Drømmejob førte til stress og frustration

Jeg har været godt et halvt år i mit nye job. Det er mit første lederjob – marketingmanager med personaleansvar for fire i et kendt dansk brand. Det, der i ansættelsesforløbet og opstarten var et drømmejob og det helt rigtige karriereryk for mig, har udviklet sig til en noget stressfyldt og frustrerende affære. For lidt tid, uklarhed om ansvar, manglende fokus og det med at være i mit første lederjob fylder alt sammen. Så nu er jeg i lidt af et dilemma. Hvis jeg taler om det, frygter jeg, at min chef – og til dels mine kollegaer og medarbejdere – vil gøre livet surt for mig. På den anden side, hvis ikke jeg får taget fat, så ender det helt stressgalt. Og der skal jeg i hvert fald ikke hen. Har I nogle gode råd til, hvordan jeg får prikket hul på bylden?

’Den pressede leder’

Kære pressede leder

Du er allerede nået et godt skridt videre. Du har erkendt, at du har et problem, der skal løses, og godt begyndt er lig med halvvejs i mål. Og hvis du får prikket hul på bylden, så kan det kun gå den rigtige vej. Her er nogle forslag til, hvad du kan gøre mere af:

Skaf dig planlægningstid. Om nødvendigt skal du rydde din kalender for alt uvæsentligt og måske mere end det. Når stressen melder sig, og vi konstant føler os bagud på point, tid og leverancer, begynder mange af os automatisk at løbe endnu stærkere. Det øger kun presset yderligere. Skaf dig derfor tid til at planlægge. Hvilke opgaver kan du lade ligge, hvilke kan du skille dig af med og delegere til andre. Med din planlægning og prioritering skaber du fokus og definerer retning. Det skal du kunne som leder. 

Forventningsafstem med din chef – led opad. Uanset om han vil det eller ej, så skal du kalde ham til snak, eller orden om du vil. Så find ud af, hvad du skal gøre for at ’møde ham’. Med andre ord skal du finde ud af, hvordan din chef ’skal ha’ den’, og hvordan du kan få hans ører, opmærksomhed og tid. Ikke alle chefer ser/overskuer selv potentialet i relationsarbejdet. Er han fx typen, der kun kan forstå løsninger og resultater, så sælg ham dine problemer som løsninger. Hvis han taler og fylder meget og for længe, så bed ham holde inde, eller vent til han er færdig med sit – og fortæl ham så dit. Er der ikke plads i hans kalender til dig, så insistér og find nye måder at møde ham på. Har han svært ved at huske jeres aftaler, så følg op på mail etc.

Opsøg professionel sparring. Undersøg fx om du har mulighed for – via firmaet – at trække på en erhvervscoach eller psykolog eller lignende. Mange arbejdspladser tilbyder dette, nogle endda på anonym basis. Har du mulighed for det, så opsøg sparring der.

Opsøg kollegial sparring og feedback. Har du en ’ven’, en du er fortrolig med, så søg vedkommendes sparring/råd. Overvej, inden du tager fat i vedkommende, hvad du har brug for. Er det en plan, ører der lytter, en taktik, et konkret problem, der fylder etc.? Hvad skal vedkommende hjælpe dig med og hvordan? Måske en der ved, hvordan tingene kører i dit hus, når man er i din situation. Du er garanteret ikke den første, der oplever, som du gør, der hvor du er.

Træk stikket. Bliv om nødvendigt hjemme fra arbejde, tag ferie, meld dig syg, få ’tingene, pligterne og arbejdet’ lidt på afstand. Måske har du ikke fået restitueret ordentligt i den senere tid. Blot det at få sovet, hvilet, slappet af og gjort noget godt, nydelsesfuldt kan løsne op for tingene.

Hvor du starter, eller hvad du gør, er ikke så afgørende. Det, der er afgørende, er, at du gør noget. Start der, hvor det er mest realistisk og overkommeligt for dig. Tag evt. fat i os herinde i Djøf igen, så rådgiver vi dig gerne videre i din proces.

Go’ arbejdslyst!

Frederik Iuel, chefkonsulent, Djøf