Din chef får at vide, hvad du har sagt til lægen

Medarbejder: ’Jeg arbejder 60-70 timer om ugen, og selvom jeg har spurgt utallige gange, gør min chef intet for at skære ned på arbejdspresset. Han råber op og siger, at når de andre kan klare mosten, så kan jeg også. Engang smed han endda en stol efter mig.’

Arbejdsgiver: ’Hun er fuld af løgn. Hun har aldrig problematiseret sin arbejdstid. Men hun virker psykisk ustabil, og der er altid problemer med hende. Jeg har aldrig kastet en stol efter hende.’

Ovenstående er et tænkt eksempel. Men i 2017 gik Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ind i 437 sager om anmeldelser af psykiske erhvervsskader og partshørte den sygemeldte medarbejder og arbejdsgiveren. Den procedure bliver brugt i de tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere kaldet Arbejdsskadestyrelsen) vurderer, at medarbejderen højst sandsynligt vil få anerkendt sin arbejdsskade og dermed bliver tilkendt en erstatning.

Uheldige konsekvenser

Medarbejderen vil typisk komme igennem en arbejdsmedicinsk undersøgelse, og det er uddrag herfra, der bliver sendt i en mail til arbejdsgiveren med cc til den sygemeldte selv.

Arbejdsgiver kan også få eventuelle uddrag, der har med medarbejderens arbejdssituation at gøre, fra journaler fra psykolog eller psykiater.

(Artiklen fortsætter under boksen). 

Men disse udvekslinger af den oplevede arbejdssituation kan godt virke ekstra hårde for den, der i forvejen er psykisk presset. Og det kan måske også yderligere optrappe en eventuel konflikt med arbejdsgiveren, lyder det fra forsker og psykolog Yun Ladegaard. Hun har netop afsluttet en ph.d.-afhandling om medarbejdere med psykiske arbejdsskader og om den hårde proces, der møder dem.

”Hvis man ser det fra et psykologisk perspektiv, kan det være ekstra ubehageligt for den sygemeldte medarbejder at se noget af det, man har talt med en psykolog eller læge om, blive videresendt til arbejdsgiver – og ikke mindst sort på hvidt at få arbejdsgivers syn på sagen.”

Det kan have uheldige konsekvenser på flere måder, vurderer Yun Ladegaard.

”Hvis det var meningen, at du skulle tilbage på din arbejdsplads, kan det være, at det spænder ben for det, når du kan se, hvad din leder har sagt, og din leder kan se, hvad du har sagt om ham eller arbejdspladsen. Det er jo noget, du har fortalt i forbindelse med en forsikringssag, men det er ikke sikkert, at det er noget, du ville have sagt til din leder. Og det er jo ikke sådan, at der bliver lavet en mægling, så man måske kan lande på en fælles historie om det, der er sket.”

Men det er vel kun rimeligt, at begge parter bliver hørt?

”Ja – men man kunne måske belyse det på en mere skånsom måde. På den her måde bliver det statement mod statement.”

Hvad kunne løsningen så være?

”Der kunne måske være en mellemmand, der talte med parterne hver især. Det her er jo som sagt udelukkende en forsikringssag, der handler om, hvorvidt den sygemeldte har ret til erstatning eller ej. Der er forsvindende få sager om højt arbejdspres, mobning eller chikane, der udløser en erstatning. Og så er det jo tåbeligt, at de metoder, man bruger, kan være med til at gøre ondt værre for den, der i forvejen er psykisk hårdt ramt, men også forværre forholdet mellem medarbejderen og chefen,” siger Yun Ladegaard.

 I 2017 var der 4.202 medarbejdere, som anmeldte en psykisk arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 279 fik anerkendt deres skade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har leveret tallene, men har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt partshøring i forbindelse med psykiske arbejdsskader foregår på en hensigtsmæssig måde.