Simon Heydorn møder mange, der bare gerne vil tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt.
”For hvem skal ellers svare på alle de mails, der ligger i indbakken, og hvem skal tage sig af de opgaver, der ligger på skrivebordet? Derfor vender de tilbage til arbejdet, men må konstatere, at de ikke kan følge med. De har jo trods alt fået en mindre hjerneskade og ikke bare en hudafskrabning.”
Så de kapitulerer og tager hjem igen.
”Men efter et par dage er de igen tilbage på fuld tid. Det er det mønster, vi ser,” siger Simon Heydorn.
Det er bare på ingen måde en god løsning, understreger han.
”Vi ved, at det, som fungerer, er en langsom og gradvis optrapning – både i det sociale liv og i arbejdslivet. På arbejdet skal man have nogle mindre komplekse arbejdsopgaver, nogle kortere dage og flere pauser. Men det kan være så svært for nogle, fordi det ikke harmonerer med ens selvbillede eller identitet, at man ikke kan have de fede arbejdsopgaver, som man havde før. Det kan også ligge i hele kulturen på arbejdspladsen, hvilket betyder, at man kan have svært ved at passe på sig selv, men også at kollegaerne måske heller ikke er gode til at passe på hinanden.”
Hvad sker der, hvis man ikke tager hensyn til sin hjernerystelse?
”Der er ingen forskning på området. Men meget tyder på, at hvis man ikke tager hensyn i starten, vil generne blive mere langvarige.”
Pres fra chefen
Både i Djøf og på Hans Knudsen Instituttet oplever man, at personlige ambitioner og pligtfølelse spænder ben for restitueringen. Men også at nogle arbejdsgivere gør det samme.
”En del kan også opleve pres fra chefen. Men vores erfaring er, at hvis vi fx tager en socialrådgiver, der har forstand på hjernerystelser, med ud på arbejdspladsen, er arbejdsgiver meget samarbejdsvillig,” siger Simon Heydorn.
Men der er i det hele taget ved at ske et positivt skift.
”For mange har hjernerystelser været noget, der er er overstået på en uge og i grelle tilfælde to. Men det er ikke sådan, at vi bruger længere tid på at komme os over en hjernerystelse. Før kaldte vi det bare noget andet – måske stress – hvis det varede længere tid. I dag har mange en større viden om, hvad en hjernerystelse kan gøre ved én, og hvordan man bedst kommer i bedring – formentlig fordi der bliver skrevet og talt mere om hjernerystelser, og det giver en større forståelse,” siger Simon Heydorn.
Han fortæller, at mellem 85-90 procent med en hjernerystelse kommer sig inden for et år.
”Men det er jo også længere tid, end de fleste lige regner med. Og hvis man tror, at man er klar efter et par dage eller en uge, så bliver man jo frygtelig frustreret.”
