Landsret blåstempler bortvisning efter hemmelig lydoptagelse

Det var berettiget at bortvise en ansat, der havde optaget en samtale på arbejdspladsen uden at have informeret arbejdsgiver og de andre medvirkende om det. Det fastslår Vestre Landsret i en ny dom.

Sagen opstod i en jysk virksomhed, som udlejer vikarer til bl.a. byggebranchen. En kundekonsulent var uenig med sin chef om sin provision og havde holdt flere møder med ham om det.

Det hele kulminerede på et højspændt møde i oktober 2016. Arbejdsgiveren mente, at han havde bortvist kundekonsulenten efter mødet. Det mente kundekonsulenten ikke. Han hyrede en advokat og lagde sag an om erstatning på små 220.000 kr. for bl.a. løn, overarbejde og provision.

Dom: Skjult optagelse var illoyal

Kundekonsulenten havde i hemmelighed optaget mødet. I januar 2017 fremlagde hans advokat en renskrift af lydfilen blandt papirerne til retssagen.

Da arbejdsgiver blev bekendt med, at mødet i oktober var blevet optaget, bortviste virksomheden straks kundekonsulenten 'igen' – denne gang med henvisning til den foretagne lydoptagelse.

På baggrund af lydoptagelsen har Vestre Landsret fastslået to ting:

For det første at kundekonsulenten ikke var blevet bortvist i forbindelse med mødet.

Den anden og afgørende pointe var, at landsretten accepterede, at virksomheden havde bortvist kundekonsulenten 'igen', da man blev bekendt med lydoptagelsen. Landsretten accepterede også, at denne bortvisning kunne ske med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for optagelsen.

Landsretten fastslog meget kortfattet, at lydoptagelsen var illoyal, fordi arbejdsgiveren ikke blev orienteret om den – og dermed havde kundekonsulenten groft misligholdt ansættelsesforholdet. Han fik ingen erstatning, men skal i stedet betale over 50.000 kr. i sagsomkostninger til sin tidligere arbejdsgiver. 

Ord mod ord stiller arbejdsgiver stærkt

Den dom er Djøf meget lidt glad for. For selvom dommen ikke angår et Djøf-medlem, har den betydning for alle fremtidige sager, som Djøf måtte få ind, hvor lydoptagelser indgår, forklarer advokat i Djøf Jeppe Wahl-Brink.

"En lydfil er et redskab, man griber til som det allersidste strå for at have et bevis for, hvad der blev sagt. Man tager båndoptageren med, fordi man er bange for, hvad der kommer til at ske. Man ved, at når det bagefter står ord mod ord, er arbejdsgiver ofte den stærkeste."

Lydoptagelser er hidtil blevet brugt som bevis i masser af både retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende, understreger han.

Datatilsynet tillader det i konkrete tilfælde

Hemmelige lydoptagelser er ikke forbudt i straffeloven. En af de tilstedeværende under samtalen skal dog vide, at den bliver optaget – så rumaflytning er altså ikke tilladt.

Lydoptagelser er heller ikke i strid med persondataretten. Det sidste fastslog Datatilsynet så sent som i december 2017 i en sag, hvor en lydoptagelse havde været anvendt i en faglig voldgift om en afskedigelse på grund af sygdom i staten.

Den afskedigede fremlagde en lydoptagelse under voldgiftssagen. Datatilsynet fastslog, at den hemmelige optagelse i det konkrete tilfælde var berettiget.

Djøf: Lad indtil videre være

Med den nye landsretsdom er Djøf nu nødt til at advare alle medlemmer mod at optage samtaler på arbejdspladsen uden tilladelse. Det fastslår Jeppe Wahl-Brink.

"Hvis du laver en hemmelig lydoptagelse, og arbejdsgiver bortviser dig for det, er bortvisningen berettiget – medmindre Landsrettens dom ændres i Højesteret."

Den bortviste kundekonsulents advokat har søgt om at indbringe sagen for Højesteret.

"Heldigvis. Vi håber, det lykkes, og at udfaldet så bliver et andet," siger Jeppe Wahl-Brink.

"Men indtil der ligger en ny afgørelse, er udgangspunktet altså, at en bortvisning som følge af lydoptagelsen er berettiget. Der er derfor ikke nogen grund til at sætte sig selv i sådan en situation. Det gode råd er at lade være med at optage samtaler på arbejdspladsen."

Dom gælder alle hemmelige lydoptagelser

Inden for det sidste år har der været flere højt profilerede mediehistorier, hvor nogen i ministerierne tilsyneladende har lækket klip af hemmeligt optagne lydfiler fra interne møder.

Det gælder fx fra et møde, som daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) angiveligt havde med medarbejdere i Miljøstyrelsen sidste år.

Og senest fra et internt 'løst og fast i ministeriet'-møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet med departementschef Sophus Garfiel og departementets embedsmænd, hvorfra et klip tilsyneladende blev sendt til Politiken og et andet til Ekstra Bladet.

Hvad med den slags lydoptagelser, som ikke handler om en personlig tvist med ledelsen om ansættelsesforhold eller tilsvarende?

"Vi har i Djøf ikke fået henvendelser om bistand fra nogen medlemmer i forbindelse med de mediehistorier, du refererer til. Jeg må understrege, at jeg intet kendskab har til disse forløb ud over fra medierne og ikke kan kommentere på dem. Men rent juridisk har dommen konsekvens for alle former for lydoptagelser, der optages på en arbejdsplads," siger Jeppe Wahl-Brink.

"Med landsretsdommen i hånden kan arbejdsgiver i princippet bortvise en medarbejder, som uden tilladelse fra ledelsen har optaget en samtale på sin arbejdsplads."

Tilføjet 17.8. kl. 13.15: Oprindeligt havde artiklen overskriften "Du må ikke optage din chef uden at fortælle det". Den formulering var ikke tilstrækkeligt præcis, idet det er tilladt at foretage optagelsen – det er derimod ikke tilladt at videredistribuere optagelsen.