Studerende: "Jeg ville ønske, at vi slet ikke fik karakterer"

Clara Louise Alder Juul

22 år, læser antropologi på andet år. Kom ind på studiet med et snit på 11,2.

Hvordan var det at begynde universitetslivet uden karakterer?

 ”Det var rigtig dejligt. Jeg kom fra et gymnasium, hvor der var meget karakterræs. Det handlede ikke så meget om, hvad man lærte, men mere om, at man skulle ende med at have fået et godt resultat. Så det var ekstremt befriende at være et sted, hvor vi var der for at lære noget i stedet for at stræbe efter gode karakterer.”

Så du lærte på en anden måde uden karakterer?

”Jeg gik til de karakterfri fag for at få noget viden indenbords, og ikke fordi jeg skulle ende med at få 12. Der var en ro omkring det at lære. Jeg ville faktisk ønske, at vi slet ikke fik karakterer på studiet. Jeg fik mere lyst til at lære noget og til at stille spørgsmål. Jeg fik mere lyst til at lære for læringens skyld og ikke for resultatets skyld.”

I fik så alligevel uofficielle karakterer til nogle af eksamenerne, fordi flere af dine medstuderende ønskede det. Kunne du forstå deres ønske?

”Måske handlede det om anerkendelse. At få at vide, at man klarer det godt. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det. Jeg gør rigtig meget for at klare mig godt, og det betyder noget for mig. Men det betyder egentlig ikke så meget at få et tal.”

Betød det noget for forholdet mellem jer nystartede studerende, at I ikke at fik så mange karakterer på første år?

”Når man begynder på universitetet med en hel masse nye mennesker, så skaber dét, at man ikke får karakterer, en tryghed omkring, at man godt tør sige og gøre noget og stille spørgsmål. Karakterer var helt klart et emne, vi snakkede om på gymnasiet. Dem snakker vi slet ikke om nu, selv om vi så har fået uofficielle karakterer. Det er ekstremt befriende.”

Lars Balchen Post

23 år, begyndte på statskundskab i 2015. Kom ind på studiet med et snit på 10,5.

Hvordan var din karakterfri studiestart?

”Vi havde tre fag på første semester, som var bestået/ikke bestået.”

Hvordan oplevede du det?

”Jeg synes egentlig, at det var mere stressende, at man i princippet kunne ligge alle steder mellem 02 og 12 og stadig bare få bestået. Hvis mit max-niveau var lige over bestået, så var det måske ikke universitetet, jeg skulle gå på.”

Men var det lettere for dig at begynde på universitetet, når du ikke fik karakterer?

”Det var helt sikkert lettere. Helt grundlæggende, så kunne jeg klare mig med 02, hvilket var lettere end at få en høj karakter. Også fordi jeg ikke selv var særlig dygtig akademisk til at begynde med. Jeg kunne godt finde ud af gymnasiet, men det tog noget tid at lære at tænke akademisk på universitetet. Dér var det en hjælpende hånd ikke at få karakterer.”

Angreb du den karakterfri undervisning anderledes?

”Nej. Vi får jo ikke årskarakterer, så der er ikke et pres på i undervisningssituationen, i forhold til at man skal fremstå intelligent. Jeg synes ikke, det afspejlede sig i undervisningen.”

Hvordan er kulturen på statskundskab omkring karakterer?

”Man taler ret åbent om, hvad man får, og man vil selvfølgelig gerne score højt. Men ikke sådan som de skrækhistorier, man hører fra jurastudierne, hvor karakterer nærmest er altafgørende. Sådan er det ikke her. Der er også folk, der får mindre gode karakterer, som klarer sig godt alligevel. Fx hvis de har et fedt studiejob.”

Skal man helt afskaffe karakterer på universitetet?

”Hvad skulle man så erstatte dem med? Det er ok, at der er bedre og dårligere studerende, og at der er folk, der gør sig mere eller mindre umage. Det er ok, at man ikke bare består universitetet. Der må godt være grader af bestået. Det var helt sikkert en blødere start uden karakterer, men det har nok ikke påvirket noget i forhold til mit syn på karakterer nu.”