Topchef: Kampen for mangfoldighed er slet ikke slut

Selvom Dan Boyter taler roligt og velovervejet, betyder det langtfra, at han ikke har noget på hjerte. Knap er kaffen skænket og diktafonen tændt, før han beskriver forårets Rainbow Awards Axgil, der hylder det danske LGBT (Lesbian, Gay, Bisexual og Transgender)-miljø.

Ved showet holdt kronprinsesse Mary en tale, og Dan Boyter overrakte Netto Detailprisen for deres indsats for LGBT-miljøet og for den måde, de valgte at udsmykke deres butikker med regnbueflag ved sidste års Copenhagen Pride.

Han nævner awardshowet for at anskueliggøre en pointe, som han vender tilbage til flere gange i interviewet: Anerkendelsen af LGBT-personer er langt hen ad vejen blevet mainstream.

"I forbindelse med fejringen kunne jeg ikke lade være at tænke på, hvor meget samfundet har flyttet sig. Der er virkelig sket noget, når selv de store virksomheder er rykket med," siger Dan Boyter.

Stadig meget at kæmpe for

Han driver sammen med sin bror familievirksomheden Pressalit, hvis 350 ansatte producerer toiletsæder og hjælpemidler til mennesker med nedsat funktionsevne. Produkter, der eksporteres til store dele af verden. Sideløbende er Dan Boyter bl.a. formand for Kaospiloterne og sidder i DR’s bestyrelse.

Og mens han gennem årene har oplevet, hvordan landets establishment med stadig større glæde har iklædt sig regnbueflaget, har han også set, hvordan langt flere enkeltpersoner i dag er åbne om deres seksualitet. Når Dan Boyter i dag bevæger sig rundt i sine stærke kulturelle, forretningsmæssige og politiske netværk, ser han homoseksuelle rollemodeller næsten overalt. Meget har ændret sig, siden han selv traf valget om at være åben om sin seksualitet.

"På mange fronter er vi i dag rykket fremad, og når man eksempelvis er med i et awardshow, hvor både kongehuset og nogle af landets største virksomheder hylder LGBT-miljøet, så kan det være, at man tænker, ’jamen, hvor meget er der mere at kæmpe for?’ Men der er stadig mange ting at kæmpe for," siger Dan Boyter.

Fine ord er ikke nok

For selvom det i dag er en automatreaktion for de fleste private virksomheder eller offentlige organisationer at fremhæve, at de arbejder for mangfoldighed, er det ikke alle steder, at de fine ord fylder det store i den daglige trummerum. Og undersøgelser viser, at hver anden danske medarbejder med LGBT-baggrund holder sin seksualitet skjult på arbejdspladsen. Noget, som mange ledere måske ikke altid er opmærksomme på.  

"Jeg har fx oplevet, at en leder typisk kunne spørge, om det er nødvendigt at tale om mangfoldighed, ’for vi har jo ingen udfordringer’. Men det kan jo sagtens være, at han bare ikke lægger mærke til det, og at vi i virkeligheden har en række problemer," siger Dan Boyter.

For at undgå blinde vinkler på minoriteternes vilkår, arbejder Pressalit med et ’Spektrum for Mangfoldighed’, som oplister en lang række parametre.

"Parametrene hjælper os med at sætte nogle mål, som kan være ret forskellige. Det kan være, at vi skal have flere unge i en afdeling, eller at vi skal tiltrække flere mænd til en afdeling, hvor der efterhånden kun er kvinder."

De kan også handle om, hvordan virksomheden får flere kvinder i ledelsen eller får skabt en kultur, hvor mænd og kvinder deler barslen.

"Det kan også være mål om, at der skal tales om så forskellige fokusområder som religion og seksualitet. Mange vil måske sige, at det ikke er nok blot at italesætte de her ting, men jeg mener faktisk, at det er vigtige værktøjer til at ændre tingene. Bare det, at du som leder tager ordet LGBT i din mund, er vigtigt. Hvis vi ikke har en konstant dialog om de her emner, så får man ikke ændret på kulturen i virksomheden."

Hvordan sikrer I, at det ikke bare er ledelsen, der sidder og er enig med sig selv om, at virksomheden skal være mangfoldig?

"Der er det vigtigt, at vi som virksomhedsledelse sætter helt konkrete mål for, hvad vi vil ændre, og at vi samtidig er gode til at fortælle længere ned i systemet, hvorfor vi gør, som vi gør, så vi klæder de relevante afdelingsledere ordentligt på," siger Dan Boyter.

Sprang sent ud

Jo mere ledelsen tør gå foran og tale mangfoldighed, desto lettere er det også for de enkelte medarbejdere at turde vise, hvem de i virkeligheden er. Og jo flere der tør være åbne omkring deres seksualitet, desto lettere bliver det for de næste generationer.

"Jeg sprang ret sent ud, og det skyldtes bl.a. at jeg ikke kendte nogen homoseksuelle i min omgangskreds. I dag kan det sagtens være, at man har en skolelærer, der er åben om sin homoseksualitet. Det havde jeg ikke. Jeg havde heller ingen at spejle mig i eller at referere til i min erhvervsmæssige verden. Og man kan jo sige, at erhvervslivet omkring Dansk Industri stadigvæk ikke er særligt mangfoldigt, og at der skal rykkes på nogle ting. Jeg havde helt klart nogle år, hvor jeg brugte meget energi på at overveje, hvordan jeg skulle håndtere min situation."

Du må vel også have haft en tryghed ved, at du har kunnet springe ud i en virksomhed, du selv var medejer af. Gjorde det processen lettere?

"Det er fuldstændig korrekt, at jeg sidder i min egen virksomhed, men jeg er også blevet målt og vejet på, hvem jeg er i forhold til min ledelsesrolle," siger Dan Boyter.

Da deres far, som var direktør, pludselig døde for 20 år siden, skulle Dan Boyter med sin bror, Kim Boyter, pludselig overtage det fulde ansvar for virksomheden.

"Da jeg mistede min far, havde jeg et enormt behov for at være en professionel succes i generationsskiftet, inden der kom fokus på mig som privatperson. Det vidste jeg, der ville komme, så snart jeg sprang ud. Det behov gjorde, at jeg i en periode udelukkende fokuserede på arbejdet i stedet for mit privatliv, hvilket på en måde er lidt trist at se tilbage på. Først da generationsskiftet efter et par år var gennemført på en ordentlig måde, fik jeg overskud til at springe ud," siger Dan Boyter.

I dag håber han ikke, at andre, der står i en lignende situation, vil følge hans eksempel med at sætte arbejdet over privatlivet.

"Jeg gik og sagde til mig selv, at jeg ikke havde behov for at have en kæreste, at jeg sagtens kunne klare mig selv, og at jeg ikke havde behov for at være tæt på nogen. Men det har man jo som menneske, og det er vigtigt at opnå."

”Hvis man skuffer folk, rykker de videre”

Sideløbende med arbejdet i Pressalit har Dan Boyter i mange år været aktiv i en række bestyrelser inden for både det kulturelle, private og socialpolitiske felt. Her har han med egne øjne oplevet, at ikke alle områder af samfundet er lige progressive.

"Visse steder har man tidligere været meget længere fremme med mangfoldighedstænkningen end i den verden, jeg kommer fra, som på mange måder har været meget traditionel. Eksempelvis var miljøet omkring Den Jyske Opera, hvor jeg var bestyrelsesformand, en meget mangfoldig, international og kreativ verden. Det samme gælder medieverdenen. DR, hvor jeg sidder i bestyrelsen, er et fantastisk eksempel på, hvor mange kvinder der kan sidde i direktionen. Det er lige før, der skulle sidde flere mænd," siger han med et smil.

Der har dog også været knap så positive oplevelser.

"Man kan så også blive skuffet over den virksomhed, man kommer ind i. Jeg har da prøvet at komme i en bestyrelse og fået at vide, at de arbejder for mangfoldighed. Men så er det i virkeligheden ikke det, der bliver handlet efter, når det kommer til stykket. Jeg tror helt klart, at man kan rekruttere bredere og stærkere, hvis man sender signaler om, at man vil mangfoldighed. Men hvis man ikke praktiserer, hvad man prædiker, og skuffer folk, så rykker de videre, og det forstår jeg fuldt ud."

Noget andet i bagagen

Erhvervskvinden Stine Bosse mener, at der er behov for kvoter for kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Ikke fordi hun er tilhænger af kvoter, men fordi mangfoldighed ikke indfinder sig af sig selv. Har du oplevet, at inklusion af LGBT-personer i ledelse og bestyrelser er noget, der tales positivt om, uden at det reelt sker så tit?

"Nej, det sker ikke så forfærdeligt tit, og man har også inden for erhvervslivet tendens til at rekruttere fra samme pulje. Jeg vil dog helst ikke inviteres til en bestyrelse på grund af min seksualitet, men fordi jeg kan hjælpe med at skabe værdi. At jeg så samtidig har det ekstra i mig, at jeg har et blik for det skæve, fordi jeg har en anderledes baggrund, er et plus. Men det skal ikke være hovedårsagen. Sådan tror jeg også, at mange højtprofilerede erhvervskvinder har det. Jeg tror nødig, de vil ansættes, fordi de er kvinder."

Men hvis du siger, at erhvervslivet har tendens til at rekruttere i samme cirkler, og når mange topledelser og bestyrelser stadig består af en majoritet af hvide, heteroseksuelle mænd, hvordan kan man så ændre det?

"Det skal siges, at der er sket noget. Det er ikke udelukkende sådan i dag. Men man har en tendens til at orientere sig mod sit traditionelle netværk i forhold til at rekruttere, og det gælder også i visse erhvervskredse, VL-grupper osv. Der skal man være bedre til at kigge ud over sit netværk. Jeg ville ikke bryde mig om, at der skal være så meget fokus på éns seksualitet, at det i sig selv skulle være en rekrutteringsgrund. Men der er ingen tvivl om, at man har noget andet med i bagagen, end hvis man havde været en erhvervsmand, som boede i Nordsjælland og havde to børn og var gift med sin gymnasiekæreste. For den slags er der typisk mange af, når man ser en ny erhvervsudpegning."

Blik for andres udfordringer

Kan folk med LGBT-baggrund bidrage med noget særligt på en arbejdsplads?

"Jeg synes ikke, det er en kompetence i sig selv at være LGBT-person, men jeg vil til enhver tid påstå, at min baggrund som homoseksuel har givet noget til mit menneskesyn. Jeg har ikke altid tænkt, at jeg har lært noget af at være anderledes, men i dag kan jeg se, at jeg har lært noget af de ting, jeg har været igennem," siger han og uddyber:

"Jeg tror, at hvis man har gennemgået processen med at skulle vokse op og være anderledes og springe ud, så præger det én. På samme måde var jeg temmelig ordblind som dreng, men kom igennem det. Jeg tror, den slags oplevelser har givet mig en forståelse af, at nogle mennesker i vores samfund er mere udfordrede end andre."

Folks uvidenhed kan gøre ondt

Spørger man Dan Boyter, hvor nutidens største udfordringer ligger i kampen for et reelt mangfoldigt samfund, peger han på to områder.

Dels er der stadig miljøer, hvor det er ekstra svært at være LGBT-person. Eksempelvis i visse etniske minoritetsmiljøer. Men også her sker i disse år fremskridt, blandt andet foranlediget af, at en række rollemodeller med anden etnisk baggrund har stillet sig frem med deres historie.

Samtidig følger Dan Boyter også via sin virksomheds engagement som sponsor for Parasport Danmark med i, hvad der sker i den danske sports- og idrætsverden. Et område, der stadig er præget af en vis konservatisme omkring LGBT-personer.

"Det kunne være fantastisk, hvis man inden for nogle af de hardcore og maskuline sportsgrene kunne få nogle flere, som var åbne om deres seksualitet. De må jo være der," siger Dan Boyter og henviser til, at flere engelske rugbystjerner i de seneste år har været åbne om deres homoseksualitet.

Men det kræver, at der bliver gjort mere herhjemme for at skabe respekt for LGBT-personer i sportsverdenen.

"Jeg tænker ikke så meget på en lille ekstrem hooligankultur, men mere på den brede uvidenhed, der nogle gange kan herske. Der skal gøres mere for at sætte ind, hvis der er en tåbelig jargon eller jokes, som kan være enormt sårende for nogle. Det kan også være i en virksomhed, at folks uvidenhed kan ramme visse folk hårdere. Det er vigtigt at bekæmpe, og hvis det er folk, der virkelig har en betydning, fx på træner- eller lederniveau, som går over stregen, så må man slå ned på det."

Pligt til at være rollemodel

Men selvom der fortsat stadig er udfordringer, ændrer det ifølge Dan Boyter ikke på, at samfundet gennemgår en altovervejende positiv udvikling i retning af en større accept af mangfoldighed. Jeg stiller det hypotetiske spørgsmål, om han ville føle samme behov for at gå offentligt ud som homoseksuel i dag? Svaret tager en indledende omvej:

"En af årsagerne til, at jeg sprang offentligt ud var, at jeg hørte en af IBM’s topchefer, Claudia Woody, tale. Hun var for mig en rollemodel. Hun fortalte, hvor vigtigt det var, at folk med overskud til det tør at være rollemodeller for andre. For vi opdager, at det er vi. Flere har gennem tiden taget fat i mig, fordi de kunne spejle sig i mine erfaringer. Derfor synes jeg, at man er forpligtet til at være åben, hvis man har styrken til det."

"Det, jeg vil sige med det, er, at ja, jeg ville også vælge at være åben om min seksualitet i dag, for det er en del af min baggrund, lige såvel som det i en anden sammenhæng ville give mening, at en fyr siger, at han bor i Gentofte eller Valby og er gift med Lotte og har to børn. Jeg tror bare ikke, at min seksualitet i dag ville være så interessant for folk, fordi der i dag tegner sig et mere mangfoldigt billede. Det betyder ikke, at alt bare er let for alle grupper. Der finder også hate crimes sted, og det er selvfølgelig uacceptabelt, men det store seje træk går den rigtige vej. Vi er nået langt, synes jeg."

Er der stadig behov for en pride?

"Ja, det er vigtigt, at man holder en pride, som på mange måder er en festdag. Jeg har været med i adskillige år, og der er jo så mange forskellige typer med. Det er jo lige før, at priden er blevet corporate, og det har jeg det fint med, selvom alle ikke har det sådan‚" siger Dan Boyter.

Han tilføjer, at alt fra offentlige institutioner til virksomheder, fagforeninger og politiske partier går med i marchen.

"Det er skønt og meget rørende at se repræsentanter fra så mange forskellige institutioner og samfundslag bakke op om mangfoldighed. Det er også vildt at se så mange forskellige generationer deltage. Eksempelvis ældre mennesker med LGBT-baggrund, som har måttet kæmpe for accept på en helt anden måde, end vi gør i dag."