Nyuddannede føler sig ikke klædt på

’De andre er så dygtige. Kan jeg overhovedet leve op til de forventninger, min nye arbejdsgiver har til mig?’

Den slags tanker er normale, når man er nyuddannet. Ifølge en ny Djøf-undersøgelse er mange usikre på, om de har de kompetencer, der kræves for at slå til i deres første job.

”Men det er en helt naturlig del af at være i det første job,” fastslår Lina Matz, der er karriererådgiver hos AS3 og har undervist nyuddannede i, hvordan de kommer godt fra start med deres karriere.

Djøfs undersøgelse viser, at mange nyuddannede ikke føler, at de kan matche de forventninger, arbejdsgiverne har til deres kompetencer – særligt når det gælder mundtlig formidling, projektarbejde og samarbejde med andre faggrupper.

”Men jeg tror faktisk, at de undervurderer deres egne kompetencer, for mange af dem har jo arbejdet på McDonald’s eller har haft et studierelevant job. Men når de kommer ud i et akademisk job, får de ikke bragt de kundskaber i spil,” siger Lina Matz.

”Ingen grund til panik”

Fra arbejdsgiverside lyder rådet at de unge skal tage det helt roligt. Fx Danske Bank forventer på ingen måde, at nyuddannede skal kunne matche jobbet fuldstændigt, siger Ole Bech-Petersen, Head of Joining & Leaving.

Er de for hårde ved sig selv?

”Ja, det er klart min oplevelse. Men der er absolut ingen grund til at gå i panik. Vi ser studiet som adgangsbillet – og forventer ikke 100 procent match mellem de kompetencer, de studerende har med fra studiet, og de kompetencer, de får brug for i Danske Bank. Ingen forventer, at de kan løse alle opgaver fra dag ét. De har en masse med sig fra studiet, og resten lærer de hos os,” siger Ole Bech-Petersen.

Hos Nævnenes Hus i Viborg har direktør Christian Lützen været med til at rekruttere omkring 120 dimittender det seneste år – primært jurister. Og når han hører om svarene i Djøfs undersøgelse, mener han også, at nyuddannede er for selvkritiske.

”Jeg synes, de kandidater, vi får, er superdygtige. Ud over at de er fagligt stærkt rustet, er de også gode til at arbejde sammen med andre om at løse problemer – og selv jurister er rigtig gode til projektarbejde. Ikke mindst vil de gerne lære, og det er hele fundamentet, når man får et nyt menneske ind.”

Én mangel

Når det så er sagt, er der ét felt, hvor Christian Lützen godt kunne ønske sig, at dimittenderne var klædt bedre på.

”Jeg synes, man skal være bedre til skriftlig formidling, når man kommer ud fra universitetet. Det handler om alt fra pinligt korrekt retstavning over grammatik og til at kunne strukturere noget komplekst, så det fremstår læseværdigt, og andre kan forstå, hvad man gerne vil sige. Nogle gange kan det skriftlige godt blive lidt for sludrende.”

Synes du, det er universitetets ansvar, at den skriftlige formidling ikke er til UG?

”Om det ligger på universitetet, eller om det ligger tidligere, kan man godt filosofere over. Men jeg har da talt med universiteterne og sagt til dem, at kandidaterne er fagligt kompetente, og at de kan deres jura, men en del af håndværket er at kunne formidle mundligt og skriftligt – og jeg synes, den skriftlige kommunikation kan være bedre.”

Men hvis det kniber med den grundlæggende grammatik, er det ikke universiteternes ansvar, mener Wenche Marit Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf.

”Undervisningen er skåret ind til benet, så der kan ikke presses noget ind, uden at noget andet skal ud, og så vil det være noget af den basale faglighed, der ryger.”

Underviserne på de typiske djøf-studier har heller ikke danskundervisning som spidskompetence, siger Wenche Marit Quist.

”Men det bør da ligge i feedbackkulturen. Hvis en studerende får at vide, at de godt kunne bruge en sproglig opgradering, så må de jo se at få gjort noget ved det.”

Og selvfølgelig er det en klar fordel at kunne kommunikere det arbejde, man har udført, så andre kan forstå det, siger hun.

”Ligesom det er vigtigt at kunne arbejde projektorienteret. Og for djøfere er det også helt fundamentalt at kunne arbejde sammen med og have respekt for andre fagligheder. Men det er min påstand, at det kan de også. Langt de fleste har haft studiejob, har været i virksomhedspraktik eller lavet en opgave i en virksomhed – så det er ikke noget, der er behov for at proppe ind som fag på studiet,” siger Wenche Marit Quist.

”Usikkerheden er et grundvilkår”

Lina Matz fra AS3 er enig i, at man ikke skal pille det fag-faglige ud af uddannelserne, men hun forstår godt de nyuddannedes usikkerhed.

”Kommunikation, projektledelse og samarbejde handler jo om at kunne navigere i og læse en organisation. Og de er sådan set kun trænet i et studieliv.”

Hvad skal der så til, for at de bliver parate til det på arbejdsmarkedet?

”De har jo lært at kommunikere og arbejde sammen, de skal bare lære at gøre det med nogle andre mennesker. Og det er især arbejdsgivernes ansvar. De skal stå klar med stærke introforløb og mentorer.”

Wenche Marit Quist er heller ikke bekymret for de nyuddannedes faglighed.

”Usikkerheden er et grundvilkår – sådan har det alle dage været. Men det er vigtigt, at en arbejdsgiver forstår deres bekymring, så de ikke knækker på det. De har brug for en tryghed, når de står ved indgangen til arbejdslivet, og det kræver virkelig meget af deres arbejdsgiver at kunne håndtere det.”

Spørgsmålet er så, om de får den støtte fra arbejdsgiverne. Nævnenes Hus i Viborg har en fast procedure, når de nyuddannede jurister møder op.

”Efter at de er ansat, har vi et introduktionsforløb, de får tilknyttet en mentor, og derudover har vi et toårigt læringsforløb for nævnsjurister med 20 forskellige moduler,” fortæller Christian Lützen.

I Danske Bank er der flere forskellige veje ind for nyuddannede. En del bliver ansat i et graduateprogram.

”Og vi matcher alle vores nye medarbejdere op med en ’buddy’ – en mere erfaren kollega fra det team, man bliver en del af. Det er en person, man trækker på i stort og småt, og en person, der sammen med lederen har en altafgørende rolle i at sikre, at folk kommer godt ombord,” siger Ole Bech-Petersen.

Superdygtige dimittender

Der er altså ingen grund til bekymring – faktisk er dimittenderne klædt endnu bedre på end tidligere, siger styrelsesdirektør Christian Lützen.

”Der er så mange positive ting at sige om de nye kandidater. Da jeg selv læste, var jeg meget ensporet. Vi satte os ned med patentretten, lærte den udenad og læste fodnoterne. Og når vi kom ud på arbejdsmarkedet, fik vi nogle sager, der blev rettet igennem med rødt, og det var ligesom det. I dag er dimittenderne superdygtige og ambitiøse. De stiller krav og stiller spørgsmål. Der er ingen, der sidder og putter sig med det rigtige faglige synspunkt, fordi de ikke tør sige noget. Det synes jeg er fedt.”