Retsdrama set indefra

Sådan var det at være anklager i ubådssagen

18.10.2018

af

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mød Jakob Buch-Jepsen, der førte efterforskernes arbejde frem i byretten under den nok mest intenst mediedækkede danske straffesag nogensinde. Det var ikke en kompliceret sag, siger han, ”men det er den, der har påvirket mig mest som menneske.”

Det er formiddag 11. august 2017. Specialanklager Jakob Buch-Jepsen er lige kommet tilbage fra fire ugers ferie, de tre af dem med familien i Californien. Det var en tiltrængt ferie efter et presset forår, hvor han bl.a. havde ført sagen mod en rockerklubs krigsminister, som var med til at likvidere tre mand, mens de og lå sov. Sagsakterne fyldte næsten 50 ringbind.

Men denne første uge efter ferien tegner rolig. Da han tjekker nyheder på telefonen og ser noget med en forsvunden ubåd, som er dukket op igen, men så på mystisk vis er sunket på 30 sekunder, aner han ikke, at det vil komme til at fylde hans arbejds- og privatliv de næste mange måneder – og sætte sig under huden på ham for resten af livet.

Vi andre kommer senere til at kende den høje, slanke, nu 43-årige mand i gråt jakkesæt fra alle mediebillederne på vej ind og ud af Københavns Byret med en tung taske med ringbind i hånden.

Da sagen gik i gang i Københavns Byret 8. marts i år – i overværelse af 100 danske og udenlandske journalister fra 15-20 forskellige lande – kaldte Ekstrabladet ham 'Manden, der kan fælde Peter Madsen'.

Det gjorde han også. Bl.a. ved hjælp af så grufulde henrettelsesvideoer og tekster om spidning fra Peter Madsens harddisk, at dommer Anette Burkø på et tidspunkt sagde ’stop, det er nok’.

Tænker stadig på Kim Walls pårørende

Djøfbladet mødte Jakob Buch-Jepsen tidligere i oktober til en aften kaldet 'Ubådssagen set indefra' arrangeret af Djøf Advokat. I dag er han advokat hos Koch/Christensen Advokatfirma. Han foretog et velplanlagt sporskifte 1. maj i år (læs mere om det senere i artiklen) – fem dage efter at en enig domsmandsret havde idømt Peter Madsen lovens strengeste straf, livstid.

I Djøfs mødelokale lytter de unge advokatfuldmægtige og advokater i to stive klokketimer intenst til Jakob Buch-Jepsens beretning med øjnene klistret til hans medbragte videoklip fra mediernes dækning af sagen. Der kommer derimod intet op på storskærmen fra politirapporterne og heller intet af det grimme fra Peter Madsens harddisk.

"Jeg siger ikke alt her i aften. Der er forhold, som jeg ikke ønsker at omtale offentligt af etiske grunde og af hensyn til Kim Walls pårørende. Tilsvarende er der forhold, jeg heller ikke siger af hensyn til domfældte. Og i øvrigt gælder min tavshedspligt."

"Det er ikke underholdning, I får af mig i aften. Det er vidensformidling til jurister," understreger han.

Han siger, at det ikke er den mest komplicerede sag, han har haft.

"Den er heller ikke blevet behandlet anderledes end andre sager. Men det er den, der har påvirket mig mest som menneske."

En torso drev i land

Kim Wall var svensk. Det er Jakob Buch-Jepsen også lidt. Hans hustru er svensk, og de bor i Västra Hamnen, en vandnær bydel i Malmø, med deres tre børn, en datter på 15, en søn på 12 og en datter på syv.

Da Kim Walls torso 21. august 2017 blev fundet drevet i land ved Amager, og mobilen ringede med efterforskningschef Jens Møller i den anden ende, befandt Jakob Buch-Jepsen sig midt på Øresundsbroen i toget på vej hjem.

"Jeg gjorde mig klar til at springe af på Hyllie Station og tage tilbage. Jeg hører til dem, der mener, at anklagere i nogle tilfælde bør tage ud på gerningsstedet. Men det her var jo ikke gerningsstedet, og jeg indså, at det var klogere at blive i toget i stedet for at gå i vejen for efterforskerne."

Da retsmedicinerne havde bekræftet, at det vitterlig var Kim Walls torso, ringede han til Peter Madsens forsvarer, Betina Hald Engmark.

"Hun skulle naturligvis vide, hvordan sagen udviklede sig, før hun så det i medierne."

Mens børnene badede i det samme vand

I sensommeraftenerne dengang gik Jakob Buch-Jepsen mange timers tur med hunden langs vandet tæt på familiens hus, mens han så ud over Øresund og spekulerede på, hvad der var sket med Kim Wall dernede i dybet. Hans blik faldt også på hans børn, som sorgløse tog sommerens sidste badeture i det samme vand.

Seks uger senere fandt dykkerne med hjælp fra svenske lighunde hovedet. Det var det endelige gennembrud for efterforskerne. Samtidig genskabte teknikere fra Rigspolitiets cyber-enhed, NC3, dele af indholdet på Peter Madsens mobiltelefon, som lå på bunden på af Øresund. De fandt også mere og mere på hans harddisk. Bl.a. en video med en langsom og ægte halsoverskæring af en ukendt kvinde, som Peter Madsen havde søgt på kl. 00:35 samme dag, som han sejlede ud med Kim Wall om aftenen. Dén fik kun rettens professionelle aktører at se. Men tilhørerne kunne høre lyden.

"Vi havde jo ikke 100 pct. bevis for dødsårsagen. Derfor var det vigtigt bevismateriale i retten, selvom det var hård kost."

Fremgangsmåden på videoen kunne muligvis matche med nogle af de skader, der var fundet på torsoen. Jakob Buch-Jepsen holder pause mellem ordene:

"Det var ... ret tungt, da retsmedicinerne forelagde os det."

”Egentlig havde jeg helst været fri”

Offentligheden møder reelt første gang Jakob Buch-Jepsen, da retsmødet i forbindelse med fristforlængelsen den 5. september 2017 sker for åbne døre – efter Peter Madsens, forsvarerens og mediernes ønske.

"Jeg havde regnet med lukkede døre og en halv time. Men på grund af de åbne døre ændrede jeg strategi på stedet. Nu trak jeg alt frem, vi havde, og afhørte i bund."

Det tog fire timer, offentligheden var chokeret, og fra nu af var Jakob Buch-Jepsen et kendt navn.

"Det var både lærerigt og en udfordring pludselig at få det lys på sig som anklager."

Han viser et billede af det. Kamerafolk og journalister fra mange lande maser foran ham. Han peger ude til venstre i billedfeltet på en journalist fra Japan.

Men selvom vi måske husker det anderledes, stod Jakob Buch-Jepsen rent faktisk kun to gange frem på et egentligt pressemøde. Første gang, da han den 16. januar 2018 fortalte offentligheden, at anklagemyndigheden ville kræve Peter Madsen livstidsdømt for et forberedt og planlagt drab med forudgående seksuel mishandling af særlig farlig karakter.

"Jeg blev bedt om at holde dét pressemøde. Allerhelst havde jeg egentlig helst været fri. Det var sådan lidt ’puha, godt det er overstået.’”

Vi havde ingen 100 pct. sikker dødsårsag, og forsvareren slog ned på de helt rigtige punkter. Det gav mig et par søvnløse nætter op til domsafsigelsen.

Jakob Buch-Jepsen, anklager i byretssagen mod Peter Madsen

”Sager skal føres i retten, ikke ude foran”

Derefter holdt han mund offentligt frem til dommen. Der faldt kun korte eller ingen svar fra ham, når kameraholdene løb efter ham på vej ind og ud af domhuset.

"Sager skal føres i retten, ikke ude foran. Selvom det selvfølgelig trak i mig, når forsvareren gik i medierne. Men sådan er vilkåret."

"Vores pressestrategi var at sige mindst muligt ud over det, der allerede var sagt i retslokalet. Men samtidig også give os tid til at være forklarende, specielt til de udenlandske journalister, så der ikke opstod misforståelser."

Politiet gik også ud på alle platforme, når der opstod rygter.

"Fx hver gang det blev påstået, at Kim Wall og Peter Madsen havde kendt hinanden privat. Så gik politiet hårdt ud og dementerede det."

Det, som stadig kun én ved

Da livstidsdommen faldt 25. april i år kl. 13, gik Jakob Buch-Jepsen ud foran byretten og holdt sit andet pressemøde.

"Det mener jeg, man som anklager skal stille op til. Også hvis en sag er gået os imod og endt med en frifindelse."

Den 26. september stadsfæstede Østre Landsret dommen, som Peter Madsen havde anket.

Hvad der til allersidst skete med Kim Wall dernede, ved fortsat kun den dømte. Ifølge efterforskerne interesserede Peter Madsen sig på et tidspunkt voldsomt for tidligere drabschef Ove Dahl og forfatter Stine Bolthers bog om Amager-mandens forsøg på bevisforvanskning efter sine kvindemord og voldtægter.

Jakob Buch-Jepsen lukker sin pc med videoklippene og kigger op:

"Hvorvidt det har tjent som inspiration, ved kun én.”


Ni spørgsmål til Jakob Buch-Jepsen

Hvornår var Kim Wall-sagen sværest?

"Det var i dagene op til dommen og dér, hvor det, i hvert fald teoretisk, stadig kunne ende med et halvt års fængsel for usømmelig omgang med lig, hvorefter Peter Madsen så kunne gå ud af døren som en fri mand. Vi havde ingen 100 pct. sikker dødsårsag, og forsvareren (advokat Betina Hald Engmark, red.) slog ned på de helt rigtige punkter. Det scenarium gav mig et par søvnløse nætter op til domsafsigelsen. Det er måske også derfor, at jeg så lidt brugt ud på ét af de fotos, som jeg viste jer før (under foredraget, red.), og som er taget umiddelbart efter domsafsigelsen.”

Fik du reaktioner fra privatpersoner under sagen?

"Jeg har fået måske 100 søde og rørende henvendelser fra borgere, men jeg har også fået en dødstrussel undervejs. Det er selvfølgelig ubehageligt og blev naturligvis politianmeldt på stedet."

På et tidspunkt konfronterede medier dig med dine metoder i grundlovsforhørene...

"Jeg må svare det samme, som jeg svarede dengang: At jeg altid har været kontant i retten, for det opfatter jeg som min rolle, men det skal jo imidlertid gøres på en sådan måde, så man stadig lever op til den objektivitetsforpligtelse, som man har som anklager. Og dér har jeg sådan set altid haft tillid til, at den til enhver tid siddende retsformand nok skulle gribe ind og korrigere mig, hvis jeg går for langt."

Hvad lærte du personligt af den store medieopmærksomhed, du blev udsat for?

"Forhåbentlig er jeg da blevet endnu bedre til at arbejde under pres.”

Hvad håndterede du mediernes fokus på dig med dine tre børn på 15, 12 og syv?

"De syntes jo et eller andet sted, det var interessant at følge mig i medierne, på trods af at det var på en tragisk baggrund. Men de kunne også se på mig, at det tærede på mig, og derfor tror jeg egentlig, at vi alle var lettede, da det var overstået. Vores mindste på syv år hørte ting og sager derhjemme og i fjernsynet, som nu en syvårig modtager og opfatter det. Så der lå jo af og til nogle forklaringsopgaver for min hustru og jeg for ikke at gøre hende for urolig."

Er det helt slut med at være en kendt person nu?

"Det sker faktisk, at jeg stadig bliver standset på gaden. Det er både godt og skidt, for jeg vil helst være en privat person, når jeg ikke er på arbejde."

Hvorfor skiftede du til advokat?

"Jeg har foreløbig orlov fra Anklagemyndigheden. Når jeg valgte at sige ja til tilbuddet fra Koch/Christensen Advokatfirma, har det ikke noget med ubådssagen at gøre. Det var noget, der havde været på vej et stykke tid. Jeg følte, at det ville være godt fagligt og menneskeligt at prøve en anden rolle ved at se arbejdslivet fra et andet perspektiv. Hvis man sidder med død og ødelæggelse for længe, tror jeg, der er en risiko for, at det kan påvirke én som person negativt. Det er i hvert fald vigtigt selv at være opmærksom på det."

Hvilke sager har du som advokat?

"Mange forskellige – strafferet såvel som civilret. Kontoret repræsenterer en del offentlige fagforbund i straffe-, klage- og disciplinærsager. Bl.a. repræsenterer vi Dansk Politiforbund, når dets medlemmer er kommet under anklage for noget i tjenesten. Den opgave er jeg meget glad for. Jeg har også en del økonomiske straffesager og andre straffesager."

Hvordan er det at skifte anklagerens rolle ud med forsvarerens?

"Jeg har på ingen måde et problem med nu at skulle stå som forsvarer for nogle, som muligt er kriminelle. Vi lever i et retssamfund, og der skal kun dømmes i de tilfælde, hvor beviserne er til det. Når jeg stod i retten som anklager, har min drivkraft altid været retfærdighed, grundighed og ordentlighed. Det mener jeg også sagtens, jeg kan kæmpe for som forsvarer. Og heldigvis har jeg fået fyldt godt op i kalenderen, hvilket gør, at man kan tillade sig at sige nej til enkelte sager, som man ikke vil beskæftige sig med. Eksempelvis overgreb mod børn."

Jakob Buch-Jepsen
  • 43 år, født i Sønderborg.
  • Cand.jur. fra Københavns Universitet 2001.
  • Advokatfuldmægtig i ét år.
  • Derefter 17 år i Anklagemyndigheden i Københavns Politi, statsadvokaturerne og Rigspolitiet. Heraf var de sidste knap 10 år i afdelingen for Personfarlig Kriminalitet som politiassessor, senior-/specialanklager og souschef.
  • Har været ansvarlig anklager i en række komplicerede sager om terror, drab, røverier, frihedsberøvelse, afpresning, brandstiftelse og sexovergreb.
  • Bor i Malmø med sin svenske hustru og parrets tre børn på 15, 12 og syv.
  • Nu advokat (L) i Koch/Christensen Advokatfirma.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet