Kendte djøfere giver tips: Sådan holder jeg fokus på jobbet

Bruger du din opmærksomhed rigtigt? Eller løber småt og stort, zapning, løbende mailtjek, kollegasparring og kaffemaskinesnak sammen for dig i de vigtige formiddagstimer, hvor du er mest kvik i pæren til at få løst de svære opgaver?

Så hør, hvordan fire djøfere, en hjerneforsker og en militærmand i udfordrende jobs prøver at balancere mellem forstyrrelser og fokus.

Det er kommunikationsrådgiver og forfatter Pernille Garde Abildgaard, der har fundet personerne og lokket dem til at fortælle i bogen 'Fokus giver frihed – gode råd om arbejdsmetoder i en verden fuld af forstyrrelser', der lige er kommet i 2. oplag.

TV2-direktøren: Skub ikke det svære foran dig

Merete Eldrup, f. 1963, er cand.polit., adm. direktør for TV 2 Danmark og har en fortid i bl.a. Finansministeriet og Erhvervsministeriet.

Hendes ældste arbejdsmetode er: Få tingene gjort – skub ikke opgaverne foran dig. Det bliver de sværere af.

"Det er meget banalt, men jeg synes altså, at opgaver nogle gange vokser for folk, når de udskydes. Pludselig bliver opgaverne mere indviklede og besværlige at få løst. Jeg skubber ikke opgaverne foran mig, og det har jeg aldrig gjort. Lige siden gymnasiet, hvor jeg altid skrev mine stile færdige en uge før deadline."

Bonusråd: Giv dig selv mentale pauser, hvor du slukker for det hele. Merete Eldrup lader fx mobilen blive i tasken, når hun sidder i toget fra København til TV 2 i Odense. Og hun fatter ikke folk, der læser sms'er på cykel.

Marketingsdirektøren: Plej din hjerne

Jeanette Fangel Løgstrup, f. 1966, CBS-uddannet, er koncernkommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank.

Hun gør særligt én ting: Holder øje med sin hjerne.

"Opmærksomhed på din hjerne er måske det vigtigste i et travlt arbejdsliv og i en digital verden, hvor man hele tiden skal forholde sig til store mængder af information."

For det er dén og ikke kroppen, der slides ned hos de højtuddannede.

"Du skal være meget opmærksom på, at du restituerer din hjerne og sørger for at indlægge pauser i din hverdag."

Prøv fx at få lagt et kvarters pause ind mellem dine møder, og lad så være med at bruge den til at svare telefoner og tjekke mails. Du skal være hård, for at det lykkes, erkender hun.

Men hold så i det mindste op med at læse mails tæt på sengetid.

Bonusråd: Sørg for flowtid, når du skal levere på opgaver, hvor du virkelig skal bruge hovedet og tænke meget. Flowtid er tid, hvor du arbejder i ét stræk uden afbrydelser.

Ledelsesrådgiveren: Hold dine mails på under fem linjer

Anders Ibsen, f. 1976, uddannet reserveofficer, har været FN-soldat og i Sirius-patruljen, partner i Leadership Pipeline Institute.

Hans grundnatur er spontan, men planlægning er hans arbejdsmetode, siger han.

Han har gennem årene oparbejdet nogle faste arbejdsmetoder, som sikrer, at ingen opgaver falder mellem to stole. Den stramme planlægning gør også, at han ikke behøver overveje, hvilken opgave der skal løses først. Det står i kalenderen.

"Hele min dag er opdelt i slots, for så kan jeg fokusere på den konkrete opgave. Jeg vil ikke bruge hjernekraft på at tænke over, hvad jeg skal."

"Når man skal skelne mellem, hvad der er en forstyrrelse, og hvad der er en vigtig arbejdsopgave, begynder det altid med, om du præcis ved, hvor du skaber størst værdi i dit job."

Fordi mental tilstedeværelse i nuet er uhyre vigtigt, håndteres mail og mobil med hård hånd. Der slukkes og tændes på bestemte tidspunkter.

Bonusråd: Jo hurtigere du kan svare på en mail, desto kortere svar kan du slippe af sted med.

"Mine mails er altid meget korte. Jeg svarer på under fem linjer i 95 pct. af mine mails, og jeg har aldrig fået negativ feedback på det."

Hjerneforskeren: Sluk og giv din krop ro

Troels W. Kjær, f. 1966, er overlæge ved Neurofysiologisk Center på Sjælland Universitetshospital og professor i hjerneforskning på Københavns Universitet.

"Jeg vil selv bestemme, hvornår jeg vil forstyrres," siger han.

Når han sidder og skriver på en forskningsartikel, går det fuldstændig ud over artikelskrivningen og hans koncentration, hvis nogen ringer midt i det hele.

"Beslut dig for, hvornår du er tilgængelig," lyder hans råd.

Lægevidenskaben siger, det er vigtigt, at vi får sovet – minimum syv timer. Troels W. Kjær sørger desuden for at få pauser i løbet af dagen.

"Man skal lytte til, hvad kroppen kan klare. Nogle har en meget stor arbejdsevne og kan producere i lang tid ad gangen. Andre skal have flere pauser."

Men pauser er ikke at surfe privat på nettet. Han synes, at hvis man bliver betalt for at være på arbejde, skal man slukke for sin private mobil og ikke læse private mails.

Hjerneforskningen siger os også, at det er meget vigtigt at være bevidst om, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri. Ellers kommer der kludder i forholdet mellem det sympatiske (kæmp-flygt reaktionen) og det parasympatiske nervesystem (afslappelse, ro i kroppen).

Selv har han det ok med en lang dag, nogle gange fra 7 til kl. 20. Men så bliver mobil og det hele også slukket.

Bonusråd: Hav en mobil, der altid er åben, men hvor få kender nummeret.

Iværksætteren: Tag 25 minutter ad gangen

Henrik Stenmann, f. 1977, CBS-uddannet, ejer virksomheden IIH Nordic – et digitalt bureau, der er blevet kendt for at have indført fire-dages-uge ved hjælp af metoder til at arbejde mere effektivt.

"Jeg er besat af at skabe mere tid. At finde teknologi, der betyder ændret adfærd og sparet tid."

Han elsker redskaber og metoder, der kan spare tid. Hans yndlingsmetode er 'Pomodoro-teknikken', hvor man arbejder med én opgave i 25 minutter ad gangen.

Han har også et makrostyret værktøj på sin computer, som er meget simpelt, og som også kan gøres meget nørdet, hvis man vil det.

Han beder værktøjet om at indsamle oplysninger om en given ting. Så åbner værktøjet selv en browser, logger ind med passwords og henter informationer om emnet og lægger så det hele ind i en power point på 40-50 sider. Hvorpå den skriver en mail til ham om, at den er færdig.

"Det er måske ikke alt i power pointen, der er relevant, men så vælger jeg ud fra det. Jeg sparer meget tid ved det."

Advokaten: Jeg tager 100 pct. kontrol

Eva Persson, f. 1973, er advokat og partner i advokatfirmaet Concilio & Co.

For at få tid til andet end arbejde, nemlig sin familie, har hun taget 100 procent kontrol over, hvad der får lov til at forstyrre hende i sit arbejdsliv. Der er fx kun to, der har hendes direkte arbejdsnummer: Hendes mand og vuggestuen.

"Min erfaring er, at hvis du tager kontrol over forstyrrelserne, bliver du mere effektiv, og hvis du bliver mere effektiv på din arbejde, kan du også holde mere fri."

Derfor tillader hun sig at have mobilen og indbakken på lydløs i længere perioder ad gangen. Hun surfer ikke på nettet i arbejdstiden, og hun vælger også nogle gange at blive og arbejde helt alene på kontoren om aftenen på grund af roen.

Bonus-råd: Vær bevidst om, at alle valg er lig med fravalg. Du kan kun bruge din tid én gang. Ligesom der er nogle ting, du kan kontrollere, og andre, du ikke kan – lær at kende forskel, det gør livet nemmere.

Summa summarum: Du kan ikke multitaske

Skal man koge rådene helt ind, er essensen, at der ikke findes et korrekt svar på, hvordan du styrer din opmærksomhed på jobbet.

For det skal gøres på en måde, så lige netop du får mest muligt ud af din arbejdsdag – og måske endda kommer hjem i ordentlig tid. Derfor må du finde din egen, personlige opskrift, lyder det fra bogens forfatter, Pernille Garde Abildgaard.

Men nøgleordet er fokus.  er, at du ikke kan multitaske. Selvom du sikkert selv tror det. Men du spilder koncentration og hjernekraft – og dermed din dyrebare tid.bonusrådOg bogens bedste

Opgrader din hjerne fra en Puch Maxi til en Audi

"Hjernen kan simpelthen ikke lide, at du gør flere ting på én gang," forklarer Pernille Garde Abildgaard til Djøfbladet.

Den bliver langsommere og fejlprocenten større, fortæller eksperterne hende. Hvis du derimod fokuserer på én ting ad gangen, opbygger rutiner og giver hjernen pauser, så vil den belønne dig og levere endnu bedre og endnu hurtigere.

"På den måde kan du faktisk opgradere din hjerne fra at være en knallert til at være en Audi. Jeg kalder det at arbejde med hjernen – og det er relativt små ting, der skal ændres, før du med det samme vil mærke effekten. Både på din opgaveløsning og på din livskvalitet."

Pernille Garde Abildgaard understreger, at hun ikke er fortaler for, at man skal være mere effektiv blot for at få endnu flere opgaver læsset på sine skuldre.

"Jeg taler om effektivitet, så vi kan få større livskvalitet og forhåbentlig få en følelse af, at vi kontrollerer arbejdet – og at det ikke er arbejdet, der kontrollerer os. Det er det, deltagerne i min bog er bevidste om, og som de oplever, at de har fundet gode arbejdsmetoder og rutiner for, som virker for dem og deres teams."