Kommunedata 2.0

Kunstig intelligens skal løse lavpraktiske problemer for borgerne

22.10.2018

af

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Københavns Kommune går efter de lavthængende frugter i sine første projekter med kunstig intelligens. Målet er at gøre byen bedre og borgerne tilfredse – fx ved at gøre det lettere at finde en ledig parkeringsplads.

Du kender nok scenariet: Du skal have løst et konkret problem eller have rådgivning fra kommunen. Omstillingen lytter tålmodigt og sender dig høfligt videre, men rammer desværre ikke lige den medarbejder, der kan komme med en løsning. Så starter viderestillingscirkusset. Bolden kastes fra sagsbehandler til sagsbehandler. Både du og kommunen spilder tiden. Hvordan kan man undgå det?

Spørgsmålet lyder lavpraktisk og klinger ikke umiddelbart af kunstig intelligens og machine learning. Og det er faktisk pointen i den strategi, som Københavns Kommunes Koncern IT har valgt i indsatsen for at geare kommunens forvaltninger til den nye virtuelle virkelighed.

Målet er ikke, at de nye kunstigt intelligente kolleger griber ind i borgernes privatliv eller lægger pres på fysiske medarbejdere med omfattende nye services.

”Vi går i første omgang efter løsninger, der ikke giver os de store etiske udfordringer med samkøring af data osv. Den type projekter har vi lagt på hylden. Lige nu handler det om at hjælpe borgerne og medarbejdere med teknologi, der virker i hverdagen,” fortæller direktør Stig Lundbech, Koncern IT, Københavns Kommune.

Guide til nærmeste p-plads

Søgetrafik er betegnelsen for bilister, der cruiser rundt i gaderne, mens de prøver at finde en p-plads. Det øger forureningen og skaber trængsel på de københavnske veje.

Problemet kan måske løses med kunstig intelligens, mener Københavns Kommunes Koncern IT.

”Data fra p-billetter, app-billetter og p-billetautomater kan i kombination med manuelle optællinger afsløre, hvor og hvornår der er ledige p-pladser,” forklarer kontorchef Mikkel Folmø.

Målet er at mindske forureningen, og planen er, at tjenesten evt. kan lægges ind som en service hos Googles GPS-tjeneste. Så ligger den inden for en brugerflade, som bilisterne bruger i forvejen.

Der findes lignende løsninger hos private udbydere af parkerings-apps, men kommunens datasæt er mere omfattende, fordi det fx også omfatter data fra de p-licenser, som beboerne har købt af kommunen, forklarer direktør Stig Lundbech.

Inspiration og workshops

Den centrale it-afdeling på Borups Allé i København arbejder med at få kunstig intelligens i spil, fordi der er ”enorme forretningsmæssige gevinster” at hente, forklarer han.

Forvaltningerne rundt om i kommunen bliver bedt om gode forslag til nye databaserede løsninger, som kan give bedre service eller lettere sagsgange.

”Den gode Koncern IT venter ikke på, at forretningen selv kommer og beder om hjælp til projekter med kunstig intelligens. Hvis vi gjorde det, ville vi komme til at vente i to år,” siger Stig Lundbech.

Derfor lyder opskriften på inspirationsoplæg kombineret med workshops om, hvordan tech kan hjælpe medarbejderne og borgerne helt jordnært.

De ansatte bliver inddraget fra start til slut, og også ledelsen klædes på til at se potentialet i teknologien. Ellers kommer man ingen vegne.

”Denne teknologi indebærer en enorm omvæltning for lederne. De kommer til at organisere arbejdet på en helt anden måde end i dag. Men vi oplever masser af positiv feedback fra forvaltningerne. Den helt store gevinst har været, at vi er kommet solidt fra start med en masse løsninger, der virker,” siger Stig Lundbech.

Data giver bedre afbetalingsordninger

En strømlinet, brugervenlig og direkte vej til den rette sagsbehandler – uden viderestillingscirkus – er et af de større projekter inden for kunstig intelligens, som kommunen arbejder med i øjeblikket.

”Vi arbejder med en løsning, hvor en virtuel robot sørger for at få det bedst mulige match mellem borger og rådgiver inden for betalingsfunktionen. Den virtuelle løsning erstatter den visitationsfunktion, der guider en borger videre i sager, hvor borgeren skylder kommunen penge,” forklarer kontorchef Mikkel Folmø, Københavns Kommunes Koncern IT.

Gæld til det offentlige kan udgøre komplekse scenarier om alt fra p-bøder, der ikke er betalt, til manglende betalinger eller skattegæld.

I stedet for at ringe til en omstilling eller en medarbejder taster borgeren sit cpr-nr. ind på telefonen. Herfra overtager algoritmerne vejen ind til den rette rådgiver. Den virtuelle medarbejder analyserer de data om borgeren, som har indflydelse på sagen.

Den kunstige intelligens sorterer i oplysningerne og kan mere præcist end et menneske få placeret henvendelsen i den rigtige kategori og hos den rette sagsbehandler.

”Vi udnytter den viden, vi har om borgeren, til at styrke servicefunktionen, så borgeren i dette tilfælde fx får den bedst mulige afbetalingsordning,” siger Stig Lundbech.

Rekruttering

For kommunens centrale it-afdeling handler det også om at opbygge så stor en portefølje af projekter, at kommunen bliver en interessant arbejdsplads for eftertragtede it-specialister.

Manglen på kompetente it-folk gør det ikke nemt at rekruttere medarbejdere med højteknologisk viden til de enkelte forvaltninger, hvor der ofte sidder ganske få it-medarbejdere.

Til gengæld har det hidtil ikke været svært for Koncern IT at tiltrække folk med de nødvendige statistiske og matematiske forudsætninger, fortæller kontorchef Mikkel Folmø.

”Vi sælger kommunen på, at det er en spændende arbejdsplads, hvor man får lov til at lave spændende projekter og arbejde med data på utrolig mange måder,” siger han og fortsætter:

”Lønnen er måske ikke altid på samme niveau som i private virksomheder. Men formålet er mere holdningspræget, nemlig at være med til at skabe et bedre København. Mange it-folk køber ind på en dagsorden, hvor de i stedet for at optimere enkelte produkter kan se resultaterne af deres arbejde helt ude hos borgerne og i gadebilledet.” 

Virtuel medarbejder rydder op

Tre år ville det have taget én person at tjekke cirka 30.000 journaler med personalesager i Københavns Kommune for, om de opfylder gældende lovkrav til ansættelsesbreve, tjenestebreve, opholdstilladelser osv.

Nu har en algoritme klaret opgaven med at tjekke de omtrent 1 mio. dokumenter på cirka en måned.

”Algoritmen har med 95 procents nøjagtighed været i stand til at afgøre, om de rigtige dokumenter var til stede. Hvis den har været i tvivl, er sagen sendt videre til en fysisk medarbejder,” fortæller kontorchef Mikkel Folmø.

Den virtuelle medarbejder sættes nu i løbende drift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet