevisionen finder dog fortsat, at undersøgelsen af de faktisk realiserede gevinster er væsentlig i forhold til at kunne vurdere gevinsterne ved den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015,” skriver hun i notatet.

Kim Normann Andersen fortæller, at når Rigsrevisionen udtrykker sig sådan, er det en hård formulering, og den kan bruges på to måder, fortæller han.

”Enten kan man lave en grundig evaluering og få forskere eller konsulenter til at se på, om man nu også har opnået besparelsen. Den anden vej at gå er at overveje, om tidligere cost-benefit-analyser har været realistiske og bruge den viden i fremtidige projekter,” siger Kim Normann Andersen.

Kim Normann Andersen tvivler på, at den første af strategierne bliver taget i brug.

”Vi er måske nogle, der synes, at cost-benefit-analyser bør evalueres, men det gør det offentlige ikke selv. Det offentlige kigger fremad, og dets tanker – særligt i kommunerne – er på driften. Så at beskæftige sig med cost-benefit-analyse af et projekt, når strategien er realiseret, ville være et nybrud, for der bliver stort set ikke lavet evalueringer på cost-benefit-analyser i det offentlige,” siger han.

Fra fysisk post til digital post

Som nævnt var det med forventningen om at spare en milliard årligt, at den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der forløb fra 2011 til 2015, blev lanceret.

Et krav i strategien var, at alle virksomheder senest i 2013 skulle oprette en digital postkasse, og et år senere ville borgere fremover modtage digital post frem for fysisk post fra det offentlige. Målet var, at 80 procent af alle breve mellem det offentlige og borgere skulle være digitale. Hvilket også er sket: 91 procent af al post mellem det offentlige og borgere og virksomheder er i dag elektronisk.

Men det er usikkert, om det også betyder, at man har realiseret milliardbesparelsen, der skulle komme fra lavere udgifter til porto, materialer og lavere løn. I januar 2016 undersøgte Rigsrevisionen, om besparelsen var realistisk. Beretningen ’Besparelsespotentiale ved obligatorisk digital post’ konkluderede, at det var ”uklart, om man opnåede de potentielle besparelser.”

Allerede i 2014 udtrykte Kim Normann Andersen i Djøfbladet skepsis over for, om det var muligt at spare en milliard. Bl.a. fordi det var usikkert, om omstillingen også ville betyde færre lønkroner. Som han siger: ”Mails genererer nye mails. Derfor er mails ikke nødvendigvis mindre tidskrævende end almindelige breve.”

På baggrund af Rigsrevisionens beretning satte Digitaliseringsstyrelsen sig i juni 2016 for at undersøge besparelsen. Man var i gang med lave en konsulentkontrakt, men da Digitaliseringsstyrelsen sendte kontrakten til KL, ønskede KL ikke at deltage. Undersøgelsen blev lagt ned, fordi styrelsen mente, at den ikke ville give mening uden kommunerne, som er langt den største aktør. Det var Rigsrevisionen enig i.  



Som det fremgår af nedenstående boks, står kommunerne for størstedelen af den mulige besparelse i det offentlige. 

Her skulle man spare mest på omlægning til digital post

Staten: 21%

Regionerne: 15%

Kommunerne: 54%

De selvejende institutioner: 10%

Kilde: Rigsrevisionens notat fra 23. oktober 2018. 

KL: Målet er nået

Så hvorfor ville KL ikke være med til at undersøge, om man nu også havde sparet en mia. kr. årligt ved at omstille til Digital Post? Ifølge Pia Færch, der er kontorchef i afdelingen for digitalisering og borgerbetjening i KL, er det unødvendigt at undersøge.

”Eftersom vi er et pænt langt stykke forbi det antal af forsendelser af Digital Post, der var forudsat, tænker vi, at vi har hentet gevinsten,” siger hun.

Men man har jo ikke dokumenteret, at man har sparet en milliard?

"Det var forventningen fra start, at der var et effektiviseringspotentiale på en mia. kr. Når man laver en business case, laver man jo ikke en besparelse, men et potentiale for en effektivisering. Der er en rimelig stor forskel. Her var der et potentiale for at effektivisere for en milliard, og det er vi ret sikre på også er sket. En stor del af den forventede besparelse er jo porto, papir og kuverter, og jeg tror ikke, det bliver købt eller brugt, når man kommunikerer digitalt.”

Du siger, at man forventer, at man har sparet en milliard. Men der er jo ikke rigtig nogen, der ved det, vel?

”Vi synes, at vi har så mange indikationer på, at kommunerne har nået målet, at vi ikke synes, der er nogen grund til at gå ud og lave målinger på det.”

Men det, jeg spørger til, er jo, om man rent faktisk har sparet en milliard.

”Vi har ikke været ude og lave undersøgelsen.”

Men Digitaliseringsstyrelsen prøvede jo at lave den undersøgelse i 2016. Hvorfor ville I ikke være med?

”Vi mener sådan set, som jeg sagde før, at vi har så mange indikationer af, at indførelsen af Digital Post går, som det skal, at vi ikke så nogen grund til at skulle ud og forstyrre rigtig mange kommunale medarbejdere ved, at de skulle have en konsulent rendende i halen. Og dermed synes vi også, at de ressourcer var forkert givet ud.”

Synes du ikke, at borgere har ret til at vide, om man har sparet en milliard, når det nu også bliver brugt som et argument for at indføre en ny strategi?

"Vi tror sådan set, at borgerne er glade for, at de har fået en bedre og hurtigere service, end når deres post sendes fysisk."

Statsrevisor og DF-politiker, Henrik Thorup, har fortalt IT Watch, at han vil bede et af partiets folketingsmedlemmer spørge ministeren om, ”hvad der er sket” i sagen. Dermed er sidste ord om milliardbesparelserne måske endnu ikke skrevet. 

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.