Kun mænd bliver belønnet for bløde kompetencer

’Er du helt okay nu?' Hvis spørgsmålet til en kollega, der har været syg, kommer fra en kvindelig kollega, tager vi det for givet. Til gengæld bliver der set særligt positivt på det, hvis det er en mandlig kollega, der spørger.

To svenske psykologer har undersøgt, hvordan vi belønner ’hårde’ og ’bløde’ kompetencer hos henholdsvis kvinder og mænd. Og det viser sig altså, at når det gælder de ’hårde’ kompetencer, bliver kvinder og mænd belønnet ens. Men mens mændene også bliver honoreret ekstra for ’bløde’ kompetencer, har det til gengæld ikke nogen positiv effekt på kvindernes løn.

Kenn Warming, specialkonsulent i Ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder, har et bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

”Både kvinder og mænd kan selvfølgelig besidde bløde værdier. Men når mænd bliver honoreret for det, kan jeg forestille mig, at det er, fordi det ikke er forventeligt, at de i særlig høj grad besidder dem. Derfor er det noget, der bliver lagt særligt mærke til. Mens kvinderne til gengæld forventes at have de bløde kompetencer, og det betragtes derfor ikke som noget ekstraordinært. Stereotyperne lever altså i bedste velgående.”

Og så kan der måske også være en forskel i forhandlingsteknikken hos kønnene, siger Kenn Warming.

”Mænd er måske bedre til at fremhæve stort og småt. Og hvis de også får at vide: ’Nej, hvor er det fedt, at du spurgte til din kollega, der lige havde været syg, om hun var ovenpå igen’, så bliver de måske i højere grad opmærksomme på det. Og også på at bruge det. Mens det ikke engang er sikkert, at kvinderne selv er bevidste om det, fordi det bare bliver forventet af dem.” 

Kvinderne inspireres af mændene

Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf, oplever også, at mænd kan være bedre til at komme hele vejen rundt, når de forhandler løn. Men også at nogle af kvinderne på Djøfs lønforhandlingskurser faktisk helst ikke vil fokusere på de bløde kompetencer, når de skal forhandle løn.

”Mændene tjener stadig mere end kvinderne, og så forsøger kvinderne at lægge sig i slipstrømmen af dem. De vil gerne bedømmes på resultater og kvalifikationer, for det er jo sådan, de ser deres mandlige kollegaer. Og derfor vil de helst ikke placeres i den ’flinke-støttende’ bås, fordi de – som den svenske undersøgelse jo også viser – ikke forventer, at det kan give noget ekstra ved en lønforhandling.”

Men det er jo interessant, hvad der står i virksomhedens lønpolitik – hvis altså en sådan findes, siger Kenn Warming.

”Bliver den enkelte medarbejder honoreret for at være særligt empatisk og for at have syn for det sociale arbejdsmiljø? I givet fald er det jo oplagt at hive det frem til en lønforhandling.”

Og man kan da kun håbe på, at det er en del af lønpolitikken, mener han.

”Det er jo ekstremt vigtigt at have medarbejdere og chefer, der sørger for det sociale miljø og for trivslen i det hele taget. For det betyder meget for produktiviteten, effektiviteten og motivationen. Men når det er sagt, tror jeg, det er rigtig svært at påtage sig den rolle, hvis det ikke ligger til én. For hvis man ikke rigtig kerer sig om andre, tror jeg, det er meget svært at lade som om, fordi man gerne vil have mere i løn,” siger Kenn Warming. 

Vigtigt med lønpolitik

Har man ikke allerede en lønpolitik, bør man arbejde for at få det, lyder det fra Helene Rafn.

”De fleste chefer ved jo godt, at de ’bløde’ kompetencer også er vigtige, men når det står sort på hvidt, kommer der automatisk mere fokus på det, og så er det måske nemmere at blive honoreret for – også som kvinde.”

Og så et særligt råd til kvinderne om at gøre det, som mange mænd er gode til:

”Kom hele vejen rundt, når du forhandler løn. Det er fint nok at have fokus på opnåede mål og ’hårde’ kompetencer i det hele taget, men husk også at fremhæve de ’bløde’ kompetencer, du bringer i spil til gavn for dine kollegaer og i sidste ende for hele organisationen. For jo større den samlede vurdering af din indsat bliver, desto højere er sandsynligheden for en ekstra positiv lønudvikling.”