Startede tænketank under studiet: Nu er Iben direktør

Iben har kastreret grise. Hun kommer fra et sted, hvor det konventionelle landbrug var en god ting, men da hun flyttede til København og mødte op i statskundskabsstudiets fredagsbar, blev hun mødt af en anden mentalitet: 'Hvorfor går grisene ikke ude?', 'Hvorfor er landbruget ikke økologisk?', 'Hvad med miljøet?'

”Det var virkelig spændende at se den forskel i forståelsen af fødevareproduktion mellem land og by,” fortæller hun.

Sammen med Marie-Louise Boisen Thøgersen var hun med til at starte studenterforeningen Tværfagligt Fødevareforum. 

”Vi lavede arrangementer, hvor vi inviterede to forskellige professorer ind, som altid havde forskellige vinkler. Derudover inviterede vi aktører fra forskellige organisationer med forskellige holdninger til forbrug og produktion af fødevarer,” siger Iben Krog Rasmussen.

”Pointen var, at arrangementerne skulle præsentere forskellige vinkler på en problemstilling og være tværfaglige, så der kom mange studerende med forskellige akademiske baggrunde som eksempelvis dyrlæger og sociologi-studerende.”

Og arrangementerne var populære, om end rutinen endnu ikke var sat ind for den nu 25 år gamle kandidatstuderende:

”Til mit første arrangement kom der omkring 400 mennesker. Jeg var ordstyrer og indleder med at tabe alle mine notepapirer på gulvet i forelæsningssalen. Jeg kan huske, hvordan jeg lå og kravlede rundt efter de tabte notater, men noget må vi jo have kunnet, for folk blev ved med at møde op.”

”Vi fandt ud af, at der virkelig var en efterspørgsel efter det emne, som vi berørte,” fortæller Iben Krog Rasmussen.

”Den store omtale gjorde også, at det ikke bare var studerende, som mødte op, men også færdiguddannede og interessenter fra fødevareområdet.”

Brugte børneopsparingerne

Ibens makker Marie-Louise fik idéen om at udvikle studenterforeningen til en tænketank.

”Det gik jo lidt imod min lollandske mentalitet. ’Hvem er vi, at vi kan starte en tænketank?’ Men efter en masse møder med andre tænketanke og forskellige interessenter blev tingene efterhånden stablet på benene.”

De brugte deres børneopsparinger på at lave hjemmesiden, fik to andre ambitiøse medstiftere med på holdet og kontaktede derefter vigtige aktører fra fødevareområdet for at få dem med i tænketankens advisory board.

”Det var vigtigt for os at sikre, at det ikke kun var os, der synes, at denne her tænketank var en god idé – at der var andre, som bakkede op om vores eksistensberettigelse. Tænketanken Frej ville ikke eksistere uden den opbakning og velvilje, som vi har mødt hos både landmænd, universiteter, medierne, politikere og naturorganisationer,” siger Iben Krog Rasmussen.

"Hvis man kun arbejder, bliver man et kedeligt menneske"

Nu er eksistensen berettiget, og tænketanken Frej har fået deres første fuldtidsstilling med ansættelsen af Iben som udviklingsdirektør.

”Jeg har et helt idékatalog med projekter, som vi gerne vil have skudt i gang. Det er vigtigt at knokle for sit projekt, men efter flere år med virkelig lidt fritid fandt jeg ud af, at hvis man kun arbejder, risikerer man at blive et kedeligt menneske,” siger Iben Krog Rasmussen. 

Hvordan har det været at jonglere studie og arbejde i tænketanken?

"Jeg har haft det privilegium at have været studentermedhjælper i Frej to ud af fem dage om ugen. Det har været hårdt til tider, men studiet er heldigvis så fleksibelt, at det har kunnet lade sig gøre. Jeg har kunnet stå tidligt op for at læse, tage til et møde med en direktør for en fødevarevirksomhed klokken 10 og derefter kunnet tage tilbage til læsesalen."

Før din fuldtidsstilling var du debatansvarlig. Hvad indebar det?

"Jeg har i de sidste to år været den primære projektansvarlige og ordstyrer på vores debatevents. Efterhånden bliver man dygtigere til det, og jeg bruger ikke længere talekort, som jeg kan tabe ud over gulvet. Men det er noget, jeg har lært, fordi vi har turdet kaste os ud i det, og fordi at folk har respekteret, at vi har været unge og nye."

Har du et råd til unge studerende, der selv vil bygge et projekt op?

"Gør det! Rigtig mange gode idéer kan blive væk i strategier og forbehold. Det er ikke den store planlagte drejebog, som skaber et godt projekt – et godt projekt skabes af den gode idé og din egen drivkraft, indignation og ambition. Og så kan det godt være, at du skal kravle rundt efter dine notater foran 400 mennesker til dit første arrangement, men nogle år senere kan du være booket som ordstyrer på Folkemødet, og den udvikling kan kun ske, hvis du handler."