Studietiden er faldet - men har prisen været for høj?

Fremdriftsreformen er en succes. Den har i hvert fald nået sin målsætning to år før tid. Målet med reformen var at nedsætte en gennemsnitlig kandidats studietid med 4,3 måneder. Det er universiteterne lykkedes med.

Da fremdriftsreformen trådte i kraft i 2014, brugte en kandidat i gennemsnit 11,6 måneder mere end uddannelsens normerede længde på at blive færdig. I 2017 var det tal 6,7.

Hvis målet alene er reduktion af studietid, er det selvfølgelig godt, mener post.doc i uddannelsesvidenskab ved DPU, Laura Louise Sarauw. Hun har bl.a. forsket i de studerendes møde med fremdriftsreformen.

Laura Louise Sarauw understreger, at den forkortede studietid vidner om, at der er gjort en stor indsats på de enkelte universiteter, der ellers har ry for at være meget bureaukratiske. Men man skal være påpasselig med at undervurdere reformens konsekvenser, mener hun.

”Det er meget banalt, men det er ligesom enhver anden husholdningsøkonomi: Man kan ikke det hele på den halve tid. Det er dog ikke gået entydigt ud over én ting, viser forskningen," siger Laura Louise Sarauw og tilføjer, at reformen på det samfundsvidenskabelige område især har fået de studerende til at skrue ned for erhvervsarbejdet.

Dårligere specialer

En anden konsekvens ved reformen er, at studerende er gået fra at have 6 måneder til at skrive et speciale til nu at have 4,5 måned. Det har ifølge en nylig undersøgelse gjort specialerne ringere.

I undersøgelsen har 208 vejledere fra Aarhus Universitet vurderet kvaliteten af samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske specialer. 37 procent af dem mener, specialerne er blevet fagligt svagere efter den justerede fremdriftsreform fra 2016. Kun to procent mener, at de er blevet fagligt stærkere.

Der er dog ikke et direkte 1:1-forhold mellem specialerne og fremdriftsreformen, påpeger Laura Louise Sarauw.

”Der er flere ting, der kan gøre, at specialerne er faldet i niveau og variation. Man har målstyrede studieordninger, karaktersystemet, et masseuniversitet, men så har vi også en reform med et tidspres sekunderet af et uddannelsesloft. Det giver måske et sidste incitament til at rette ind,” siger Laura Louise Sarauw.

Stress og frafald

Det er efterhånden også en kendt sag, at de studerende er mere stressede end nogensinde. Her er situationen blevet værre i årene efter reformens indførelse. 

Således viste Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, at andelen af studerende mellem 25 og 34 år, som oplever et højt stressniveau, er steget fra 25,7 pct. i 2013 til 37,7 pct. i 2017. Og blandt de 16-24-årige studerende angiver næsten hver tredje, at de har et højt stressniveau.

Hos Danske Studerendes Fællesråd vil forkvinde Sana Mahin Doost ikke høre tale om, at reformen skulle være en succes.

”Reformen er på ingen måde en succes. Den skulle aldrig have eksisteret. Vi kan se, at flere falder fra. Flere bliver syge. Flere, der har funktionsnedsættelse, falder fra. Reformen gør det simpelthen sværere at være studerende,” siger Sana Mahin Doost.

Nye tal fra Danske Universiteter viser, at syv ud af otte universiteter har oplevet en markant stigning i frafald fra 2014 til 2017. Eksempelvis droppede 43 procent af alle studerende på samfundsvidenskabelige uddannelser på Syddansk Universitet ud af bacheloruddannelsen i 2017. Det tal var i 2014 31 procent.

Den nye reform

Roskilde Universitet (RUC) har oplevet det største fald i studietiden. Universitetet havde også ”et relativt højt udgangspunkt”, som uddannelseschef Maria Volf Lindhardt leende indleder samtalen med. Hun er glad for, at RUC er lykkedes med at nedbringe de studerendes forsinkelse, men understreger, at det også er noget, der har givet større stress blandt de studerende, men også i administrationen, hvor man pludselig skulle implementere en masse ukendte regler.

”Vi har ikke lavet en analyse af, om det har påvirket det faglige niveau, men der er nogle paradokser i den fremdriftsreform i forhold til forskellige politiske ambitioner. Færre studerende tager eksempelvis på udveksling, fordi de studerende ikke ved, om de kan komme hjem med 30 ECTS. Lidt det samme kan vi se med nogle af de relevante studiejobs. Dem vælger de studerende fra, fordi de er nødt til at koncentrere sig om studiet. Og vi ved, at studiejobs er med til at give de studerende arbejde,” siger Maria Volf Lindhardt.

På RUC har man derfor lempet reglerne og fokuseret på, at de studerende får større ansvar for deres uddannelse. RUC har eksempelvis udarbejdet udførlige fuldtidsskemaer over, hvordan de studerende bør bruge deres studietid. Universitetet har også lavet anbefalede studieforløb, så de studerende i højere grad følger hinanden, og har intensiveret fokusset på studiemiljøet, som ifølge Maria Volf Lindhardt har stor betydning for, at de studerende undgår forsinkelser.

Aalborg har facitlisten

På Aalborg Universitet (AAU) har man ikke bekymret sig meget om fremdriftsreformen. Nordjyderne har nemlig som de eneste ligget stabilt lavt, hvad angår studietid. De studerende på AAU overskred den normerede studietid med 1 måned i 2011 og 1,1 måned i 2017.

På AAU har man ikke haft samme krav til de studerende som på andre universiteter. Alligevel lykkedes man med at få de studerende hurtigt igennem. Ifølge prorektor Inger Askehave skal årsagen findes flere steder.

”Mange studerende på Aalborg er meget målrettede og har et klart sigte med deres uddannelse – nemlig at den skal føre til det første job. Herudover spiller gruppearbejde og projektarbejde en væsentlig faktor. Det betyder noget, at der er nogle, der forventer noget af én. Og så har vi nogle meget stringente studieordninger, hvor de studerende måske har færre valgmuligheder. Vores fleksibilitet og valgmuligheder ligger i, hvilket projekt de vil skrive,” siger Inger Askehave.

Inger Askehave fremhæver dog også, at en af årsagerne til, at de studerende på AAU er mere afklarede, er, at de ikke har de samme studiejobmuligheder som i hovedstadsområdet, hvorfor de i højere grad kan koncentrere sig om uddannelsen.

Utilsigtede konsekvenser?

Hvis man kun kigger på studietid, har fremdriftsreformen altså været en succes. Men uddannelse handler ikke kun om, hvor hurtigt man kan blive færdig. Og derfor er man nødt til at overveje de konsekvenser, som reformen har haft på andre områder af studielivet, mener forsker ved Aarhus Universitet, Laura Louise Sarauw. 

”Da fremdriftsreformen blev konciperet, blev det slet ikke overvejet, at de initiativer, man indførte, ville få nogle dannelsesmæssige og pædagogiske konsekvenser. Fokus har udelukkende været på, hvor smart det ville være at få de studerende hurtigere igennem. Jeg ved ikke, om det var intenderet, men det var i hvert fald ikke en del af den politiske diskussion, at man allerede dengang havde indførte en række incitamenter, som betød, at de studerende i stigende grad rettede ind efter standarden – og hvad sker der så, når man putter et tidspres ind oven i det?” siger Laura Louise Sarauw.