Tyskland er ikke sexet, men der er gode jobmuligheder

Tyskland er en økonomisk motor i Europa

Danmarks mægtige naboland er også den største handelspartner. Men der er potentiale til væsentlig mere eksport, påpeger Dansk Industri. For målt i forhold til antallet af indbyggere sælger Danmark langt færre varer og tjenesteydelser til Tyskland end til de nordiske lande. Det viser en beregning fra organisationen.

Ifølge Dansk Industri skyldes det blandt andet, at der kun er begrænset interesse for det tyske sprog og den tyske kultur i Danmark. Det kommer blandt andet til udtryk på ungdomsuddannelserne, hvor stadig færre vælger tysk.

Også for djøfere fremstår Tyskland som en stor, nærliggende og noget forsømt mulighed. Der er plads til, at flere søger job eller tager på studieophold.

I Hamborg har Djøfbladet sat tre fastboende danskere stævne. De arbejder med henholdsvis jura, økonomi og ledelse.

Rundbordssamtalen foregår i det gamle bycentrum med udsigt til Hamborg Rådhus: Et enormt bygningsværk i gule sandsten og granit med grønt kobbertag og hvis tårn rækker 112 meter til vejrs. Seks meter højere end rådhustårnet i København. Og netop de større forhold i Tyskland er noget af det, der lokker.

Tyskland er ikke sexet

”Måske bliver det ikke opfattet som sexet at komme til Tyskland. Da jeg i sin tid fortalte vennerne, at jeg skulle udstationeres i Hamborg, var de forundrede. Hvorfor lige til Hamborg? Det kunne de ikke forstå. De mente, at det ville være meget mere spændende at komme til Californien eller Frankrig eller Australien,” siger Lars Christiansen, som i 2007 tog springet fra en ansættelse til at etablere sit eget skatterådgivningsfirma i Hamborg, der nu har 11 medarbejdere.

”Men Tyskland er et stort og spændende sted. Hamborg er et kraftcenter, og det er München-området helt sikkert også,” siger Lars Christiansen.

”Det er noget særligt at befinde sig i et stort økonomisk område. Alt er stort,” siger Henrik Lauridsen, stifter og partner i firmaet Nordkron, som består af 12 personer og rådgiver om ledelse.

”Danskere, der ønsker at slå sig ned i Tyskland, kigger typisk først til Hamborg, fordi det er tæt på Danmark, men for visse brancher kan det være mere relevant at interessere sig for andre områder,” siger Lars Kjellsson, advokat i Hamborg-afdelingen af et stort dansk advokatfirma.

Aktiver til senere brug

Hvilke faglige erfaringer kan det give danskere, der opholder sig i Tyskland i en kortere årrække eller slår sig ned fast?

Henrik Lauridsen: ”I første omgang giver det generel faglig erfaring at være i Tyskland. Det giver et perspektiv at være i Europas største økonomi. Man tager noget med hjem, som der ikke er så mange andre, der kan tilbyde. Hvis man lærer måden at arbejde på i Tyskland, og hvis man lærer sproget, så har man helt klart to aktiver, som ingen kan tage fra én bagefter.”

Lars Christiansen: ”Hvis man har lært indefra, hvordan tyske virksomheder fungerer og kan sproget, så har man skabt en niche, hvor man kan hjælpe danske virksomheder, der vil eksportere til Tyskland, eller som vil etablere sig i Tyskland.”

Henrik Lauridsen: ”Ydermere kan man måske hjælpe danske virksomheder med at skabe relationer til den store underskov af mellemstore virksomheder i Tyskland, som kun opererer på tysk. Der er meget at komme efter.”

Lars Kjellsson: ”Ved at bygge et netværk her, vil det med stor sandsynlighed give muligheder senere hen i Tyskland. Man tager kontakterne med tilbage. Jeg tror, at Tyskland får større økonomisk betydning for Danmark i de kommende år.”

Glade for skandinaver

Hvilke brancher og uddannelser af relevans for Djøf-medlemmer står stærkt i Tyskland?

Henrik Lauridsen: ”Der er mange paralleller mellem Danmark og Nordtyskland med hensyn til fremtrædende brancher. En af dem er handel. Faglige kundskaber i handel er efterspurgt i hele Tyskland. Skandinaver bliver generelt positivt modtaget i Tyskland. Det er min erfaring – især møntet på Nordtyskland – at evner til ledelse med en skandinavisk tilgang bliver værdsat.”

Lars Kjellsson: ”Jura er typisk nationalt præget, og det kan give udfordringer for en dansk advokat i Tyskland. Men især alle steder, hvor der er virksomheder med en dansk baggrund – Hamborg, München fx - kan der være muligheder for djøfere, herunder advokater. Man skal huske at lave et forarbejde.”

Lars Christiansen: ”Også skattereglerne er nationale, og dem skal man sætte sig ind i. Desuden er der forskelle fra delstat til delstat med hensyn til skat. Der skal være danske virksomheder at servicere, hvor man har base.”

Samtale fremmer forståelsen

Er det afgørende at kunne tysk?

Henrik Lauridsen: ”Uanset hvilket land man flytter til, så bliver man ikke integreret, medmindre man kan sproget. Jeg har også boet i Spanien. Man bliver aldrig en del af netværket. Jeg tror ikke, at man kan arbejde i de funktioner, vi taler om, i ret lang tid uden at kunne tysk. Og man får heller ikke så meget ud af det.”

Lars Kjellsson: ”Der er mange danskere, som arbejder i større virksomheder i Tyskland, hvor der udelukkende bliver talt engelsk. Dog taler man tysk i pauserne og i dagligdagen. Det gør en forskel at forsøge at lære tysk.”

Lars Christiansen: ”På de mindre arbejdspladser er det et krav at kunne tysk. Min erfaring er, at mange tyskere ikke er så glade for at tale engelsk. De vil egentlig helst tale tysk. Min oplevelse er, at tyskere elsker den danske accent. Derfor tror jeg, at man bør beskæftige sig lidt med det tyske sprog, inden man tager til Tyskland, og gøre en indsats. Især når man har med myndigheder at gøre, skal man være forberedt på, at formularerne er på tysk.”

Mangel på talenter

Hvordan er kulturen på arbejdspladsen i Tyskland sammenlignet med i Danmark?

Henrik Lauridsen: ”Danskere kan få lidt af et kulturchok, når de kommer til en tysk virksomhed. I Tyskland siger man som udgangspunkt ’De’. Mange danskere tænker, at man sagtens kan sige ’du’ – det skal vi nok lære tyskerne. Det fungerer ikke med den holdning. Danskere skal også vænne sig til en mere hierarkisk ledelse, og at møder med andre skal foregå på samme niveau. Men det er jo også en erfaring at tage med sig hjem.”

Lars Kjellsson: ”Selv om medindflydelsen i virksomheden som følge af et stærkere hierarki tit er mindre i Tyskland, kan man udmærket være tilfreds. Det forventes af én, at man løser opgaverne inden for sit specifikke arbejdsområde, og der har man ofte frie hænder.”

Henrik Lauridsen: ”Hvis man er ung og viser lidt initiativ, så bliver det også i Tyskland belønnet. Og det er jo også en tilfredsstillelse. Tyskland har mangel på talenter.”

Lange arbejdsdage

Hvordan er balancen mellem arbejde og hensyn til familie i Tyskland?

Lars Christiansen: ”Jeg oplever medarbejdere, der føler, at de skal blive længere tid på kontoret end chefen, selv om der måske ikke er noget presserende at lave. Derudover har tyskerne som regel en 40 timers-arbejdsuge, og det giver i sig selv længere arbejdstid sammenlignet med danske forhold.”

Henrik Lauridsen: ”Arbejdsdagen bliver også længere, fordi der er en kultur om, at konen går hjemme og passer børnene, og så arbejder manden. Her bliver en kvinde, som har erhvervsarbejde og er fra en børnefamilie, ofte betragtet som en dårlig mor. Det er også svært at finde børnehaveplads. Der er mange komplikationer, hvis begge forældre skal arbejde. Jeg tror, at det vil ændre sig, for Tyskland har brug for den arbejdskraft, som kan tilføres af kvinder med en god uddannelse.”