Ny lov

Pas på, hvad du tager med fra dit gamle job

1.8.2018

af

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Foto: GaudiLab/Shutterstock

Ikke alle er klar over, at de er omfattet af den nye lov om forretningshemmeligheder. Og det kan være lidt af en gråzone, hvornår du har overtrådt loven. Så vær hellere ekstra forsigtig, lyder rådet fra chefkonsulent i Djøf. Tager du chancen, kan det nemlig koste dig rigtig dyrt.

Fire mails sendt fra din arbejdsmail til din private mailkonto kan koste dig flere månedslønninger.

Djøf har jævnligt sager med medlemmer, der risikerer at blive bortvist fra arbejdspladsen, fordi arbejdsgiver anklager dem for at have overtrådt markedsføringslovens § 23, der forbyder uberettiget brug af erhvervshemmeligheder. Bestemmelsen hører nu til i den nye lov om forretningshemmeligheder, der netop er trådt i kraft.

”Den er ’flyttet’, fordi placeringen i markedsføringsloven kunne signalere, at det kun gælder erhvervshemmeligheder om markedsføring – men det gør det ikke. Det er langt mere vidtrækkende, hvad du skal holde tæt med, og hvad du må tage med dig som afgående og tidligere medarbejder,” siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

Loven er stort set uændret – dog med den undtagelse, at der før var en tidsmæssig grænse på tre år, efter man var fratrådt, hvor der nu ikke er nogen tidsbegrænsning længere. Det betyder dog ikke, at oplysningerne er omfattet af loven i al evighed.

Det gælder også dig 

Alle ansatte skal overholde bestemmelserne i lov om forretningshemmeligheder – ligesom de før skulle overholde markedsføringsloven. Det vil også fremgå af de fleste ansættelseskontrakter, men det er bare ikke alle, der er opmærksomme på, hvilken betydning det har for dem, siger René Óli Rasmussen.

”Uanset hvad skal du overholde de her regler – også selv om du ikke har en kunde- eller en konkurrenceklausul. For som medarbejder må du ikke udnytte din tidligere arbejdsgivers erhvervshemmeligheder i forbindelse med dit nye job, eller hvis du starter som selvstændig.”

Han nævner mail-eksemplet, hvor en medarbejder i sin opsigelsesperiode havde sendt arbejdsmails til sin private mailadresse, der indeholdt fortrolige oplysninger om et kundeforhold. Medarbejderen blev bortvist, og det betød, at han mistede sin løn i opsigelsesperioden.

René Óli Rasmussen forklarer, at der skal sondres mellem virksomhedens fortrolige viden og knowhow - og medarbejderens almindelige erhvervserfaring og brancheindsigt. Grænsen er dog flydende og uskarp.

”Så lad være med at tage chancer, for det kan koste dig dyrt,” siger han.

Det må du ikke

Det er ulovligt for dig at viderebringe virksomhedens interne og fortrolige oplysninger af erhvervsmæssig karakter. Det kan fx være oplysninger om:

  • Produkter
  • Kunder
  • Pris- og rabatpolitik
  • Leverandører og samarbejdspartnere
  • Markedsføringsstrategier/-materiale
  • Virksomhedsstrategier
  • Ikke offentliggjorte regnskabstal, budgetter m.v.

Du må ikke bruge ovennævnte oplysninger, når du starter konkurrerende virksomhed, eller hvis du får en ny arbejdsgiver. I så fald kan du blive mødt med et erstatningskrav for at overtræde lov om forretningshemmeligheder.

Det er dog et krav, at:

  • Oplysningerne er af konkret karakter – det vil sige, at idéer eller koncepter skal være nedskrevet for at blive omfattet af loven.
  • Oplysningerne kun er kendt af en begrænset kreds af personer på virksomheden – altså hemmelige oplysninger. Oplysninger bestemt til udlevering til kunder eller samarbejdspartnere, eller som kan findes på internettet, er ikke en erhvervshemmelighed.
  • Arbejdsgiveren selv behandler oplysningerne fortroligt.
  • Oplysningerne skal have betydning for arbejdsgiverens konkurrenceevne/markedsposition.

 

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet