Som nyuddannet cand.polit. fra Københavns Universitet blev Anders Lauridsen ansat som konsulent i en softwarevirksomhed, og for nylig er han skiftet til et job som risikoanalytiker i Lån & Spar Bank. Han er glad for, at han startede i et graduateforløb og havde haft studiejob inden da.
”Hvis du ikke har haft et studiejob, er du på den, når du bliver kandidat. Det fik vi også at vide på studiet. Og jeg kan mærke, at erfaring fra studiejob har været min største kvalitet, da jeg startede i et ’rigtigt’ job.”
Hvorfor?
”Ud over at lære at begå sig på en arbejdsplads og arbejde med kollegaer med andre fagligheder handler det om at kunne noget teknisk inden for sit fag. Jeg arbejder meget med statistisk software – Excel er et godt eksempel, for det er noget, der virkelig bliver efterspurgt, og det lærer vi ikke nok om på studiet, synes jeg. Når man er nyuddannet, kan man godt få den der følelse: ’Hvad er det egentlig, jeg kan tilbyde?’”
Hvad ville du gerne have haft med dig fra polit.studiet?
”Flere konkrete cases, for det bliver altså lidt for akademisk. Det er mit indtryk, at de er mere erhvervsvendte på CBS, mens KU prøver at producere folk, der skal forske. Men hvorfor hører vi ikke om én, der har et job i erhvervslivet, og om hvilke kompetencer han har brug for? For det er jo det, som mange af os kommer til at lave – det er trods alt de færreste, der bliver forskere.”
Hvordan følte du dig klædt på i forhold til skriftlig og mundtlig kommunikation?
”Der kan jeg stadig godt savne noget. At være mere hærdet til at præsentere og formidle svært stof, så det ikke bare er dem inden for éns fag, der kan forstå det. De steder, jeg har været ansat, har jeg lagt mærke til de her lidt nørdede typer, der sidder i et hjørne og gemmer sig. Og så er der ansat nogle til at koble nørderne til den anden del af kontoret. Men det kunne de jo lige så godt selv -gøre, hvis de var trænet til det. Her tænker jeg også lidt på mig selv.”
Er du så blevet bedre til at kommunikere nu?
”Ja. De første par år af éns fuldtidsarbejdsliv lærer man sindssygt meget – både personligt og fagligt. Man kommer lidt mere væk fra det teoretiske og akademiske og bliver mere praktisk orienteret.”
Så du føler dig mere tilpas nu?
”Ja. Men nok også bare mere kompetent.”
”Når først jeg begynder at skrive juridisk, står de fleste helt af”
En gelinde start. Sådan oplever Heidi Degner Jensen sit første job som nyuddannet jurist fra Aalborg Universitet. Hun begyndte i virksomhedspraktik i Frederikshavns Kommunes Center for Social- og Sundhedsmyndighed, som blev forlænget til en jobrotation, og sidste år blev hun fastansat.
Hun har følt sig ganske godt klædt på til arbejdsmarkedet. Men der er én ting, hun godt kunne have tænkt sig at have med fra studiet:
”At vi lærer at forklare det juridiske sprog på almindeligt dansk. Ud over andre jurister er der ingen, der fatter, hvad vi taler om, når vi snakker juridisk.”
Er det både i skrift og tale?
”Ja. Jeg har fx en gang imellem nogle kampe, hvis det, jeg skriver, skal sendes til Ankestyrelsen, for når først jeg begynder at skrive juridisk, står de fleste helt af. Men jeg vil jo gerne have det i et korrekt juridisk sprog. Det kan også være en udfordring, hvis jeg sidder med et lovforslag, som jeg skal videreformidle til en sygeplejerske eller en fysioterapeut.”
Hvad har du gjort for at blive bedre til at kommunikere?
”Jeg har prøvet mig frem, og jeg kan jo se på mine kollegaer, hvis de ligner et stort spørgsmålstegn – så må jeg lige tænke over, hvordan jeg kan omformulere det.”
Men er det ikke ok, at det er noget, man må lære efterhånden?
”Det har ikke været noget problem at lære, men jeg kunne godt se en stor fordel i, at vi på studiet lærte at oversætte det juridiske sprog. Det er jo noget, en del af os får brug for. Når du fx sidder som advokat, skal du jo også kunne kommunikere, så klienten kan forstå, hvad du siger eller skriver.”
Har du manglet erfaring med at kunne arbejde sammen med andre faggrupper?
”Ja, men det kommer helt af sig selv. Den eneste ulempe er, at mange af mine kollegaer taler sygeplejerskesprog, og så er det mig, der godt kan komme til at ligne et stort spørgsmålstegn.”
Fik du en mentor, eller var du i et introforløb, da du blev ansat?
”Nej. Jeg sidder som eneste jurist i vores afdeling. Jeg har dog været så heldig, at hende, der sad i min stilling, sidder på borgmesterkontoret nu, så når jeg har haft brug for sparring, er jeg gået til hende. Men der sidder for få jurister i kommunerne, og særligt som nyuddannet kunne jeg godt bruge mere sparring for at udvikle mig.”
