Testbestemte studiegrupper skal mindske frafald

Er du redaktøren? Eller måske dirigenten? Hvem er idealisten? Det kan de nye studerende på erhvervsøkonomi ved Aarhus Universitet (AU) spørge sig selv og hinanden om.

De 840 førsteårsstuderende, der deltager i et pilotprojekt på AU, er nemlig ud fra fire persontyper blevet inddelt i studiegrupper. Håbet er, at grupperne er med til at fastholde de studerende på uddannelsen, siger studieleder på erhvervsøkonomi og initiativtager til projektet, Mogens Dilling-Hansen.

”Førsteårsfrafald er et stort problem for os. Vi designer en uddannelse efter en given størrelse, og vores økonomiske rammer er mindre, hvis der forsvinder 20 procent. Samtidig ved vi også, at det er hårdt for de studerende, der ikke kommer ordentligt i gang med deres uddannelse. Det kan give et knæk. Vi vil gerne udelukke, at det er os, der er årsagen til, at de stopper,” siger Mogens Dilling-Hansen.  

Sidste år havde erhvervsøkonomi ifølge universitetsavisen Omnibus en frafaldsprocent på 20,9 procent.

Formelle studiegrupper

I pilotprojektet har 840 ud af 850 nye bachelorstuderende accepteret at besvare 24 spørgsmål, som er blevet brugt til at inddele dem i grupper af fire. En gruppe består af persontyperne redaktør, dirigent, idealist og facilitator.

Til persontyperne har Mogens Dilling-Hansen fået hjælp fra sine kollegaer på Institut for Virksomhedsledelse på AU. Han medgiver, at metoden er lidt ”mekanisk”, men formålet har været, at gruppemedlemmerne er forskellige, så man undgår at eksempelvis tre ’alfahanner’ kommer i gruppe sammen, siger han.

”Vi må være ærlige og sige, at vi ikke helt ved, hvorfor de studerende holder op. Men vi ved, at gruppeeffekter kan være væsentlige. Derfor har vi tænkt over, hvordan vi kan gøre det sociale netværk stærkere for den studerende. Få dem til at arbejde mere og bedre sammen, dele glæder og sorger, men også gøre sine studievaner mere tilvænnet universitetet,” siger han.

Ud over studiegrupperne har Mogens Dilling-Hansen også ansat 31 mentorer, som er ældre studerende, der kan hjælpe de studerende med vanskeligheder i gruppeforløbet.

Godt gruppearbejde kræver fælles produkt

På Aalborg Universitet (AAU) har man i mange år arbejdet med gruppearbejde. Udviklingskonsulent ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet på AAU Helle Friis Therkildsen fortæller, at det kan være en god idé at inddele de studerende efter persontyper, hvis man bruger det som et afsæt til at italesætte, at man er forskellige og ikke tager det for bogstaveligt.

Helle Friis Therkildsen fortæller, at man på erhvervsøkonomi på AAU også fra ledelsens side inddeler de studerende i grupper i deres første modul. Og de, der bliver sat tilfældigt sammen, vælger ofte at fortsætte som gruppe i næste projekt, hvor de selv må vælge gruppemedlemmer, fortæller hun.

Hun understreger dog, at hvis man vil lære de studerende at arbejde sammen, kræver det, at man også afleverer et fælles produkt eller skal til eksamen sammen. Hvilket man ikke gør i Aarhus.

”I Aarhus har de i mange år haft studiegrupper, men det har været op til de studerende selv. De kunne læse og diskutere undervisningen, men det var ikke noget, de var forpligtet til. Derfor har mit indtryk været, at grupperne har fungeret godt, når nogle har følt, at de kunne bruge hinanden. Men hvis man skal til eksamen sammen, er man nødt til at komme tæt på hinanden. Det er gennem de lange projektmoduler konflikterne opstår, men også her man lærer at håndtere konflikterne,” siger Helle Friis Therkildsen.

Studieleder ved Aarhus Universitet, Mogens Dilling-Hansen, understreger dog, at formålet med pilotprojektet ikke har været at gøre gruppearbejde til en større del af undervisningen, men at skabe bedre grupper, så man kan mindske fraværet. Pilotprojektet vil blive evalueret, når vintereksamenerne er afsluttede, fortæller han.